Ni måneder.
På så kort tid vil forskere fra Gamaleya-instituttet i Moskva have udviklet, testet og masseproduceret en vaccine mod COVID-19, hvis deres præparat som lovet kommer på markedet til oktober.
Til sammenligning tog udviklingen af mæslingevaccinen i 1960’erne fire år, hvilket bliver betragtet som den hidtil korteste udviklingsperiode for en vaccine.
De første vacciner mod COVID-19 slår med stor sandsynlighed alle rekorder, men de vil tage mindst et år at udvikle, forventer de fleste sundhedsmyndigheder.
Det store spørgsmål er: Er den russiske tidsplan overhovedet videnskabelig mulig?
Vaccinemetode er velkendt
De russiske forskeres såkaldte vektorvaccine består af en harmløs virus, en vektor, der får tilføjet et gen, som kroppens immunforsvar skal lære at genkende for at angribe den ønskede virus.
Over 25 andre grupper gennemfører også forsøg med vektorvacciner.
Sådan virker en vaccine
Første immunreaktion
Vacciner består af døde eller levende dele af en virus eller bakterie. Immunsystemet reagerer ved at opbygge antistoffer, der bekæmper sygdommen, og hukommelsesceller, der husker den til næste gang.
Anden immunreaktion
Når kroppen møder den samme virus eller bakterie igen, identificerer immunsystemet den straks og producerer de antistoffer, der bekæmper den.
Den russiske tilgang er teoretisk set videnskabelig mulig, men deres fremdrift er svær at efterprøve, da forskerne ikke har offentliggjort deres resultater.
Testfaser er blevet accelereret
Udviklingen af en vaccine begynder i laboratoriet med fx tests på forsøgsdyr, som fx amerikanske Moderna har undladt.
For at et lægemiddel kan blive godkendt til salg, skal det gennem tre kliniske testfaser på mennesker.
- Fase 1: Test for bivirkninger
- Fase 2: Test for gavnlig virkning
- Fase 3: Test for effektivitet i stor skala
Den russiske vaccine har ifølge nyhedsbureauet TASS gennemført de tre faser og er blevet godkendt af myndighederne.
Af de øvrige ca. 140 vacciner under udvikling på verdensplan har kun tre netop taget hul på fase 3-forsøg, der under normale omstændigheder varer et år.
Sjælden bivirkning kan ramme 100.000
Den russiske vaccine må derfor have skudt videnskabelige smutveje, og der er fx forlydender om, at forskerne har testet på egen krop.
Den fremskyndede proces vil formodentlig diskvalificere vaccinen i mange lande pga. usikkerhed om langvarige bivirkninger, tvivl om beskyttelsesgraden og risikoen for, at vaccinen i stedet kan gå hen og forværre virussmitten – som det skete i mus med en SARS-vaccine.
Hvis blot én ud af 10.000 oplever alvorlige bivirkninger, vil 100.000 bliver ramt, hvis en milliard mennesker modtager vaccinen. Derfor er fase 3-forsøg så vigtige – og tidskrævende.
Den russiske vaccine skal efter planen sælges i Mellemøsten.