Guide: Sådan undgår du at dø

Guide: Sådan undgår du at dø

Du er i konstant fare for at dø, men hvad skal du være mest bange for lige nu? Vi har fundet de hyppigste dødsårsager i hver aldersgruppe – og forskernes bedste råd til at undgå farerne.

Du er i konstant fare for at dø, men hvad skal du være mest bange for lige nu? Vi har fundet de hyppigste dødsårsager i hver aldersgruppe – og forskernes bedste råd til at undgå farerne.

Shutterstock

Dine gener har stor betydning for, hvor gammel du bliver – men de afgør ikke endegyldigt din skæbne. Hvor lang tid du får her på Jorden, bliver bestemt af et samspil mellem gener og miljø, og ifølge forskerne har miljøet omkring dig tre gange større indflydelse på din levetid end generne.

Miljøet kan byde på ulykker og katastrofer, som du ikke er herre over, men det omfatter også en række elementer, som du selv kan skrue på, så har du mod på det, har du altså rig mulighed for at give dig selv en del ekstra leveår.

I denne guide gennemgår vi de hyppigste dødsårsager i hver aldersgruppe og giver dig forskernes bedste råd til at undgå de største dræbere. Hvis du følger rådene – og ellers er heldig med gener og med at undgå ulykker – har du en god chance for at blive over 100 år.

  • Tallene i artiklen er for de nordiske lande og stammer fra en database skabt af University of Washington.
Guide: Sådan undgår du at dø
© Shutterstock

0-4 år

Små børn er ekstra sårbare

Komplikationer ved for tidlig fødsel er en af de hyppigste dødsårsager blandt små børn
© Shutterstock

Top-3-dødsårsager

  1. Spædbørnssygdomme og traumer ved for tidlig fødsel: 17-28 dødsfald pr. 100.000 mennesker.
  2. Medfødte fødselsdefekter og kromosomfejl: 13-25 dødsfald pr. 100.000 mennesker.
  3. Vuggedød (pludselig uventet spædbarnsdød): 1,6-3,0 dødsfald pr. 100.000 mennesker.

Risiko for død

Sammenlignet med resten af verden er spædbørnsdødeligheden i Nordeuropa lav. Langt de fleste dødsfald blandt små børn i Norden er relateret til fødselskomplikationer eller for tidlig fødsel. På verdensplan er luftvejsinfektioner den største dræber blandt spædbørn med hele 671.928 dødsfald om året, svarende til 101 dødsfald pr. 100.000 børn.

Sådan undgår du døden

Ikke alle fødselsdefekter og -komplikationer kan undgås, men forskning viser, at risikoen kan mindskes, sådan at chancen for at få et sundt og raskt barn stiger. Gravide bør bl.a. undgå cigaretter, alkohol og stoffer, leve en sund livsstil med et BMI under 30 før graviditeten og spise ekstra vitamin B9 – også kaldet folinsyre. Et folinsyresupplement kan reducere risikoen for fødselsdefekter med op til 70 procent.

5-9 år

Kræft rammer børn i de små klasser

Kræft er en af de hyppigste dødsårsager blandt børn
© Shutterstock

Top-3-dødsårsager

  1. Hjernekræft: 0,7-1,2 dødsfald pr. 100.000 mennesker.
  2. Medfødte fødselsdefekter og kromosomfejl: 0,7-1,3 dødsfald pr. 100.000 mennesker.
  3. Trafikulykker: 0,6-0,8 dødsfald pr. 100.000 mennesker.

Risiko for død

Kræft forbindes normalt med en høj alder, men den farlige sygdom er faktisk også den hyppigste dødsårsag blandt børn i fem-niårsalderen. Det gælder ikke bare i Norden, men også i resten af Europa samt i Nordamerika og Asien. De to hyppigste former blandt børnene er hjernekræft og leukæmi, også kaldet blodkræft. Heldigvis kan mange børn – omkring 80 procent – overleve sygdommen.

Sådan undgår du døden

Forskere har ikke fundet en sammenhæng mellem livsstil og kræft i børn. Sygdommen er derfor svær at undgå. En anden hyppig dødsårsag blandt børn, trafikulykker, kan til gengæld undgås. Bilister, som kigger på deres telefon, har fire gange større risiko for at ende i en bilulykke end andre, så det er et vigtigt sted at sætte ind. Høj fart og spritkørsel – to andre hyppige årsager til trafikulykker – bør også undgås.

