Kræft spreder sig om natten
Ny forskning viser, at kræftceller invaderer kroppen og ødelægger dine organer på bestemte tidspunkter af døgnet. Opdagelsen har tvunget lægerne til at gentænke, hvordan – og ikke mindst hvornår – kræftpatienter skal behandles.
Klokken er 23, pulsen sænker sig, musklerne slapper af, søvnen kommer, og kroppens celler restituerer og reparerer sig.
Men for én særlig type celler har kroppens hvile den modsatte effekt – det er signalet til at vågne og gå i krig.
Et hold schweiziske forskere har nemlig vist, at kræftceller ikke følger resten af kroppens døgnrytme.
De overraskende resultater tvinger nu forskere og læger til at gentænke den måde, vi behandler den genstridige sygdom på.
Kræft deler sig af sig selv
Kræft er kort fortalt unormale celler, der deler og spreder sig ukontrolleret. Det står i modsætning til den måde, kroppen normalt holder styr på cellerne på.
Kroppen består af ca. 30 trillioner celler, som hele tiden bliver skiftet ud. Gamle celler dør, og nye opstår, ved at sunde og raske celler deler sig.
Alt efter cellernes funktion i kroppen varierer deres evne til at dele sig også. Muskelceller deler sig fx sjældent, mens blodceller og de såkaldte overfladeceller, som sidder i bl.a. det øverste lag af huden samt på indersiden af tarmene og lungerne, deler sig hyppigt.
Kræft opstår, når celler begynder at dele sig, uden at kroppen har givet signal til det. Fænomenet skyldes ofte mutationer i cellernes dna.
Cellerne kan også ignorere stopsignaler fra kroppen og undgå immunforsvaret, hvis det prøver at stoppe dem.
Når kræftcellerne har delt sig tilpas mange gange, former de en kræftknude.
2/3 af alle kræftrelaterede dødsfald skyldes, at kræften har spredt sig.
Små kræftknuder kan fjernes ved operationer, men når de vokser sig store nok, begynder de at invadere omkringliggende væv og endda cirkulere rundt med blodet.
Via blodet kan kræftcellerne sprede sig ind i helt nyt væv langt fra den oprindelige kræftknude og danne nye knuder. Fænomenet kaldes metastase.
Indtil nu har den udbredte teori været, at kræft begynder at sprede sig på et tilfældigt tidspunkt, efter at en knude har vokset sig stor nok.
Kræft i leveren (de markerede områder til venstre i billedet) har som regel spredt sig dertil fra andre steder i kroppen – bl.a. metasterer modermærkekræft i øjet sig i leveren.
Men de nye resultater fra Schweiz sår nu tvivl om den teori. De tyder nemlig på, at kræften har sit eget indre ur.
Kræft har separat døgnrytme
Forskere har i årtier diskuteret, om kroppens døgnrytme kan påvirke kræftceller og deres udvikling, eller om kræftceller ikke overholder “reglerne” for en almindelig døgnrytme.
I en årrække har forskningsresultaterne peget i retning af, at kroppens døgnrytme i høj grad bestemmer kræftcellernes opførsel, bl.a. en meget omtalt undersøgelse fra 2007, der viste, at personer, der ofte havde natarbejde, også havde en øget risiko for at udvikle brystkræft.
Forklaringen skulle findes i, at natarbejde forstyrrer kroppens naturlige døgnrytme, hvilket sænker kroppens produktion af melatonin og hæmmer immunforsvarets evne til at bekæmpe kræft. Dermed skulle kræftens tilfældige forsøg på at sprede sig få bedre vilkår.
Men nu mener forskere ved det schweiziske universitet ETH, at kræften opfører sig alt andet end tilfældigt – den opererer uafhængigt af kroppens døgnrytme og spreder sig primært om natten, mens vi sover.
Forskningen i kroppens døgnrytme fik et gennembrud, da den franske geolog Michel Siffre i 1962 noterede sin søvn, mens han opholdt sig i en mørk grotte. Han påviste dermed, at kroppen har en indre døgnrytme, som er uafhængig af lys.
Forskerne undersøgte kræftens døgnrytme ved at tage blodprøver fra kvinder med brystkræft, først klokken 4 om natten og derefter klokken 10 om formiddagen.
På trods af den relativt lille tidsforskel mellem de to prøver var forskellen på mængden af cirkulerende kræftceller i blodet enorm. Omkring 80 procent af alle de cirkulerende kræftceller blev nemlig fundet i det blod, der var tappet om natten.
Kræftceller kan ikke overleve særlig længe i blodet, før de dør, så forskellen kan ikke bortforklares med, at cellerne blot er blevet i blodet.
I stedet begyndte forskerne at undersøge, om kræftcellerne “bevidst” bevæger sig ud i blodet om natten, når resten af kroppen hviler. Derfor overførte forskerne stykker af kræftknuder fra mennesker til mus og fik knuderne til at vokse.
Mus er aktive om natten og sover om dagen. Forskerne konstaterede, at mængden af cirkulerende kræftceller i blodet var højest hos mus i dagtimerne, mens de slappede af – helt op til 88 gange højere, end når de var aktive.
