Atombomben sigter præcist efter kræften

Atombomber har kraft nok til at ødelægge Jorden. Men de samme stoffer, som gør bomben så dødbringende, har gjort det muligt at strålebehandle kræft ekstremt præcist.

En strålekanon bestråler kræften udefra. Radioaktive stoffer kan også sprøjtes ind i kroppen.
© Snowleopard1/Getty Images

I bjergene i New Mexico i USA ligger Los Alamos-laboratoriet, hvor den første atombombe blev bygget under anden verdenskrig. Laboratoriet arbejder stadig med atombomber, men partikelacceleratorerne fremstiller i dag også radioaktive stoffer til kræftbehandling.

Et af dem er actinium-225. Stoffet bindes sammen med kroppens egne immunceller og søger derfor selv mod de kræftramte celler, når det sprøjtes ind i kroppen. Actinium-225 forbruger næsten al sin energi ved kollisionen med kræftcellerne, og derfor skånes kroppens raske celler.

Actinium-225 er et blandt flere  radioaktive stoffer, der sprøjtes eller opereres ind i kroppen.
© ORNL

Cobalt-60 er et andet kunstigt fremstillet radioaktivt stof, der bruges til kræftbehandling. Stoffet udsender gammastråling, der er mindre skadelig for kroppen end anden stråling, og med en teknik kaldet gammakniv kan kroppen bestråles så præcist, at stort set kun kræftsvulsten bliver ramt.

Strålen måler en tiendedel af et menneskehår

Det nyeste inden for den såkaldte radiokirurgi hedder microbeam radiation. Her accelerer en rund partikelaccelerator, en såkaldt synkrotron, partikler op til en hastighed, hvor de udsender røntgenstråling.

Strålingen kan fokuseres, så den stråle, der sendes ind i kroppen, måler helt ned til ti mikrometer i diameter – ca. en tiendedel af et menneskehår. På den måde minimeres skaderne på raske celler.

Microbeam-behandling ventes bl.a. at kunne bruges mod svulster i centralnervesystemet, der hidtil har været svære at behandle.

Følg den teknologiske udvikling

Teknikere bygger transistorer på størrelse med atomer, raketter lander opretstående på jorden, og kunstig intelligens har bedre dømmekraft end mennesker.

Den teknologiske udvikling har aldrig haft mere fart på, og hver dag bliver vores verden stadig mere avanceret og svær at forstå. Med et abonnement på Illustreret Videnskab får du både forklaringerne og de fascinerende historier bag tidens største ingeniørbedrifter.