Shutterstock

Hvorfor bliver vi mere syge om vinteren?

Koldt vintervejr er opskrift på snot og snue. Men hvorfor egentlig det?

For abonnenter

Publiceret d. 14.11.21

Efterår og vinter er højsæson for forkølelse og influenza. Det kolde vejr sikrer nemlig, at virus kan overleve længere og sprede sig mere effektivt

Og da kulde samtidig svækker vores immunforsvar, er vinteren den rene gavebod for forkølelses og influenza.

Forkølelse forårsages primært af såkaldt rhinovirus, som typisk inficerer kroppen ved at trænge ind i celler i næseborene. Her kopierer virussen sig selv og spreder sig via luftvejene.

Virus knuselsker kulde

Rhinovirus overlever længere tid i kulden. Ved 23 graders varme har den fx 3 procents chance for at overleve i et døgn, men chancen er hele 91 procent, når temperaturen falder til 6 grader.

91 procents overlevelseschance har virus ved en temperatur på 6 grader.

Det er primært, når kroppen udsættes for et temperaturfald, at risikoen for at blive smittet stiger.

Forskere har konkluderet, at for hver grad temperaturen falder over en periode på tre dage, bliver vi 8 pct. mere udsatte for at blive inficeret af virus.

Frost hæmmer immunforsvaret

Når cellerne i vores luftveje udsættes for frost, bliver de langsommere til at reagere på rhinovirus. Den kolde luft får blodkarrene i luftvejene til at indsnævre sig for at undgå varmetab.

Indsnævringen mindsker blodforsyningen, hvilket bremser immunceller og antistoffer i at nå frem til slimhinderne, hvor infektionen typisk begynder.

Vinterens mindre mængde af sollys kan også give underskud af D-vitamin, som er afgørende for, at immunforsvaret fungerer optimalt.

Derudover opholder vi os mere indendørs i løbet af vinteren, hvilket øger smittefaren, da virus hænger længere i luften i lukkede rum.