Influenza 2020

Influenza 2021 - Alt du skal vide om virussen og årets sæson

Snottet løber, feberen raser, og du har ondt i hele din krop. Influenza rammer hvert år millioner af mennesker, selvom både immunforsvar og influenza-vacciner gør alt for at bekæmpe den. Vi forklarer, hvad der sker i kroppen – og hvorfor influenza er nærmest umulig at få bugt med.

Snottet løber, feberen raser, og du har ondt i hele din krop. Influenza rammer hvert år millioner af mennesker, selvom både immunforsvar og influenza-vacciner gør alt for at bekæmpe den. Vi forklarer, hvad der sker i kroppen – og hvorfor influenza er nærmest umulig at få bugt med.

Shutterstock

Hvad er influenza?

Influenza er en tilbagevendende virussygdom, der angriber de øvre luftveje.

Symptomerne på influenza tæller derfor:

  • Høj feber
  • Led- og muskelsmerter
  • Hoste
  • Ondt i halsen
  • Kulderystelser
  • Hovedpiner
  • Træthed
  • Løbende næse

Symptomerne på influenza minder derfor om symptomerne på coronavirus, men sygdomsforløbet for influenza er ofte mildere - især for raske mennesker under 65 år.

Influenza optræder som regel i bestemte sæsoner, og derfor er der hvert år fokus på den såkaldte influenza-sæson, der optræder i bølger af flere ugers varighed gennem vinterhalvåret.

Sæsonen for influenza i begynder normalt i oktober, hvor årets influenza-vaccine også bliver gjort tilgængelig.

Det er endnu uvist, hvilke influenza-stammer der vil dominere i 2021, og derfor ved sundhedsmyndigheder heller ikke, hvor effektiv årets influenza-vaccine er.

Influenza A står bag de værste epidemier

Der er tre overordnede typer af influenza:

  • Influenza A, der giver de kraftigste symptomer
  • Influenza B, der giver lidt mildere symptomer
  • Influenza C, der giver de mildeste symptomer

Bag de værste influenza-epidemier står influenza A. Den type af influenza er særligt farlig, fordi den har flere virus-stammer, der igen findes i mange forskellige underarter, og som alle ændrer sig fra år til år for at kunne slippe forbi immunforsvaret.

På overfladen af viruspartiklerne sidder proteinerne hemagglutinin, H, og neuraminidase, N. Proteinerne findes i forskellige udgaver, som giver navn til virussen – fx H1N1, som er den mest almindelige underart. Men virussens proteiner kan mutere meget hurtigt, så deres udseende ændres en lille smule.

Hvert år møder kroppen dermed en ny udgave af influenzavirus, som immunforsvaret derfor har svært ved at genkende og nedkæmpe.

Svin med svineinfluenza

Influenza A stod bl.a. bag epidemien med svineinfluenza (H1N1) i 2009. Det anslås, at op mod 575.400 mennesker mistede livet til influenzaen.

© Shutterstock

Årsagen er, at de antistoffer, som kroppen danner efter en infektion med influenza, er skræddersyet til at finde bestemte områder på H- og N-proteinerne, men de samme detaljer er ikke nødvendigvis på den muterede variant af influenza.

Læger udvikler hvert år en vaccine, som er skabt til at bekæmpe de virusvarianter, der bliver fundet tidligt på sæsonen og dermed har størst chance for at udvikle sig til influenza-epidemier.

Hvis lægernes valg falder på de rigtige udgaver af influenza, beskytter vaccinen godt mod influenza det pågældende år. Men vaccinen virker ikke året efter, hvor influenzaen igen går til angreb i en ny forklædning.

Vaccine mod influenza 2021/2022

I Danmark anvender vi primært en såkaldt 4-valent influenza-vaccine, der indeholder to influenza A-stammer og to influenza B-stammer. Det har været praksis siden 2019.

Hvis influenza-vaccinen rammer de rette influenza-stammer, vil vaccinen yde beskyttelse mod influenza med op til 90 procent hos yngre, raske mennesker. For personer, der er ældre end 65 år, er effektiviteten lavere. Det skyldes bl.a., at immunforsvaret bliver dårligere med alderen.

Vaccinen mod influenza beskytter to-tre uger efter injektion, og beskyttelsen varer omkring seks måneder. Derfor er det en god idé at blive vaccineret mod influenza i starten af efteråret, da sæsonen for influenza er ofte varer fra oktober til februar - og nogle gange helt til maj.

Vaccine mod influenza fås hos egen læge eller på apoteket. Personer, der er er over 65 år og/eller i risikozonen, får vaccinen mod influenza gratis.

Universel influenza-vaccine kan være på trapperne

Forskere har ved hjælp af en computeralgoritme fundet fire områder i influenzavirussen, der ikke varierer på tværs af forskellige typer og som heller ikke tilbøjelige til at mutere.

De har derfor udviklet en vaccine, FLU-v, der aktiverer og målretter immunforsvarets T-celler mod proteiner i netop de områder.

Den nye vaccine har været igennem flere kliniske forsøg på mennesker, hvoraf det seneste især vækker opsigt. Blandt 175 testpersoner så forskere et markant øget immunsvar i forhold til placebo-gruppen. Og det immunsvar var endda målbart hele seks måneder efter vaccinationen.