10-24 år

Unge dør unaturlig død

Selvmord er den hyppigste dødsårsag blandt unge
© Shutterstock

Top-3-dødsårsager

  1. Selvmord: 5,9-6,7 dødsfald pr. 100.000 mennesker.
  2. Trafikulykker: 3,8-4,4 dødsfald pr. 100.000 mennesker.
  3. Stofmisbrug og overdosis: 2,3-3,0 dødsfald pr. 100.000 mennesker.

Risiko for død

For unge mennesker mellem 10 og 24 år er selvmord desværre den hyppigste dødsårsag. Det gælder især for unge mænd, hvor selvmord sker mere end dobbelt så hyppigt som hos unge kvinder. Ved de næsthyppigste dødsårsager i aldersgruppen, dvs. trafikulykker og dødsfald relateret til stofmisbrug, er mænd også stærkt overrepræsenteret i forhold til kvinderne.

Sådan undgår du døden

Andelen af unge, som udøver selvskade og begår selvmord, er især høj i teenagealderen og begyndelsen af 20’erne. Forskere har forsøgt at kortlægge årsagerne til fæmomenet, og konklusionen er, at depression, mobning, en problematisk opvækst og stress er klare risikofaktorer. Søg derfor hjælp, hvis du oplever nogen af disse ting – samtale og evt. behandling kan reducere risikoen for selvmord.

25-34 år

Stoffer overhaler trafikken

Stofmisbrug og overdosis er en af de hyppigste dødsårsager blandt unge
© Shutterstock

Top-3-dødsårsager

  1. Selvmord: 15 dødsfald pr. 100.000 mennesker.
  2. Stofmisbrug og overdosis: 9,3-10 dødsfald pr. 100.000 mennesker.
  3. Kræft: 6,3-10 dødsfald pr. 100.000 mennesker.

Risiko for død

Selvmord forbliver den hyppigste dødsårsag i alderen 25-34 år. Trafikulykker skubbes til gengæld nedad på listen af narkotiske stoffer og kræft. Igen står mænd for hovedparten af dødsfaldene, når det gælder selvmord og stofmisbrug. Men kræft rammer også kvinderne hårdt, og i denne aldersgruppe er brystkræft den største dræber blandt kræftformerne.

Sådan undgår du døden

Forskning viser, at unge voksnes forbrug af stoffer formes delvist af deres omgangskreds. Holdninger og tilgang til euforiserende stoffer blandt familie og venner samt en generel kultur, hvor stoffer glamouriseres, spiller en vigtig rolle i de unges opfattelse af stoffer. Oplysning om stoffer og deres effekter kan være med til at mindske risikoen for stofmisbrug.

35-49 år

Kræfttilfælde bulrer frem

Kræft er en af de hyppigste dødsårsager
© Shutterstock

Top-3-dødsårsager

  1. Kræft: 18-60 dødsfald pr. 100.000 mennesker.
  2. Hjerte-kar-sygdomme: 6,8-28 dødsfald pr. 100.000 mennesker.
  3. Selvmord: 11-19 dødsfald pr. 100.000 mennesker.

Risiko for død

Kræft er den største dræber blandt personer mellem 35 og 49 år. De hyppigste kræftformer i denne aldersgruppe inkluderer brystkræft, hudkræft, livmoderkræft, æggestokkræft, skjoldbruskkirtelkræft, testikelkræft og kolonkræft. Hjerte-kar-sygdomme træder desuden ind som den næsthyppigste dødsårsag i aldersgruppen. Selvmord hænger desuden ved på tredjepladsen.

Sådan undgår du døden

Livsstil spiller en vis rolle i kræft, og derfor har du mulighed for at mindske din risiko for at udvikle sygdommen. Undgå bl.a. cigaretter, og reducér dit indtag af alkohol. Vær fysisk aktiv, hold dit BMI inden for normalen, og spis generelt sundt og varieret med mange kostfibre og minimalt med rødt kød. Brug desuden solcreme for at beskytte din hud mod uv-stråling, og bliv vaccineret mod HPV-virus for at undgå livmoderhalskræft.

