Krigen mod kræft: Genteknologi opruster immunsystemet
Mennesket har bekæmpet kræft benhårdt i årtusinder. Alligevel slår den aggressive sygdom stadig mere end otte millioner ihjel hvert år. I vores artikelserie om krigen mod kræft ridser vi stridens vigtigste slag op og giver dig indblik i, hvordan forskere verden over står sammen for at vinde dem med antistoffer, genteknologi og kunstige svulster.
Forskerne går til kamp mod kræft.
Dit immunsystem udrydder potentielle kræftceller gennem hele dit liv. Det effektive forsvar betyder, at risikoen for at få kræft trods alt er lille.
Men i sjældne tilfælde udvikler kræftcellerne evnen til at bremse immunforsvaret, og så får kræften lov til at vokse.
Immunsystemet består af en række forskellige typer celler. Nogle genkender kræftceller, nogle slår kræftcellerne ihjel, og nogle holder styr på de andre immunceller.
Især den sidste type er et oplagt mål for kræftcellernes manipulation. Ved hjælp af bestemte signalstoffer overtaler svulsten immuncellerne til at stoppe hele immunsystemets angreb mod svulsten.
Manipulationen stopper dog ikke ved immunsystemet. En ny undersøgelse har vist, at kræftceller i bugspytkirtlen ofte udnytter bakterier til at ødelægge kemomedicin i svulsten, så behandlingen ikke kan slå kræften ihjel.
Superforsvar undgår manipulation
Forskerne kan allerede nu ruste immuncellerne mod svulstens manipulerende signalstoffer.
I dag kan kræftpatienterne få medicin, som forhindrer signalstofferne i at binde til immuncellerne.
En immuncelle (rød) går til angreb på en kræftcelle (blå).
Og i helt nye forsøg bruger forskerne genteknologien CRISPR til at ændre immuncellernes gener, så kræftens signaler preller af.
Resultatet er en hær af immunceller, der går til angreb på svulsten uden at lade sig påvirke af kræftcellernes ihærdige forsøg på at forsvare sig selv.
