Immunterapi lærer kroppen at angribe og kurere kræft
Behandling med såkaldt immunterapi har vist sig at være et effektivt våben mod kræft. Kroppens immunforsvar rustes til at angribe kræftcellerne, og på bare få uger forsvinder store svulster sporløst.
En række nye stoffer – kendt under samlebetegnelsen immunterapi – pibler frem på hospitalernes medicinhylder. Medicinen styrker patientens immunforsvar, så kroppen selv kan dræbe kræftsvulster.
Og nu har to af forskerne bag behandlingen fået den prestigefyldte nobelpris.
Allerede nu har læger kureret patienter med bl.a. kræft i blodet med de nye, smarte behandlingsformer – og i et eksempel forsvandt en centimeterstor svulst af modermærkekræft på få uger.
Immunterapi giver kroppen en hånd
Immunterapi retter sig, i modsætning til kemoterapi og stråling, ikke mod kræftcellerne. I stedet stimulerer behandlingen immunforsvaret, så kroppen selv kan bekæmpe kræftcellerne.
Immunforsvaret burde i teorien kunne dræbe kræftceller uden hjælp, ligesom det gør med fjendtlige bakterier og virusser.
Men kræftceller er meget svære at få bugt med, fordi de beskytter sig mod angreb fra immunforsvaret på flere måder. Immunterapi afvæbner kræftcellerne, så kroppens soldater igen kan dræbe dem effektivt.
En kvinde med en ca. fem cm stor svulst af modermærkekræft under brystet blev behandlet med immunterapi. Tre uger efter behandlingen var svulsten forsvundet og havde efterladt et gabende hul. Klik for stort billede.
Immunterapi får Nobelprisen
I år vandt to forskere Nobelprisen for deres forskning i immunterapi. James P. Allison og Tasuku Honjo har begge udviklet behandlinger, der får vores eget immunforsvar til at angribe og dræbe kræftceller i kroppen.
James P. Allison har forsket i proteinet CTLA-4, mens Tasuku Honjo har opdaget et andet, PD-1. Begge proteiner bremser normalt immunforsvarets T-celler. T-celler udgør en vigtig del af immunforsvaret og har mange forskellige opgaver, bl.a. at genkende og dræbe kræftceller.
De prisvindende forskere har udviklet behandlinger, der stopper proteinerne, så immunforsvaret går uhæmmet til angreb på kræftceller og dræber dem. Metoden kaldes "checkpoint therapy".
På den måde har de etableret en helt ny type kræftbehandling, der bl.a. har revolutioneret behandlingen af modermærkekræft, lungekræft, nyrekræft og lymfekræft.
Kroppen lærer at genkende kræft
En anden form for immunterapi hedder T-celleterapi. Her finder lægerne de T-celler hos patienten, som er bedst til at destruere kræften, kopierer dem til en hær på flere milliarder og sprøjter dem ind i patienten igen. Den strategi har i mange tilfælde reddet liv.
Fremskreden kræft forsvinder
Michal Besser fra Tel Aviv University i Israel testede i 2013 T-celleterapi på 57 patienter med fremskreden modermærkekræft. Hos 40% af dem var kræftsvulsterne efter tre år stadig markant mindre, og hos 9%. forsvandt alle spor af kræften.
Også tarmkræft kan kureres med T-celleterapi. Det viste kinesiske forskere fra The Affiliated Hospital of Guiyang Medical College i 2015. To år efter behandlingen var 56% af patienterne stadig i live, mens der blandt kontrolgruppen, som ikke havde fået immunterapi, kun var 18% overlevende.
Stort potentiale for immunterapi
T-celler kan også hjælpes på vej med såkaldte monoklonale antistoffer, som binder sig til et bestemt sted på T-cellerne. Antistofferne virker som en beskyttende kappe på T-cellerne, så kræftcellerne ikke kan svække dem.
Med de mange nye, lovende former for immunterapi håber lægerne på snart at kunne ramme alle kræfttyper hårdt og effektivt.