Kvindes hånd smider mundbind durk i skraldespanden

Hvornår slutter coronapandemien? To forskerfløje giver svar

Er vi i slutspillet, eller har COVID-19 flere tricks i ærmet? Forskerne kan ikke blive enige, og to forskerfløje står klar med hver deres bud.

Er vi i slutspillet, eller har COVID-19 flere tricks i ærmet? Forskerne kan ikke blive enige, og to forskerfløje står klar med hver deres bud.

Shutterstock

Talløse paralleller er blevet draget mellem den Spanske Syge, der rasede for godt 100 år siden, og den aktuelle coronapandemi.

Især 1918-influenzapandemiens varighed på ca. to år er blevet fremhævet som en realistisk ramme for, hvor længe verden i denne omgang skulle holdes i en viruspartikels jerngreb.

Men de to år er gået, og coronavirussen er langt fra forsvundet.

Dels er der tale om to forskellige vira, og dels er verden anno 2022 en ganske anden. Derfor deler forskerne sig grundlæggende set i to skoler: Dem, der anser enden på pandemien som nær, og dem, der frygter, at de kommende generationer fortsat skal kæmpe mod COVID-19.

Skole 1: Pandemiens afslutning er lige om hjørnet

Langt de fleste forskere vurderer, at SARS-CoV-2 aldrig forsvinder. I stedet bliver springende punkt, hvornår SARS-CoV-2 kan siges at være endemisk – dvs. lever i befolkningen uden større fare.

Og det tidspunkt når vi i 2022, ifølge flere eksperter.

Vi skal regne med en ny smittebølge i løbet af 2022, men så er coronapandemien også i grove træk overstået, og vi kan vende tilbage til livet, som vi kender det, lyder vurderingen.

Tankegangen bygger på, at omikron-varianten smitter mere men medfører mildere symptomer – præcis som forudset tidligere i pandemien.

Dermed vil fremtidige udbrud med omikron-virussen måske medføre mange smittede men uden at overbelaste sundhedsvæsnet. Og da vil varianten indskrive sig blandt de øvrige endemiske influenzavira.

Tidligere coronapandemier – fx TGEV, der i 1946 ramte svin over hele verden – gik i sig selv, da varianten muterede sig mildere.

Covid-Pandemien slutter snart
© Shutterstock

1. Pandemien er snart slut

I 2022 skal vi vænne os til, at COVID-19 stadig cirkulerer og acceptere, at mange bliver syge.

Derefter vil smittetilfældene stige hver vintersæson, men vil ikke længere medføre nedlukninger og restriktioner. Skoler, kulturinstitutioner og arbejdspladser vil forblive åbne.

Fortalere: Bill Gates, Anthony Fauci m.fl.
Tidshorisont: Maksimalt et år

Covid er langt fra ovre
© Shutterstock

2. Pandemien varer flere generationer

COVID-19 vil fortsat medføre uoverkommelige, sæsonbetingede smitteudbrud og nye virusvarianter vil gøre fremtidsudsigterne usikre.

En stor del af befolkningen vil have behov for boostervacciner hvert år og fortsatte restriktioner og løbende nedlukninger skal beskytte den mest sårbare del af befolkningen.

Fortalere: WHO, Professoren bag AstraZeneca-vaccinen, m.fl.
Tidshorisont: Flere årtier

Skole 2: Flere generationer skal leve med pandemien

I den anden lejr står forskere, der fremhæver, at omikron næppe bliver den sidste SARS-CoV-2-variant. Og selvom omikron generelt set har gjort coronaforløb mildere, så er der ingen garanti for, at de fremtidige varianter udvikler sig i samme retning.

For de pessimistiske forskere vil varianterne betyde, at smittebølgerne vil fortsætte, og særligt den mest sårbare ældre del af befolkningen vil have fortsat brug for ekstra beskyttelse i form af vacciner og smittebegrænsende restriktioner.

Derudover advarer bl.a. Verdenssundhedsorganisationen WHO om, at vi med de tårnhøje, globale smittetal langt fra er ude af pandemien.

Først når flere generationer fra barnsben har været eksponeret for SARS-CoV-2, vil sygdommen blive endemisk – men det vil tage årtier, og indtil da vil sygdommen fortsat være en dræber, ligesom fx malaria.

En del af pessimisternes argument er, at modeller på smitteudviklingen er blevet tiltagende besværlige at lave og derfor ikke giver mening.

I begyndelsen af pandemien var hele verdens befolkning modtagelig over for SARS-CoV-2. Hvis en vis del af et lands befolkning var smittet, og reproduktionstallet – hvor mange hver smittet smitter – var nogenlunde kendt, var det let at udregne smittespredningen.

Men med nye varianter og mere fragmenteret immunitet er beregningerne blevet sværere. Og dermed kan beregningerne allerhøjest bruges få uger frem.

En model vurderer, at overgangen til en endemisk sygdom kan tage »få år til et par årtier« afhængig af, hvordan kontakttallene svinger.

Men ét budskab er de fleste videnskabsfolk enige om: Alle tidligere pandemier er endt på et tidspunkt – og det gør coronapandemien også.