Hvor syg bliver du af coronavirus – og hvad kan lægerne gøre?

Fire ud fem oplever kun mild sygdom, hvis de bliver smittet med den nye coronavirus, fastslår en rapport fra Verdenssundhedsorganisationen WHO.

Typisk vil sygdommen vise sig som influenzalignende symptomer, og derfor kan det være svært at vide, om du er smittet med coronavirus eller blot har en almindelig sæsoninfluenza.

Ved at blive hjemme ved al sygdom, sikrer du dog at at standse enhver form for smittespredning.

Når immunforsvaret møder en infektion som fx coronavirus sender det signal til hele kroppen ved at udløse særlige signalproteiner kaldet cytokiner. Cytokiner er med til at bistå og regulere immunforsvaret - det er også dem, der fx kan give feber og led- og muskelsmerter.

Symptomerne ved de milde tilfælde omfatter ofte feber, hoste, almen sygdomsfølelse, ondt i halsen og hovedpine. Der kan dog også være andre symptomer, og du behøver heller ikke at have dem alle på én gang.

Behandling: Mild sygdom med coronavirus behandles på samme måde som en almindelig influenza med hvile og rigeligt væske.

14 procent af smittede med coronavirus vil opleve en forværring af deres symptomer - ofte efter flere dages sygdom. Det kan fx være øget hoste, stigende feber, lungebetændelse og åndenød, der kræver indlæggelse på hospitalet.

Når kroppen reagerer med forværrede symptomer på coronavirus, kan det skyldes en overreaktion fra vores eget immunforsvar. Ifølge Dr. Nathalie MacDermott fra King's College London, kan coronavirussen nemlig skabe en ubalance i immunforsvaret, så der skabes for meget inflammation i kroppen - og det kan give betændelse i lungerne.

De, der primært er i risikozonen for forværring af symptomer, er:

• Ældre borgere (især over 80 år)
• Personer med kronisk sygdom, herunder diabetes, nedsat immunforsvar, forhøjet blodtryk, lungesygdomme, kræft og hjerte-kar-sygdomme.

Behandling: Patienter med forværrede symptomer kan blive indlagt på hospitalet. Her kan nogle have brug for ekstra ilt, som fx kan gives via maske eller en såkaldt iltbrille, der fører små rør med ilt ind i næsen.

Omkring 6 procent vil komme i kritisk tilstand efter at være blevet smittet med coronavirus. Her kan symptomerne have udviklet sig til akut lungesvigt og/eller multiorgansvigt - også kaldet septisk chok.

Immunforsvaret er nu helt ude af kontrol, og inflammationen begynder at stoppe iltholdigt blod i at nå rundt til kroppens vitale organer. Derfor kan et eller flere organer begynde at sætte ud, og i det stadie er der en reel risiko for, at patienten dør.

Rapporter fra Italien viser, at dødeligheden blandt folk i kritisk tilstand er høj, og at de fleste kun overlever i 1-2 uger.

Risikoen for at udvikle kritiske symptomer ved smitte med coronavirus øges hos:

• Ældre borgere (især over 80 år)
• Personer med kronisk sygdom, herunder diabetes, nedsat immunforsvar, forhøjet blodtryk, lungesygdomme, kræft og hjerte-kar-sygdomme.

I en undersøgelse af 191 patienter med coronavirus, havde 67 procent af de 54 personer, der omkom som følge af virussen, en kendt eksisterende sygdom. Den sygdom, der var til stede ved flest dødsfald, var forhøjet blodtryk efterfulgt af diabetes og hjerte-kar-sygdomme.

Behandling: I den kritiske tilstand vil behandlingen foregå på en intensiv afdeling, hvor patienten får invasiv hjælp til at trække vejret, fx via respirator eller en hjerte-lunge-maskine, der ilter blodet uden for kroppen og pumper det tilbage.