Kræften invaderer din sovende krop
Kræftknude bryder ud i blodet
Kræftceller skubber sig fra en kræftknude gennem membranen i et nærliggende blodkar og ud i blodet. Lungekræft kan fx på en time udskille op til 100.000 celler, der begynder at cirkulere rundt i kroppen med blodet.
Cirkulerende celler når nyt væv
Kræftceller, der cirkulerer med blodet, overlever kun i få minutter, men når vi sover, er risikoen for, at de bliver opdaget af immunforsvaret og nedbrudt, mindre. Flere celler kan derfor nå frem til nyt væv, som de kan angribe.
Kræft skaber nye knuder
Kræftcellerne forlader igen blodet. Det gør de ved at bryde igennem membranen i blodkarrene. Cellerne rammer nyt væv, eksempelvis et organ som leveren, hvor de begynder at dele sig og skabe en ny knude.
Forskerne kunne også se, at de kræftceller, der bevægede sig ud af blodet igen og dannede nye knuder andre steder i kroppen, primært var blevet udskilt i hvilestadiet.
Så ikke blot bliver flere kræftceller udskilt til blodet under hvile. De er også langt mere effektive til at danne nye kræftknuder og derfor farligere.
Forskerne fandt også flere hormonreceptorer på overfladen af de metastaserende kræftceller.
Hormoner, fx insulin, er signalstoffer, der føres rundt med blodet og binder sig til og aktiverer celler via deres receptorer. Normalt udskiller kroppen insulin, mens vi er vågne, hvilket er vigtigt for at kunne optage de næringsstoffer, vi får via mad og drikke.
For at finde ud af, hvad der ville ske, hvis denne rytme blev vendt på hovedet, fik musene en insulinbehandling, mens de var i hvile. Resultaterne viste, at insulinbehandlingen snyder kroppen til at tro, at det er dag, selvom musene sover, og at antallet af metastaserende celler falder ned til samme niveau, som man ser i mus, der rent faktisk er vågne.
Det betyder, at spredningen af kræft til en vis grad er styret af kroppens hormoner, som udskilles i en bestemt rytme over et døgn – og det åbner op for en hidtil underbelyst forskningsgren: timing af kræftbehandling.
Behandling skal have ny rytme
De fleste kræftbehandlinger, der gives i dag, fokuserer på at ødelægge kræftceller, når de deler sig, og på den måde mindske kræftknuden.
50 procent kan effektiviteten af kræftmedicin svinge med alt efter, hvornår medicinen gives.
Men når cellerne først har delt sig og begynder at sprede sig til resten af kroppen via blodet, er der meget få behandlingsmuligheder tilbage. Den nye viden om kræftens natteroderi skal derfor bruges til at lave behandlinger, der bremser cellerne, før de får spredt sig.
Her er timing afgørende. En af metoderne til at bekæmpe kræftceller, der deler sig, er via melatonin, som bliver dannet, når kroppen udsættes for sollys. Forskning tyder nu på, at lysterapi inden sengetid kan øge mængden af melatonin om natten, hvilket kan hæmme kræftcellers aktivitet.
Derudover peger forskningen i retning af, at kræftceller ikke kun er mere aktive om natten, men også mere sårbare over for behandlinger, der rammer deres dna – såsom kemoterapi og strålebehandling.
Fremtidige undersøgelser skal bl.a. vise, i hvor høj grad hormonbehandling om natten kan snyde kræftcellerne til at tro, at kroppen af aktiv, så spredningen stopper.
Kræft skal behandles efter nyt skema
Kræft spreder sig mest om natten, og derfor afprøver forskerne forskellige behandlinger, der tager højde for kræftens egen døgnrytme. Målet er at ramme kræften, når den både er farligst og mest sårbar.
1. Lysterapi kan snyde kræftceller
I en undersøgelse, hvor rotter blev udsat for særligt blåtberiget lys, steg deres melatonin-niveauer om natten. Melatonin hæmmer kræftcellers vækst og medvirkede til, at musenes kræftknuder skrumpede væsentligt.
2. Kemisk døgnrytme kan snyde
Hormonet kortisol giver kroppen signal om, at dagen er i gang. Syntetisk kortisol givet ved sengetid kan få kroppen til at “tro”, at det er dag, hvilket måske også kan snyde kræftcellerne til ikke at sprede sig lige så meget.
3. Kræft er sårbar om natten
I løbet af nattesøvnen har kræftceller færre aktive proteiner, der reparerer dna. Det gør sandsynligvis kræftcellerne mere modtagelige over for kemo og strålebehandling, der netop virker ved at ødelægge kræftcellernes dna.
Læger vil ligeledes undersøge, om de præcist kan måle, på hvilke tidspunkter flest kræftceller bevæger sig ud i blodet, og så ramme dem målrettet med medicinske stoffer, der nedbryder de cirkulerende celler, inden de forlader blodet igen for at danne nye knuder.
Jo mere styr forskerne får på kræftens døgnrytme, des mere effektivt kan den behandles. Patienter kan skånes fra at blive behandlet med fx kemo på tidspunkter, hvor medicinen alligevel vil have en begrænset effekt.
I dag angriber kræften i ly af natten, men forskerne mener nu, med den nye viden i hånden, at vi går mod en fremtid, hvor den snedige sygdom i stedet skal til at være bange for mørket.