Truslen opstod som et lyn fra en klar himmel, da verdenssamfundet 31. december 2019 første gang hørte om den nye coronavirus. Siden da har virussen krævet op mod 300.000 dødsofre og lagt hele nationer øde.
Imens har forskere i al hast forsøgt at udvikle metoder til at stoppe pandemien – og et af de første store gennembrud kommer i form af en ældgammel vaccinemetode.
Forskere hos den kinesiske medicinalvirksomhed Sinovac har for nylig offentliggjort konklusionerne på et testforsøg med en coronavirusvaccine i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science.
Vaccinetest udraderede coronavirus
I mus, rotter og vigtigst af alt otte makakaber dannede vaccinen PiCoVacc antistoffer, der gjorde forsøgsdyrene totalt modstandsdygtige over for flere mutationer af coronavirussen, da de blev udsat for smitte tre uger senere. For de aber, der modtog den stærkeste dosis af vaccinen, kunne coronaviruspartiklerne efterfølgende slet ikke måles.
Resultatet er banebrydende på flere måder:
- Det er første gang en vaccine har gjort aber immune over for den nye coronavirus.
- Vaccinen giver ingen bivirkninger.
- Metoden er simpel og billig.
- Vaccinen beskytter mod flere mutationer af coronavirussen.
Vaccinens første testfase på mennesker er i gang, hvor 144 frivillige indsprøjtes med vaccinen.
Immunforsvaret angriber hele viruspartiklen
I øjeblikket bliver otte forskellige coronavirusvacciner ifølge World Health Organization testet på mennesker.
Mange af de nye vacciner sigter specifikt efter at danne det antistof, der blokerer proteinet på den nye coronavirus, som kan trænge ind i menneskelige celler.
PiCoVacc, derimod, får immunforsvaret til at angribe hele den indtrængende viruspartikel. Metoden er en variant af den traditionelle tilgang til vacciner, der har været brugt siden 1800-tallet. Her består vaccinen af en indsprøjtning med en kontrolleret mængde inaktiveret virus, som immunforsvaret kan genkende og stoppe i tilfælde af fremtidig smitte.
Sådan virker en vaccine
Første immunreaktion
Vacciner består af døde eller levende dele af en virus eller bakterie. Immunsystemet reagerer ved at opbygge antistoffer, der bekæmper sygdommen, og hukommelsesceller, der husker den til næste gang.
Anden immunreaktion
Når kroppen møder den samme virus eller bakterie igen, identificerer immunsystemet den straks og producerer de antistoffer, der bekæmper den.
Blodprøver fra forsøgsdyrene viste, at vaccinen havde frembragt op til ti gange flere antistoffer i blodet sammenlignet med blodet hos kurerede Covid-19-patienter.
Makakaber, der ikke havde fået vaccinen udviklede symptomer, der ifølge forskerne lignede sygdomsforløbet hos mennesker.
Resultaterne begejstrer forskere, der kalder metoden for »old school«. Særligt pga. fraværet af bivirkninger.
Vacciner som PiCoVacc er typisk tilsat en immunforstærker – i dette tilfælde aluminiumhydroxid – der får immunforsvaret til at producere et væld af antistoffer. Ikke alle disse antistoffer skal bruges til at bekæmpe virus, så de overopheder immunforsvaret og skaber bivirkninger. Men ifølge forskerne reagerede forsøgsdyrene ikke uhensigtsmæssigt på PiCoVacc.
Simpel vaccine kan hjælpe alle verdens lande
PiCoVacc beskyttede mod flere mutationer af den nye coronavirus, hvilket indikerer, at bekæmpelsen af SARS-CoV-2 kan klares med én vaccine.
Selvom forsøgene er et gennembrud, kan der dog gå halvandet år, før vaccinen kommer på markedet. Først skal PiCoVacc gennem tre såkaldte kliniske testfaser med forsøg på mennesker. Anden fase skal begynde midt i maj i et forsøg med over 1000 personer.
Uanset udsigterne viser forsøgene med makakaber, at en vaccine med al sandsynlighed er mulig – og at vejen dertil ikke er sværere end som så. Med den simple teknik bag PiCoVacc vil lav- og mellemindkomstlande kunne producere vaccinen selv.