Pandemi kan udvikle sig på et halvt år
En virussmitte kan ikke spredes hurtigere, end atmosfærens cirkulation tillader. Derudover kræver det ofte mindst et døgn, fra en virus har slået sig ned i en vært, til den har overtaget cellernes produktionsapparat og skaber nye kopier af sig selv, der kan smitte næste offer.
En virus vil derfor være omkring en måned om at indtage den halvkugle, hvorpå den udbryder, og minimum et halvt år om at smitte hele kloden og være en global pandemi.
Fire betingelser bestemmer virussmittens hast
For at en sygdom kan spredes hurtigt, skal den opfylde fire betingelser:
Først og fremmest skal sygdommen spredes via luften og kunne smitte over lange afstande.
Dernæst skal sygdommen være så aggressiv, at selv få viruspartikler eller bakterier kan smitte en person.
Til slut skal sygdommen hurtigt formere sig, og så skal værten sprede smitten, mens vedkommende endnu ikke har symptomer på sygdommen, så kontakten med andre fortsætter, i stedet for at værten isolerer sig.
Influenza opfylder mange af betingelserne
I dag er influenza den sygdom, der er tættest på at opfylde kriterierne for hastig spredning.
Værst var formentlig 1918-influenzaen – også kendt som den spanske syge – der dræbte 50-100 mio. af Jordens dengang 1,8 mia. indbyggere.