Coronasmittet fører podepinne op i nesen

Hjemmetest mod corona: Sådan gør du – og så sikre er de

Coronatesten er rykket hjem i stuen. Hjemmetest kan være et vigtigt værktøj til at kappe toppen af fremtidige smittekurver. Her er alt, du skal vide om selvtests.

Coronatesten er rykket hjem i stuen. Hjemmetest kan være et vigtigt værktøj til at kappe toppen af fremtidige smittekurver. Her er alt, du skal vide om selvtests.

Shutterstock

Meget tyder på, at coronapandemien nu træder ind i en ny fase. Vaccinetilslutningen og immuniteten stiger og omikron-varianten virker mindre farlig.

Én indikation på at pandemien flytter sig i en mere håndterbar retning er, at flere lande åbner for at befolkningen kan teste sig selv derhjemme.

Men er hjemmetest eller selvtest andet end en falsk tryghed? Her er, hvad videnskaben siger om vatpinde og teststreger.

Hvordan virker en hjemmetest?

En coronatest opsnuser - uanset testtypen - tilstedeværelsen af eller spor efter viruspartikler.

Corona bliver jagtet med tre våben:

  • PCR-tests, der bruger en slimprøve fra svælget
  • Antistoftests, der bruger en blodprøve til at påvise tidligere COVID-19-smitte
  • Antigentests, der foretages med podepind i næsen og viser aktuel smitte

Din hjemmetest er en antigentest, der fungerer ligesom lyntests, som sundhedspersonale tager på centrale teststeder. Den eneste forskel er, at dit resultat fra hjemmelaboratoriet ikke registreres som en offentlig sygdomsstatus i fx et coronapas.

VIDEO: Sådan virker din hjemmetest

Eventuelle antigener i prøven – såsom spikeproteinet på coronavirussens overflade – binder sig til molekyler i kassetten, som derfor flyder med væsken videre.

Molekylerne er designet til at reagere med og farve to teststreger i kassettens ende – en teststreg, T, og en kontrolstreg, C.

Sådan aflæser du resultatet af din hjemmetest:

  • To streger i både T og C er et positivt resultat, og du bør have en opfølgende PCR-test hurtigst muligt.
  • En streg i C er et negativt resultat.
  • En streg kun i T eller ingen streger er en ugyldig test.

Hvornår skal du tage en hjemmetest?

Forskellige landes retningslinjer varierer, men overordnet kan det være en god idé at tage en selvtest, hvis du har brug for at kende din smitte-status men:

  • Du ikke har corona-symptomer
  • Du ikke er blevet opfordret til at gå i isolation
  • Du ikke kan få en test på arbejde, skole eller i offentlige testcentre

I Danmark opfordres børn fra 1. klasse til at få en hjemmetest to gange ugentligt. I fx England er det kun børn over 11 år, der opfordres til at selvteste.

Hvor sikker er en hjemmetest?

Hjemmetests har fået kritik, fordi de små kassetter ikke fanger alle coronasmittede.

Forskere vurderer, at ca. 60 procent af de smittede vil opdage sygdommen ved en hjemmetest. Men resultatet er meget afhængigt af testens kvalitet.

En undersøgelse viser, at op til 15 procent af et testkits resultater var falsk negative – altså ikke viste smitte hos personer, der reelt var syge. I den virkelige verden forventes procentdelen at være endnu højere.

Trods de dårlige resultater lyder argumentet for hjemmetests, at de fanger de meste smitsomme, der udskiller flest viruspartikler.

Desuden viser undersøgelser, at de falsk negative kan luges ud ved til gengæld at teste mere. Ved tre ugentlige tests bliver andelen af falsk negative fem procent, hvilket er på højde med PCR-tests.

Senere i coronapandemiens efterår, når de fleste testcentre er lukket, kan selvtests også bruges som en smittebegrænsende foranstaltning.

Sikr dig, at din hjemmetest har et CE-mærke efterfulgt af fire cifre og dermed lever op til den gældende EU-lovgivning. Mærkningen og brugsanvisningen skal desuden fremgå på de respektive landes nationalsprog.

Hvordan skal du tage en hjemmetest?

En altafgørende faktor i at få et retvisende resultat fra en hjemmetest, er at testen bliver udført korrekt.

Sådan tager du en hjemmetest

En hjemmetest er en såkaldt lateralflowtest, som giver et øjebliksbillede på din sygdomstilstand og besvarer, om du har corona eller ej.

Selvtests ligner og fungerer på mange måder som en graviditetstest.

Udtrækningsvæske tilføjes et reagensglas
© Shutterstock

Reagensglas med udtræksvæske klargøres

Prøvetagningen begynder med, at et reagensglas med udtræksvæske placeres oprejst på en ren, flad overflade.

Låget tages af reagensglasset. Væsken gør både prøven flydende og sikrer en fast pH-værdi.

Slimprøve tages med en podepind i næsen hos en corona-patient
© Shutterstock

Podepind skraber på næsevæg

Begynd med at pudse næse og vaske hænder og læg hovedet tilbage.

Podningen foregår med den medfølgende podepind, der placeres ca. 2,5 centimeter op i næsen. Pinden skal roteres ca. fem gange mod huden i ca. 15 sekunder inde i begge næsebor.

Hvis patienten er smittet, vil coronaviruspartikler i slim sætte sig på pindens spids.

Coronaprøve overføres til reagensglas som forsegles
© Shutterstock

Slim bliver fyldt i reagensglas

Podepinden med prøven bliver indført i reagensglasset og roteret mindst seks gange.

Derefter skal prøven stå her i mindst et minut og podepinden klemmes, før glasset bliver lukket med en prop, der kan dosere prøven dråbe for dråbe.

Prøve dryppes i testkassette
© Shutterstock

Prøven bliver testet

Fire dråber af væsken dryppes ned i den lille fordybning i testkassetten, hvorfra den løber igennem mikroskopiske forgrenede kar.

Efter et kvarter kan prøvesvaret aflæses.