50-69 år

Hjertet kommer under angreb

Hjerte-kar-sygdomme er den hyppigste dødsårsag i verden
© Shutterstock

Top-3-dødsårsager

  1. Kræft: 278-297 dødsfald pr. 100.000 mennesker.
  2. Hjerte-kar-sygdomme: 136-147 dødsfald pr. 100.000 mennesker.
  3. Mave-tarm-sygdomme: 38-42 dødsfald pr. 100.000 mennesker.

Risiko for død

Både kræft og hjerte-kar-sygdomme er meget hyppige dødsårsager i denne aldersgruppe. Hjerte-kar-sygdommene ses generelt hyppigere i mænd end i kvinder – muligvis fordi det kvindelige kønshormon har en beskyttende effekt, som dog forsvinder efter overgangsalderen. Blandt diabetikere er kvinder mere sårbare over for hjerte-kar-sygdomme end mænd.

Sådan undgår du døden

Regelmæssig fysisk aktivitet gør hjertet fysisk stærkere og forebygger hjerte-kar-sygdomme. Forskning viser, at 150 minutters moderat til intensiv fysisk aktivitet om ugen reducerer risikoen for hjerte-kar-sygdomme med 14 procent. Rygestop hjælper også, da rygning skader karvæggene. En sund kost med lave mængder mættet fedt og store mængder plantefibre mindsker desuden risikoen for hjerte-kar-sygdomme med 31 procent.

70-99 år

Hjernen bliver sårbar

Demens er en af de hyppigste dødsårsager blandt ældre
© Shutterstock

Top-3-dødsårsager

  1. Hjerte-kar-sygdomme: 1751-2184 dødsfald pr. 100.000 mennesker.
  2. Kræft: 1169-1378 dødsfald pr. 100.000 mennesker.
  3. Alzheimer og demenssygdomme: 203-1006 dødsfald pr. 100.000 mennesker.

Risiko for død

Hos de ældste er kræft og hjerte-kar-sygdomme stadig de største dræbere, men alzheimer og andre demenssygdomme er nu også en betydelig dødsårsag. Demens rammer især kvinder – to tredjedele af de demente er kvinder. En del af forklaringen er, at mænd generelt lever kortere end kvinder og dermed ikke bliver gamle nok til at få demens. Men forskerne er også begyndt at mistænke, at kvinders gener spiller en rolle.

Sådan undgår du døden

Demens skyldes, at hjernens celler begynder at udskille giftige proteiner, som langsomt slår cellerne ihjel. Der findes ingen kur på nuværende tidspunkt – kun medicin, som kan lindre symptomer. Nogle undersøgelser tyder dog på, at du kan gøre noget for at forebygge sygdommen; fx er rigeligt med søvn tilsyneladende vigtigt for, at hjernen kan rense sig selv for giftige stoffer. Fysisk aktivitet ser desuden ud til at beskytte mod demens.

100+ år

3 råd til at blive over 100 år

En sund livsstil øger chancen for at blive over 100 år
© Shutterstock

Sandsynligheden for, at en person født i 1920’erne bliver over 100 år, er kun 1-2 procent, men børn født i dag har ifølge nogle analyser hele 30 procent chance for at nå den store milepæl. Vil du være en af dem, der når op på de 100 år, så bør du følge disse tre videnskabeligt baserede råd.

1. Rygestop lægger ti år til

Rygning kan give bl.a. hjerte-kar-sygdomme og kræft, og i gennemsnit lever ikkerygere ti år længere end rygere. Stopper du med ryge, inden du bliver 40, falder risikoen for at dø af rygerelaterede lidelser med op til 90 procent.

2. Motion giver fem år mere

Forskning viser, at regelmæssig fysisk aktivitet sænker risikoen for at udvikle livsstilssygdomme og hjerte-kar-sygdomme med op til 30 procent. Motion kan altså købe dig ekstra leveår – atleter lever fx 5,5 år længere end andre.

3. Fisk og fibre får dig op på 100 år

Folk, der bliver over 100 år, har en særlig sammensætning af tarmbakterier – og det skyldes formentlig deres kost. Især mener forskerne, at såkaldt middelhavskost rig på bl.a. plantefibre, fisk og nødder kan øge levealderen.