Forskere tester tusindvis af potentielle lægemidler i laboratoriet. Af dem slipper kun nogle få gennem nåleøjet og bliver afprøvet på mennesker.
Men udvælgelsesprocessen er ikke optimal. Stoffer, der aldrig burde være blevet testet på mennesker, slipper igennem, mens behandlinger, der kunne have reddet liv, bliver sorteret fra.
Problemet er, at forskerne laver deres forsøg på kræftceller i petriskåle eller svulster i dyr – og de ligner ikke det, der foregår inde i patienterne.
Kræft i dyr er anderledes
Petriskålen kan ikke efterligne det miljø af forskellige celletyper, blodårer og kemiske stoffer, som findes i en krop.
Samtidig betyder forskelle mellem dyr og mennesker i blandt andet stofskifte, immunsystem og vævsstruktur, at dyrenes svulster udvikler sig anderledes end menneskers.
Lægemidlerne har derfor vidt forskellige vilkår i laboratorierne og patienterne, og chancen for, at effekten i et dyreforsøg vil gå igen i mennesker, er forholdsvis lille.