Shutterstock
Dreng har feber og fryser

Hvorfor fryser man, når feberen stiger?

Når vi får feber, er det hjernen, der giver besked om at hæve temperaturen i kroppen. Det sætter gang i en række mekanismer, der kan give os følelsen af at fryse, selvom kroppen bliver varmere.

Kroppens normale temperatur

Kroppen har en normal temperatur, der ligger mellem 36,5 - 37,5°C. Det gælder både hos voksne og børn.

Det betyder, at temperaturer derover giver feber.

Man skal dog huske på, at temperaturerne i kroppen er forskellige afhængigt af, hvor man måler den.

Måler man i munden, er den gennemsnitlige temperatur 36,4°C, mens det i endetarmen er 37,1°C.

Hjernen sender signaler om at hæve kroppens temperatur

Når vi får feber, er det hjernen, der giver besked om at hæve temperaturen i kroppen.

Det sker i praksis ved, at blodkarrene – specielt i huden – trækker sig sammen, ligesom der i nogle tilfælde sker sammentrækninger i musklerne.

Muskelsammentrækningerne er med til at skabe varme, mens reaktionen i huden gør, at varmetabet bliver mindre.

Det er nøjagtig de samme mekanismer, hjernen sætter i værk, når vi bliver kolde, og derfor opfatter vi det ubevidst, som om vi fryser.

Langt de fleste tilfælde med feber skyldes infektion. Når immunsystemet møder indtrængende mikroorganismer, bliver der blandt andet produceret såkaldte pyrogener, som er feberstimulerende stoffer.

Når pyrogenerne når frem til hjernens temperaturregulerende center, hypothalamus, bliver der dannet stoffer som prostaglandin, der får temperaturen i hypothalamus til at stige.

Hypothalamus i hjernen

Hypothalamus består af en række små kerner placeret i den nederste del af mellemhjernen. Hypothalamus styrer det autonome nervesystem, herunder reguleringen af temperatur og blodtryk.

© Shutterstock

Hypothalamus styrer temperaturen

Hypothalamus fungerer som kroppens termostat.

Temperaturen her er altid den “rigtige”, og når hjernen konstaterer, at temperaturen i hypothalamus er højere end i resten af kroppen, vil den give besked om, at temperaturen omgående skal hæves.

Det sker via det autonome nervesystem, ligesom hormonlignende stoffer også spiller en rolle.

Så længe feberen er konstant, vil man hverken fryse eller svede. Men når feberen atter er på vej ned, optræder den velkendte svedreaktion.