Fod træder ned på rustent søm.

Hvad er stivkrampe?

Både børn og voksne bliver vaccineret mod den frygtede stivkrampe, der kan brække knogler og være livstruende. Men hvad er stivkrampe egentlig?

Både børn og voksne bliver vaccineret mod den frygtede stivkrampe, der kan brække knogler og være livstruende. Men hvad er stivkrampe egentlig?

Shutterstock

Hvad er stivkrampe?

Stivkrampe skyldes infektion med bakterien Clostridium tetani. Tilstanden har derfor fået den medicinske betegnelse tetanus, som også er sygdommens engelske navn.

Clostridium tetani afgiver en gift, et såkaldt toksin, kaldet tetanospasmin. Giften forstyrrer centralnervesystemet, der sender impulser til musklerne, hvilket forårsager kramper.

Kramperne kan være så voldsomme, at knogler brækker, og vejrtrækningen går i stå.

Stivkrampe angriber kroppen.

© Shutterstock

Gift rammer nervesystemet

Hvor

Giftstoffet tetanospasmin kommer ind i kroppen, fx igennem et sår, og spreder sig enten via blodomløbet eller det perifære nervesystem, inden det til sidst når frem til det centrale nervesystem i hjernen og rygmarven.

Hvad

Giften angriber nerveceller og tvinger dem til overdreven aktivitet. Derfor bliver kroppens muskler overstimulerede og går i stærke kramper. Første tegn på stivkrampe er ofte en stiv kæbe – sygdommen har da også det engelske tilnavn “lockjaw”, kæbelås.

Hvordan

Stivkrampe forebygges ved vaccination af spædbørn og voksne, der skal opfriske vaccinen hvert tiende år. Vacciner har sænket dødeligheden betragteligt i løbet af de seneste årtier. På verdensplan døde 787.000 nyfødte af stivkrampe i 1988 – i 2015 var tallet faldet til 34.000.

Clostridium tetani findes især i dyrs afføring og i jord og snavs.

Den op til 2,5 mikrometer lange bakterie lever uden ilt – den er såkaldt anaerob – og derfor sker infektioner ofte gennem dybe sår, som tilbyder et iltfrit miljø.

Stivkrampe smitter ikke fra person til person.

Stivkrampe er sjælden i Vesten

I den vestlige verden er stivkrampe sjælden, især fordi omfattende vaccinationsprogrammer blev igangsat fra 1940’erne og frem.

I den tredje verden rammer sygdommen dog stadig hvert år hundredtusindvis af mennesker med et femcifret antal dødsfald til følge, særligt blandt spædbørn.

Stivkrampe forebygges ved vaccination.

Hos voksne skal den opfriskes med en boosterdosis hvert tiende år. Spædbørn og børn skal vaccineres oftere, typisk tre gange i det første leveår og derefter i femårsalderen.

Sygdommen bliver slået ned med antibiotika og kræver normalt indlæggelse på en intensivafdeling.