Kræft opstår typisk i løbet af 20 til 40 år – hvor en celle gradvist muterer og får flere farlige egenskaber.
10-15 mutationer kan være nok til at danne en kræftcelle, hvis de sker i en selvforstærkende rækkefølge.
De muterede celler danner til sidst en svulst, som ødelægger og undertrykker det sunde og raske væv.
Tidslinje: Sådan opstår kræft

En celle ændrer sig
Cellen kan pludselig dele sig unaturligt hurtigt og adlyder ikke normale vækstsignaler.
Cellen løber løbsk
Cellen reparerer ikke nye fejl (mutationer) i generne, hvilket øger risikoen for, at farlige mutationer kan opstå.
Cellen bliver udødelig
En mutation gør cellen udødelig, så kroppen ikke kan slå den ihjel. De muterede celler er nu blevet til en svulst.
Blodårer dannes
Svulsten bygger nye blodårer for at sikre rigelig iltforsyning til kræftvævet, så det kan vokse yderligere.
Kroppen invaderes
Kræftceller fra svulsten rejser med blodbanen rundt i kroppen, hvor de invaderer nye organer og danner metastaser.
I 2018 døde 9,6 millioner mennesker af kræft på verdensplan.
Kræft var dermed årsagen til ét ud af seks af alle dødsfald, ifølge World Health Organization (WHO).
Hos mænd er prostatakræft, tarmkræft og mavekræft mest udbredt, mens kvinder oftest bliver ramt af brystkræft, tarmkræft, lungekræft, livmoderhalskræft eller kræft i skjoldbruskkirtlen.