Shutterstock, ken ikeda & Abu Ali Sina et al./Nature comm.

Guld afslører kræft

I dag kan læger ikke lave en simpel test for kræft i hele kroppen. Men i fremtiden kan en blodprøve tilsat guldpartikler være nok til at opdage dræberen tidligt.

I dag kan læger først stille en kræftdiagnose efter et længere forløb.

Først opdager de celleforandringer et sted i patientens krop, derefter udtager og undersøger de cellerne i laboratoriet og stiller diagnosen.

De kan altså ikke udføre en hurtig og generel test for kræft i hele kroppen.

Men sådan en er nu på vej, baseret på guld. Forskere fra University of Queensland i Australien har nemlig opdaget, at nanopartikler af guld binder sig til kræftcellers dna.

Kræft-dna tiltrækker små guldpartikler

Dna-strenge er besat med metylmolekyler, der kontrollerer, hvor aktive generne er. På kræft-dna samler kontrolmolekylerne sig i klumper, der tiltrækker guld.

© shutterstock, ken ikeda & Abu Ali ibn Sina et al./Nature comm.

1. Metylmolekyler klumper sammen

Dna-strenge er besat med metylmolekyler (pink). På dna fra en sund celle sidder molekylerne jævnt fordelt, mens de ophober sig på dna fra en kræftcelle, som man kan se på den blå dna-streng.

© Shutterstock, ken ikeda & Abu Ali ibn Sina et al./Nature comm.

2. Kræft-dna folder sig løst

Dna-strenge fra kræftceller folder sig løsere end dna fra sunde celler, fordi klumper af metylmolekyler forhindrer den naturlige foldning.

© Shutterstock, ken ikeda & Abu Ali ibn Sina et al./Nature comm.

3. Guldpartikler afslører kræft

Guldpartikler (gule kugler) binder sig til metyl, og på kræft-dna har de fri adgang til molekylerne. Derfor ophober kræft-dna guld, som kan ses i et mikroskop.

Kræftceller lokker guldpartikler til sig

Alle kroppens celler smider små dna-fragmenter ud i blodstrømmen og derfor vil en simpel blodprøve kunne afsløre, om der er kræftceller til stede.

Forklaringen er, at vores dna-strenge, som indeholder generne, også er besat med andre molekyler, fx metyl.

Disse molekyler bestemmer, hvor aktive de enkelte gener er.

I normale celler sidder metyl jævnt fordelt langs dna-strengen, men hos kræftceller klumper molekylerne sammen.

Klumperne får kræft-dna til at folde sig løsere end dna fra sunde celler, og det giver guldpartikler mulighed for at binde sig til metyl.

Kræft-dna’en tiltrækker derfor mange guldpartikler, og det kan let ses i et mikroskop

Nanopartikler af guld afslører, om der findes små stumper af kræftceller i en blodprøve. Samlinger af guld lyser op i mikroskopet, hvis prøven er fra en kræftpatient. Til venstre ses en patient uden kræft og til højre en patient med kræft.

© Shutterstock, ken ikeda & Abu Ali Sina et al./Nature comm.

Guld-test skal i første omgang overvåge tidligere patienter

Forskerne afprøvede guldtesten på 200 personer, hvoraf nogle havde kræft.

I ca. 90 procent af tilfældene blev kræften afsløret.

Der er endnu et stykke vej til, at metoden kommer i brug. Den vil formentlig først blive brugt til at tjekke, om kræften er vendt tilbage hos allerede behandlede kræftpatienter.