"Klimaforandringerne forværrer din allergi" - 5 myter om høfeber

Myte: "Klimaforandringerne forværrer din allergi"

Når træer og græsarter blomstrer og formerer sig, sker det ved hjælp af pollen. Små korn udskilles fra hanplanterne og bæres via vinden til de omkringstående planter for at befrugte dem.

Pollenkornet indeholder plantens dna – ligesom en sædcelle – og når et pollenkorn lander på hunplantens støvfang, kan den befrugtes. Støvfanget er den del af planten, som med sin klistrede voks fanger pollenkornene og transporterer dem videre til plantens “livmoder” – en samling af celler, der bliver til frø, når de bestøves af pollen.

Cellerne skaber selve plantefrøet, og formeringen af nye planter begynder.

Set fra befrugtningens perspektiv giver klimaforandringerne kun planterne bedre betingelser. De grænser, der hidtil har holdt væksten nede – CO2 og temperaturen – hæver sig over de kommende år. Et varmere klima og en forhøjet mængde CO2 betyder, at planterne kan formere sig i en længere periode, når vækstsæsonen udvides.

Det er dårlige nyheder – ikke kun for allergikerne, men også for dem, der foreløbig har holdt sig fri af forårets skavanker.

For når plantevæksten forøges, sker det samme med pollenmængden. Selv hvis du ikke er allergiker, stiger risikoen for, at du udvikler allergier, i takt med at din eksponering for pollen øges. Så når klimaforandringerne tiltager, vil vi fremover se stadig flere med allergier kombineret med mere langvarige og endnu mere intense pollensæsoner.

MYTEN OM KLIMAFORANDRINGER OG HØFEBER ER: SAND

Myte: "Store mængder pollen kan kurere din høfeber"

Et meget udbredt råd til allergikere er at prøve at undgå pollen, fx ved at lukke vinduer og døre og undgå unødige ture i skove og ved marker i højsæsonen for pollen. Men nu kommer forskere til hjælp. De vil snyde immunforsvaret ved at udsætte det for allergenet, pollen.

Metoden hedder immunterapi. Ved at vænne immunforsvaret til pollen forsøger forskerne at bremse allergikeres overreaktion. Immunterapi kan dog ikke fjerne pollenallergien helt; immunforsvaret trænes gradvist til at tolerere større og større mængder pollen, uden at en allergisk reaktion sættes i gang.

Når allergikere udsættes for pollen, danner immunforsvaret antistoffet IgE, som begynder den allergiske reaktion. Ved immunterapi danner immunforsvaret i stedet en anden type antistof kaldet IgG. Antistoffet binder sig til de samme receptorer i pollenkornene og blokerer derved for, at IgE kan komme i kontakt med pollen og sætte gang i den allergiske reaktion. Gradvist vil kroppen danne mindre og mindre IgE- antistof, hvilket kan lindre de generende symptomer hos allergikeren.

Behandlingen er dog typisk langtrukken og meget besværlig og kan vare i op til fem år. Under en behandling skal patienten møde op regelmæssigt, i første omgang en gang om ugen og senere i forløbet en gang om måneden, for at få indsprøjtninger med små doser pollenallergener. I takt med at kroppen lærer at regulere immunresponsen og udskille mindre IgE, kan dosen sættes op.

Helt op til 50 indsprøjtninger kan være nødvendige for at være sikker på, at immunforsvaret ikke kommer til at overreagere på rigtigt pollen. Men på længere sigt kan det betyde, at personer, der normalt frygter foråret og høfeberen, nu kan nyde årstiden relativt symptomfrie.

MYTEN OM IMMUNTERAPI ER: DELVIS SAND

Myte: "Allergi forsvinder med alderen"

Allergi er ikke en børnesygdom, og hvis du har fået pollenallergi som barn, vil det derfor også følge dig ind i voksenlivet. Faktisk forholder det sig sådan, at jo ældre du bliver, jo flere allergener – dvs. de stoffer, der skaber en reaktion – udsættes du for, og hver gang er der en risiko for, at dit immunforsvar opfatter de partikler som fjendtlige.

Dit immunforsvar er designet til at angribe skadelig virus og bakterier, der kommer ind i din krop. Så når du udvikler en allergi, skyldes det, at immunforsvaret pludselig opfatter en partikel som en virus eller bakterie.

Nogle menneskers immunforsvar bliver fx vækket af de ellers ufarlige pollenkorn og igangsætter en overreaktion i kroppen. Immunforsvarets B-celler, der opdager pollenkornene, begynder at danne det særlige antistof IgE.

Antistoffet signalerer til resten af immunforsvarets celler, at farlige partikler er kommet ind i kroppen. Herved igangsættes en kædereaktion, der rekrutterer flere immunceller til især øjne-, hals- og næseregionen og skaber irritationer. Kroppen prøver at slippe af med de pollenkorn, der er kommet indenfor, ved hjælp af blandt andet hoste, nys, tårer og en næse, der løber.

MYTE OM ALLERGI OG ALDER ER: FALSK

Myte: "Din høfeber kan give dig flere allergier"

Nogle allergikere oplever, at de i perioder med høje pollental pludselig reagerer på fødevarer, som de normalt godt kan tåle. Fænomenet skyldes krydsallergier, hvilket vil sige, at allergikerens immunforsvar, der allerede er i højeste alarmberedskab pga. pollenkorn i luften, nu også begynder at gå til angreb på partikler, der ligner pollenkorn. Oftest er det proteiner, som findes i grøntsager, frugter og nødder.

Personer med birkepollen er særlig udsatte for krydsallergier, fx i mødet med soja og mandler, men lidelsen kan også opleves hos personer med bynke- og græsallergier. Pollenallergikere kan i sjældne tilfælde også få en allergisk reaktion på fødevarer, hvor der er spor af rigtigt pollen, som fx honning og kamillete.

Krydsallergi skyldes, at allergikerens immunforsvar allerede er blevet aktiveret af fx birkepollen. Det vil sige, at kroppen er begyndt at danne en masse antistoffer mod birkepollen, hvilket har forberedt
immunforsvarets mastceller, så de er klar til at gå til angreb, næste gang de bliver udsat for pollen.

Overfladen på fx jordnøddeproteiner minder om birkepollen. Derfor forveksler mastcellerne i det i forvejen meget sensitive immunsystem partiklerne og igangsætter en allergisk reaktion mod stoffer, man normalt ikke er allergisk overfor. Der er med andre ord tale om en overreaktion i et immunsystem, der i forvejen er presset over den store pollenmængde i luften.

MYTEN OM KRYDSALLERGIER ER: SAND

Myte: "Høfeber er arvelig"

Alle kan i princippet udvikle pollenallergi, men det er langt de færreste, der gør det. Har dine forældre eller søskende allergi, er risikoen for, at du også får det høj. Ved arvelig allergi er det ikke specifikt sygdommen, som nedarves, men kun tilbøjeligheden til at udvikle den.

Man kan derfor godt have to forældre med pollenallergi uden selv at blive ramt. En undersøgelse fra 2013 viser, at dna’et hos personer med allergi oftest har mutationer de samme ti steder. Netop mutationer i disse ti områder er koblet sammen med allergi. Undersøgelsen bekræftede tesen om, at man ikke kan arve specifikke allergier, men at tilbøjeligheden til at udvikle allergi går i arv.

Hvis begge dine forældre er allergikere, er risikoen for, at du selv udvikler allergi altså kraftig forhøjet, hvis man sammenligner med et forældrepar, hvor ingen er allergikere.

MYTEN OM ARVELIGHED ER: DELVIS SAND

Artiklen blev første gang udgivet i 2021.