kræftceller deler sig

Edderkoppespind bekæmper kræft

Et af naturens stærkeste materialer kan blive et nyt våben imod kræft, viser ny undersøgelse. Nu håber forskerne, at opdagelsen kan sparke gang i udviklingen af en kræftvaccine.

Et af naturens stærkeste materialer kan blive et nyt våben imod kræft, viser ny undersøgelse. Nu håber forskerne, at opdagelsen kan sparke gang i udviklingen af en kræftvaccine.

Shutterstock

Edderkoppespind er kendt som et af naturens stærkeste materialer, og nu viser det sig, at de potente tråde også kan hjælpe kroppen med at forebygge kræft.

Det er konklusionen i en ny undersøgelse, hvor svenske forskere har sprøjtet proteiner fra edderkoppesilke ind i menneskeceller og set, hvordan de hjælper cellernes egne proteiner med at bekæmpe sygdommen.

Nu håber de, at opdagelsen kan bruges til at skabe en mRNA-vaccine mod flere former for kræft.

Spind skal styrke kroppens egne soldater

En af kroppens egne naturlige kræftbekæmpere er et protein kaldet p53.

Proteinet fungerer som en slags kvalitetskontrollør, der opdager og forebygger genetiske skader, som kan medføre kræft.

Når p53-proteinet mangler i en celle, kan cellen hurtigt forvandle sig til en kræftcelle og begynde at dele sig ukontrolleret. Og i op mod 60 procent af alle kræftformer er proteinet enten skadet eller helt væk.

Problemet er, at vores celler laver relativt små mængder af p53, og at proteinet er stort og hurtigt brydes ned igen.

Derfor ville forskerne fra Karolinska Institutet finde en måde at stabilisere proteinet på - og her kommer edderkoppens spind ind i billedet.

Naturens supermateriale gemmer på en hemmelighed

På trods af sit spinkle ydre gemmer spindlerens silketråde nemlig på en enorm styrke og stabilitet. Hemmeligheden bag er lange kæder af ekstremt stabile proteiner.

© Oliver Larsen

Silketråde er både elastiske og stærke

Proteinerne i silkefibrene ligger både som små spiraler og plader. Og det er én del af hemmeligheden bag silkens elasticitet og styrke: Spiralerne sørger for, at silkefibrene kan give sig i udtrukket tilstand, mens pladerne holder styrken i både afslappet og udtrukket tilstand.

I laboratoriet placerede de svenske forskere en lille del af et protein fra edderkoppesilke på p53-proteiner og sprøjtede dem ind i menneskeceller.

Herefter kunne de se, hvordan cellerne pludselig begyndte at producere flere af deres egne kræftbekæmpere - altså p53-proteinet.

De kunne også følge, hvordan de nye, fusionerede p53-proteiner blev langt mere stabile og i stand til at nedkæmpe kræftceller.

Årsagen er højest sandsynligt, at de ekstremt stærke og stabile proteiner edderkoppesilken styrker kroppens egne proteiner.

Fremtidsperspektiv: En vaccine mod flere former for kræft

Ifølge forskerne er næste skridt at undersøge, hvordan vores celler reagerer på det nye, mere potente p53-protein. Og om de overhovedet kan tåle det syntetiske edderkoppespind i store mængder.

Men med tiden håber forskerne, at opdagelsen gør det muligt at udvikle en vaccine, hvor et lille stykke genetisk kode sprøjtes ind i kroppen og giver vores celler en opskrift til at danne proteinerne selv.

Lykkes det, har vi potentielt opskriften på en mRNA-vaccine mod flere former for kræft.