Omkring 400 millioner mennesker lider af sukkersyge – også kaldet diabetes – og antallet har været stødt stigende over de sidste årtier.
Omkring 90-95 procent af diabetikere lider af såkaldt type 2-sukkersyge, mens resten lider af type 1-sukkersyge.
Type 2-sukkersyge
Type 2-sukkersyge kan forebygges
Type 2-sukkersyge er kendetegnet ved, at kroppens celler ikke reagerer tilstrækkeligt på hormonet insulin.
Insulins opgave er at få cellerne til at optage sukker fra blodet – og hvis cellerne ikke gør det, vil sukker ophobe sig i blodet og i værste fald forårsage alvorlige skader på blodkarrene.
En række genetiske faktorer spiller ind i udviklingen af type 2-sukkersyge, men også overvægt og lav fysisk aktivitet bidrager kraftigt til sygdommen.
Derfor kan en sund kost og motion i mange tilfælde hjælpe med at forebygge sygdommen.
Type 1-sukkersyge
Type 1-sukkersyge driller forskerne
Type 1-sukkersyge opstår, når bugspytkirtlen ikke er i stand til at producere tilstrækkelige mængder insulin. Og resultatet er en forhøjet mængde sukker i blodet.
Udviklingen af type 1-sukkersyge er primært styret af genetik, men en eller flere udefrakommende faktorer er som regel nødvendige, før sygdommen bliver udløst.
Sygdommen begynder højst sandsynligt med, at immunsystemet angriber og dræber de celler i bugspytkirtlen, som danner insulin.
Men forskerne har svært ved at udpege præcis, hvilke faktorer, der sætter gang i dette angreb – formentlig fordi hver enkelt faktor kun bidrager en lille smule til udviklingen.
Alligevel har forskerne fundet frem til en række påvirkninger, som muligvis spiller en rolle.
Syv faktorer kan bidrage til type 1-sukkersyge
1. Infektioner
Flere undersøgelser peger på, at infektioner med såkaldte enterovirusser er involveret i udviklingen af type 1-sukkersyge, men yderligere forskning er nødvendig for at bekræfte sammenhængen.
Virussen kan ramme de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen, og en stor andel af type 1-diabetikere bærer på virussen.
2. Kost
Indtag af fast føde, fx kornprodukter, rodfrugter eller frugt, hos spædbørn er i flere undersøgelser blevet koblet til udviklingen af type 1-sukkersyge.
Denne kobling kan måske afhjælpes, hvis barnet stadig modtager modermælk, når det begynder at spise fast føde.
Indtag af komælk i barndommen bidrager muligvis også til type 1-sukkersyge.
En stor svensk undersøgelse har desuden vist, at et lavt indtag af grøntsager (mindre end én gang om dagen) hos gravide kan give barnet øget risiko for type 1-sukkersyge.
3. Omega 3-mangel
Enkelte undersøgelser har fundet, at supplement med D-vitamin hos gravide eller børn kan sænke risikoen for, at børnene udvikler type 1-sukkersyge.
Flere andre undersøgelser har dog ikke fundet denne sammenhæng.
En amerikansk undersøgelse har vist, at et højt indtag af omega 3-fedtsyrer i barndommen kan sænke risikoen for type 1-sukkersyge, men flere undersøgelser er nødvendige for at bekræfte denne sammenhæng.
4. Kemiske stoffer
En række kemiske stoffer, heriblandt nitrater i drikkevand, er blevet koblet til udviklingen af type 1-sukkersyge, men sammenhængen er endnu ikke velunderbygget.
5. Barnets vægt
Høj fødselsvægt og hurtig vægtøgning i de første par leveår er i nogle undersøgelser blevet koblet til type 1-sukkersyge, men koblingen er forholdsvis svag.
6. Morens alder og vægt
En stor såkaldt meta-analyse fandt, at risikoen for, at barnet udvikler type 1-sukkersyge stiger svagt, jo ældre moren er ved fødslen.
En stor svensk undersøgelse peger desuden på, at morens BMI under graviditeten påvirker barnets risiko for type 1-sukkersyge. Både meget højt og lavt BMI kunne øge risikoen.
7. Overbelastning af bugspytkirtlen
Nogle forskere peger på, at overbelastning af de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen, kan være en vigtig årsag til udvikling af type 1-sukkersyge.
En række faktorer kan bidrage til denne overbelastning, heriblandt hurtig højdevækst, overvægt, pubertet, lav fysisk aktivitet, infektion, store mængder sukker, voldsomme oplevelser og stress.
De overbelastede celler danner muligvis en bestemt type proteiner, som får immunsystemet til at angribe.
Forskerne håber på, at ny viden om denne proces kan lede til nye effektive behandlinger.