Man kan godt blive ramt af kræft i hjertet, men det er en ekstremt sjælden sygdom. Der registreres mindre end ét tilfælde pr. million indbyggere om året.
Cellerne i hjertet deler sig nemlig stort set ikke, og dermed adskiller de sig fra de såkaldte epitelceller, der hyppigst er ophav til kræftsvulster.
Dem findes der mange af i lunger, tarm og brystvæv samt i hud og kirtler.
I hjertet findes derimod ingen epitelceller, men kun hjertemuskelceller og bindevævsceller, og disse celletyper er langt sjældnere udsat for kræftudvikling.
Kræft kan spores tilbage til en genetisk fejl i cellernes dna.
Fejlen opstår, når cellen deler sig, og de muterede celler deler sig herefter ukontrollabelt, hvorved en kræftsvulst er et faktum.
Da der foregår mange millioner celledelinger i kroppens epitelceller hver eneste time, er kræft mest udbredt her.
Spredning af kræft fra andre steder i kroppen til hjertet sker dog ret ofte.
I ca. 10 pct. af tilfældene vil en dødelig kræftsygdom have metastaser eller datterceller i hjertet.
Grundet hjertets pumpefunktion kan selv godartede knuder vise sig farlige.
Store knuder kan lukke af for blodets tilførsel til et af hjertekamrene med pludseligt hjertestop til følge.
Man ved ikke så meget om, hvorfor den enkelte udvikler kræft i hjertet.
Fra veterinærstudier ved man dog, at nogle hunderacer er mere udsatte for at få kræft i hjertet end andre.
Dette kunne tyde på, at der foreligger en arvelig disposition for denne meget sjældne sygdom.