Et våben, som slår kræftceller ihjel uden at skade kroppens sunde celler, kan nu blive en realitet.
Et hold forskere fra Nanyang Technological University i Singapore har opfundet en metode, som smugler våbnet ind i kræftcellerne og får dem til at begå selvmord.
Kernen i metoden er nanopartikler kaldet Nano-pPAAM, som stimulerer kræftcellerne til at producere store mængder skadelige iltforbindelser.
Aktive molekyler stresser cellerne
Forbindelserne, som kaldes ROS, er ekstremt kemisk aktive og stjæler elektroner fra andre af cellernes molekyler. Det fremkalder stress i cellerne og sætter en proces i gang, som får dem til at begå selvmord.
Forskerne udnyttede en særlig svaghed ved kræftcellerne til at smugle nanopartiklerne ind i dem.
Attraktiv forklædning snyder kræftcellen
En ny metode lokker kræftceller til at optage nanopartikler, som slår dem ihjel.
Våben er gemt i lokkemad
Nanopartiklerne Nano-pPAAM (blå) er indkapslet i et lag af aminosyrer, som kræftcellen skal bruge for at vokse.
Cellen inviterer indenfor
Kræftcellen opsluger kapslerne og bruger aminosyrerne, så nanopartiklerne slippes fri inde i cellen.
Resultatet er selvmord
Nanopartiklerne stimulerer cellen til at producere ROS-molekyler (gule), som driver den til at begå selvmord.
Virker som en trojansk hest
For at vokse er kræftceller afhængige af at optage aminosyrer fra deres omgivelser, og forskerne indkapslede derfor nanopartiklerne i aminosyren L-fenylalanin. Som en trojansk hest lokkede forklædningen kræftcellerne til at invitere nanopartiklerne indenfor.
Forskerne testede metoden på cellekulturer med bryst-, hud- og mavekræft. Resultaterne viste, at 80 procent af kræftcellerne opslugte nanopartiklerne og begik selvmord.
Kan behandle aggressiv brystkræft
I andre forsøg viste det sig, at metoden kunne reducere væksten af kræftsvulster med 60 procent hos forsøgsmus, som var tilført brystkræft af en særlig aggressiv type kaldet triple-negativ.
Den er blandt de sværeste kræftformer at behandle i dag, fordi cellerne mangler særlige molekyler på deres overflade, som er angrebspunktet for de fleste typer kræftmedicin.
Forskerne vil nu afprøve flere slags aminosyrer for at opnå endnu bedre resultater.
