Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Kvinde indsprøjter insulin mod sukkersyge

Hvorfor får man sukkersyge?

Gener, infektioner eller kost. Forskerne har længe søgt efter årsagerne til sukkersyge. Men selvom sygdommen stadig volder dem problemer, er de begyndt at nærme sig svaret.

Shutterstock

Omkring 400 millioner mennesker lider af sukkersyge – også kaldet diabetes – og antallet har været stødt stigende over de sidste årtier.

Omkring 90-95 procent af diabetikere lider af såkaldt type 2-sukkersyge, mens resten lider af type 1-sukkersyge.

Type 2-sukkersyge

Type 2-sukkersyge kan forebygges

Type 2-sukkersyge er kendetegnet ved, at kroppens celler ikke reagerer tilstrækkeligt på hormonet insulin.

Insulins opgave er at få cellerne til at optage sukker fra blodet – og hvis cellerne ikke gør det, vil sukker ophobe sig i blodet og i værste fald forårsage alvorlige skader på blodkarrene.

En række genetiske faktorer spiller ind i udviklingen af type 2-sukkersyge, men også overvægt og lav fysisk aktivitet bidrager kraftigt til sygdommen.

Derfor kan en sund kost og motion i mange tilfælde hjælpe med at forebygge sygdommen.

Type 1-sukkersyge

Type 1-sukkersyge driller forskerne

Type 1-sukkersyge opstår, når bugspytkirtlen ikke er i stand til at producere tilstrækkelige mængder insulin. Og resultatet er en forhøjet mængde sukker i blodet.

Udviklingen af type 1-sukkersyge er primært styret af genetik, men en eller flere udefrakommende faktorer er som regel nødvendige, før sygdommen bliver udløst.

Sygdommen begynder højst sandsynligt med, at immunsystemet angriber og dræber de celler i bugspytkirtlen, som danner insulin.

Men forskerne har svært ved at udpege præcis, hvilke faktorer, der sætter gang i dette angreb – formentlig fordi hver enkelt faktor kun bidrager en lille smule til udviklingen.

Alligevel har forskerne fundet frem til en række påvirkninger, som muligvis spiller en rolle.

Syv faktorer kan bidrage til type 1-sukkersyge

1. Infektioner

Nærbillede af enterovirus
© Shutterstock

Flere undersøgelser peger på, at infektioner med såkaldte enterovirusser er involveret i udviklingen af type 1-sukkersyge, men yderligere forskning er nødvendig for at bekræfte sammenhængen.

Virussen kan ramme de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen, og en stor andel af type 1-diabetikere bærer på virussen.

2. Kost

Sukkersyge
© Shutterstock

Indtag af fast føde, fx kornprodukter, rodfrugter eller frugt, hos spædbørn er i flere undersøgelser blevet koblet til udviklingen af type 1-sukkersyge.

Denne kobling kan måske afhjælpes, hvis barnet stadig modtager modermælk, når det begynder at spise fast føde.

Indtag af komælk i barndommen bidrager muligvis også til type 1-sukkersyge.

En stor svensk undersøgelse har desuden vist, at et lavt indtag af grøntsager (mindre end én gang om dagen) hos gravide kan give barnet øget risiko for type 1-sukkersyge.

3. Omega 3-mangel

Sukkersyge
© Shutterstock

Enkelte undersøgelser har fundet, at supplement med D-vitamin hos gravide eller børn kan sænke risikoen for, at børnene udvikler type 1-sukkersyge.

Flere andre undersøgelser har dog ikke fundet denne sammenhæng.

En amerikansk undersøgelse har vist, at et højt indtag af omega 3-fedtsyrer i barndommen kan sænke risikoen for type 1-sukkersyge, men flere undersøgelser er nødvendige for at bekræfte denne sammenhæng.

4. Kemiske stoffer

Sukkersyge
© Shutterstock

En række kemiske stoffer, heriblandt nitrater i drikkevand, er blevet koblet til udviklingen af type 1-sukkersyge, men sammenhængen er endnu ikke velunderbygget.

5. Barnets vægt

Sukkersyge
© Shutterstock

Høj fødselsvægt og hurtig vægtøgning i de første par leveår er i nogle undersøgelser blevet koblet til type 1-sukkersyge, men koblingen er forholdsvis svag.

6. Morens alder og vægt

Sukkersyge
© Shutterstock

En stor såkaldt meta-analyse fandt, at risikoen for, at barnet udvikler type 1-sukkersyge stiger svagt, jo ældre moren er ved fødslen.

En stor svensk undersøgelse peger desuden på, at morens BMI under graviditeten påvirker barnets risiko for type 1-sukkersyge. Både meget højt og lavt BMI kunne øge risikoen.

7. Overbelastning af bugspytkirtlen

Sukkersyge
© Shutterstock

Nogle forskere peger på, at overbelastning af de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen, kan være en vigtig årsag til udvikling af type 1-sukkersyge.

En række faktorer kan bidrage til denne overbelastning, heriblandt hurtig højdevækst, overvægt, pubertet, lav fysisk aktivitet, infektion, store mængder sukker, voldsomme oplevelser og stress.

De overbelastede celler danner muligvis en bestemt type proteiner, som får immunsystemet til at angribe.

Forskerne håber på, at ny viden om denne proces kan lede til nye effektive behandlinger.

Læs også:

coronavirus
Sygdomme

Coronavirus update: Få overblikket her

74 minutter
Eksperter svarer på spørgsmål om coronavirus
Sygdomme

Forstå coronavirus på få minutter: Her er alle begreberne

8 minutter
Sygdomme

Gennembrud: Omvendt vaccine nedkæmper denguevirus

2 minutter

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul