Allergi skyldes et forvirret immunforsvar, som overreagerer på stoffer, der normalt ikke volder skade – fx pollen, kæledyrspels, støvmider, insektbid og visse fødevarer.
Stofferne kaldes allergener og medfører almindelige allergiske symptomer som høfeber, kløen og astma.
I slemme tilfælde kan en allergisk reaktion føre til faretruende anafylaktiske anfald, hvor vejrtrækningsproblemer og dalende blodtryk kan ende med besvimelse og i værste fald døden.
Histaminer får lungerne til at trække sig sammen
Symptomerne opstår, fordi kroppen danner antistoffet immunoglobulin E, der genkender allergenerne.
Når antistoffet binder til et allergen, fx et pollen, alarmeres immunforsvarets mastceller, der begynder at udskille signalstoffet histamin.
Signalstoffet kommunikerer med bl.a. nerver og muskler, og histaminet kan fx give muskler i lungerne besked om at trække sig sammen, hvilket kan føre til allergiske symptomer som astma eller anafylaktiske anfald.
Histaminerne bekæmpes med antihistaminer, der er den mest anvendte allergimedicin.
Et overfølsomt immunforsvar kan være arveligt. Undersøgelser viser, at børn af forældre, der begge lider af allergi, har 50-80 pct. risiko for selv at udvikle lidelsen.
Er blot den ene af forældrene allergiker, er risikoen 30-50 pct., mens et barn uden tæt beslægtede allergikere kun har 12 pct. risiko for at få allergi.
12 procent er risikoen for at et barn udvikler allergi, selv om ingen af forældrene er allergiske.