Med de opløftende resultater skal Flu-v nu videre til flere forsøg, der endeligt skal slå fast, hvor effektiv den er til at bekæmpe de influenzavirusser, der hvert år smitter millioner af mennesker verden rundt.

Hvor længe varer influenza?

Influenza varer ofte en uges tid, men efterveerne efter influenza kan trække ud i flere uger efter sygdommen.

Dag 1-2: Smittet med influenza

Atju! Din syge kollega når ikke at holde en hånd for munden, inden hendes eller hans nys presser en sky af spytdråber ud med over 100 km/t.

I dråberne er millioner af viruspartikler, som farer ud i kontoret i jagten på det næste offer, der i løbet af et par få dage selv bliver syg med influenza.

Viruspartikler fra en influenzaramt kan hænge i luften, og de smitter før sygdommens udbrud i kroppen.

Influenza - sådan smitter influenza
© James Gathany/CDC/Shutterstock & Lasse Lund-Andersen

Influenza spredes i nys

Viruspartiklerne forlader den syge krop i en stor gruppe for at øge chancen for infektion. Et nys smitter fra to dage, inden influenza bryder ud.

Influenza - sådan smitter influenza
© James Gathany/CDC/Shutterstock & Lasse Lund-Andersen

Influenza rejser i dråbeform

Partiklerne rejser i spytdråber, som kan flyve én meter. Nogle få bruger mikroskopiske dråber kaldet aerosoler, som kan svæve i timevis.

Influenza - sådan smitter influenza
© James Gathany/CDC/Shutterstock & Lasse Lund-Andersen

Influenza inficerer ny vært

Influenzavirussen ankommer i luftvejene hos et nyt offer, hvor den formerer sig i slimhindens celler. Risikoen for influenza øges med antallet af partikler.

Dag 3-7: Influenza angriber

Første stop for indtrængende viruspartikler er celler i slimhinderne i næse og hals.

Virussen overtager produktionsapparatet i cellens indre, som bruges til at danne nye viruspartikler, der kan sprede infektionen til andre celler længere nede i luftvejene.

Men invasionen sker ikke uden kamp.

Når influenzavirus rammer en celle, genkender følsomme proteiner på overfladen straks partiklens fremmede udseende. Proteinerne sender en advarsel om angrebet til cellens indre, og en sky af giftstoffer skydes udad.

Samtidig udsender cellen et signal, som aktiverer hvide blodlegemer i immunforsvaret. Såkaldte T-celler og naturlige dræberceller forgifter de inficerede celler og forhindrer, at influenzavirus formerer sig og spreder sygdommen.

Hvis kroppen tidligere har været smittet med den samme type influenza, har kroppen allerede en opskrift på de antistoffer, som kan stoppe influenzavirussen. Men hvis virustypen er ukendt, fortsætter kampen længere. Så skal kroppen først opfinde et nyt antistof, som passer til den indtrængende influenzavirus.

Forsvaret er belastende for kroppen og fremkalder symptomer som løbende næse, feber og smerte. Influenzaen er brudt ud.

Immunforsvarets kamp mod influenza gør kroppen syg

Mand med influenza
/ 4

Kroppen sveder influenza ud

Immunforsvarets første våben mod influenza er at sætte kropstemperaturen op til 38-39 graders feber. Varmen sløver influenzavirussens arbejde i kroppen.

1

Sendte signaler udløser smerte

Under bekæmpelsen af influenza koordinerer de hvide blodlegemer forsvaret af kroppen med signalstoffer kaldet cytokiner. Signalet aktiverer smertenerver, og derfor kan influenza give ømhed i leddene.

2

Forsvarets kamp trætter

Kroppens kamp mod influenza opbruger energiressourcerne, så den smittede bliver træt og må sove mere.

3

Snot rengør luftvejen

Næsens slimhinder begynder at udskille sekret – snot – som skal skylle influenzavirus ud og blokere vejen videre.

4
© Flashpop/Getty Images

Uge 2-3: Efterreaktioner ved influenza

Efter en uge har immunforsvaret typisk nedkæmpet influenzaen.

Men kampen mod influenza har sat tydelige spor, der får symptomer som hævede slimhinder, smerter i leddene og træthed til at vare ved i op til to uger.

Influenzavirussen gør også kroppen til et let offer for andre sygdomme. Når cellerne i immunforsvaret er koncentreret om én fjende – influenza – kan andre virus og bakterier blive overset.

Følgesygdomme som fx lungebetændelse kan være livsfarlige, men under infektionen med influenza kan de angrebne celler desuden overreagere og udskille så mange giftige stoffer, at der opstår en cytokinstorm – en overdrevet immunrespons, der minder om en kraftig allergisk reaktion.

Stormen menes at være mekanismen bag nogle af historiens mest dræbende influenzaepidemier, fx den spanske syge i 1918.

Hvad hjælper mod influenza?

Influenza er en virussygdom, og derfor virker antibiotika ikke mod sygdommen. I svære tilfælde behandles influenza med særlig antiviral medicin.

I langt de fleste tilfælde kan influenza dog bekæmpes med hvile, rigeligt med væske og febernedsættende og smertestillende medicin som fx panodiler.