Blodprøve opsnuser kræft fire år før symptomer

En gammel drøm er blevet til virkelighed for kræftforskere: En ny test kan opdage sygdommen i en dråbe blod, før det er for sent.

En gammel drøm er blevet til virkelighed for kræftforskere: En ny test kan opdage sygdommen i en dråbe blod, før det er for sent.

Shutterstock

En simpel blodprøve kan snart stille kræftdiagnosen hos patienter, der endnu ikke har mærket de første symptomer.

Metoden er udviklet over de seneste 13 år af et internationalt forskerhold, og udgør en længe ventet milepæl i kræftforskningen.

Gennembruddet består af en test kaldet PanSeer, der i en blodprøve opfanger fem udbredte kræftformer – i maven, spiserøret, tyktarmen, lungerne og leveren. Testen kan afgøre forskellen på liv og død for fremtidige kræftpatienter.

Mønster røber kræftrisiko

Kampen for at udvikle den nye test adskiller sig i sit udgangspunkt fra anden kræftforskning ved at fokusere på raske personer.

Forskerne har samlet blodprøver fra 123.000 raske kinesere, der har fået hyppige helbredsundersøgelser.

Ca. 1000 af forsøgspersonerne fik efter undersøgelsens begyndelse i 2007 konstateret kræft. Dermed havde forskerne data på dem fra perioden, før de mærkede de første symptomer.

Tidslinje: Sådan opstår kræft

Sådan udvikles kræft
/ 5

En celle ændrer sig

Cellen kan pludselig dele sig unaturligt hurtigt og adlyder ikke normale vækstsignaler.

1

Cellen løber løbsk

Cellen reparerer ikke nye fejl (mutationer) i generne, hvilket øger risikoen for, at farlige mutationer kan opstå.

2

Cellen bliver udødelig

En mutation gør cellen udødelig, så kroppen ikke kan slå den ihjel. De muterede celler er nu blevet til en svulst.

3

Blodårer dannes

Svulsten bygger nye blodårer for at sikre rigelig iltforsyning til kræftvævet, så det kan vokse yderligere.

4

Kroppen invaderes

Kræftceller fra svulsten rejser med blodbanen rundt i kroppen, hvor de invaderer nye organer og danner metastaser.

5
© Claus Lunau

Testen går ud på at isolere dna fra blodceller og derefter gennemgå 500 udvalgte punkter i den genetiske kode.

Punkterne kan være udsat for et fænomen kaldet metylering, hvor kemiske forbindelser – såkaldte metylgrupper – sætter sig på dna-strengene og slukker for gener og deres aktivitet.

Metylering kan fx finde sted på punkter i dna’et, der står for at regulere kroppens naturlige forsvar mod svulster. I disse tilfælde kan de særlige punkter afsløre kræft, ifølge tidligere undersøgelser.

De to hvide kugler illustrerer metylering på en dna-streng, der kan give kræft.

© Christoph Bock, Max Planck Institute for Informatics

Gennemgangen af punkterne bliver fodret til en maskinlæringsalgoritme – et computerprogram, der løbende bliver klogere – som opsporer eventuelle mønstre i metyleringen.

Derudfra beregner algoritmen et samlet resultat, der afslører sandsynligheden for en gryende kræftsygdom.

PanSeer opsnusede 91 procent af kræfttilfældene mellem et og fire år før, personerne oplevede de første symptomer.

Blodprøvetest kan blive rutine

I den tidlige fase, før kræften spreder sig, virker kræftbehandling mere effektivt og svulster er lettere at operere ud.

Diagnosen er derfor vigtig at stille så tidligt som muligt, og forskerne håber, at PanSeer i fremtiden kan indgå som en fast del af et rutinetjek hos lægen.

I første omgang ønsker forskerne dog at rette testen mod risikogrupper, der fx har kræft i familien, er ældre, ryger eller har et alkoholmisbrug.