© Shutterstock
Medicin - Kræft

Kræftsvulster kræver helt særlig blodstrøm

Kræft danner kun nye svulster der, hvor blodstrømmen er tilpas. Den nye viden kan føre til medicin, som forhindrer, at kræft spreder sig.

Kræft danner metastaser, når løsrevne kræftceller fra den oprindelige svulst føres med blodet, indtil de på et tidspunkt sætter sig fast på indersiden af en blodåre.

Her omsluttes kræftcellen af cellerne i årevæggen, som derefter lader den syge celle slippe igennem væggen. I det omgivende væv danner kræftcellen en ny svulst.

Nye forsøg gennemført af forskere fra det franske Institut national de la santé et de la ­recherche médicale viser, at kræften er afhængig af blodstrømmen i åren for at kunne sprede sig.

Og ifølge forskerholdet, som fulgte kræftspredning i uklækkede æg fra zebrafisk, kræver det en helt særlig blodgennemstrømning, hvis metastaser skal opstå.

Moderat strøm spreder sygdom

I de store årer flød blodet med op til 2500 mikrometer i sekundet, og her var strømmen for stærk til, at kræftcellen ­kunne sætte sig fast, mens den i mindre blodårer var for svag til, at ­cellerne i årevæggen omsluttede kræftcellen.

Kun i blodårer med en moderat gennemstrømning på 400-600 mikrometer pr. ­sekund kunne kræftcellen sætte sig fast og lukkes gennem væggen.

Ny viden skal give ny medicin

Forskerne har efterfølgende bekræftet ­resultaterne ved at studere, hvor metastaser ­typisk opstår i hjernerne på forsøgsmus og hos mennesker.

De håber nu, at den nye viden kan føre til ny medicin, som retter sig mod cellerne i årevæggen. Hvis disse celler kan påvirkes, så de ikke omslutter kræftcellerne, vil de ikke kunne få fodfæste og danne nye svulster.

Kræft foretrækker en moderat blodstrøm

Ikke for høj og ikke for lav. Kræftsvulster opstår, hvor blodgennemstrømningen er lige tilpas:

Læs også:

Jaime Guevara-Aguirre with equadorian little people
Kræft

Dværge får ikke kræft

0 minutter
Aids

Smitter myg med hiv?

0 minutter
Cancer dog
Kræft

Kan hunde lugte kræft?

0 minutter

Log ind

Fejl: Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
VisSkjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!