Hjernen sender signaler om at hæve kroppens temperatur
Når vi får feber, er det hjernen, der giver besked om at hæve temperaturen i kroppen.
Det sker i praksis ved, at blodkarrene – specielt i huden – trækker sig sammen, ligesom der i nogle tilfælde sker sammentrækninger i musklerne.
Muskelsammentrækningerne er med til at skabe varme, mens reaktionen i huden gør, at varmetabet bliver mindre.
Det er nøjagtig de samme mekanismer, hjernen sætter i værk, når vi bliver kolde, og derfor opfatter vi det ubevidst, som om vi fryser.
Langt de fleste tilfælde med feber skyldes infektion. Når immunsystemet møder indtrængende mikroorganismer, bliver der blandt andet produceret såkaldte pyrogener, som er feberstimulerende stoffer.
Når pyrogenerne når frem til hjernens temperaturregulerende center, hypothalamus, bliver der dannet stoffer som prostaglandin, der får temperaturen i hypothalamus til at stige.
Hypothalamus styrer temperaturen
Hypothalamus fungerer som kroppens termostat.
Temperaturen her er altid den “rigtige”, og når hjernen konstaterer, at temperaturen i hypothalamus er højere end i resten af kroppen, vil den give besked om, at temperaturen omgående skal hæves.
Det sker via det autonome nervesystem, ligesom hormonlignende stoffer også spiller en rolle.
Så længe feberen er konstant, vil man hverken fryse eller svede. Men når feberen atter er på vej ned, optræder den velkendte svedreaktion.