Krigen mod kræft: Test udpeger kræftens svagheder
Mennesket har bekæmpet kræft benhårdt i årtusinder. Alligevel slår den aggressive sygdom stadig mere end otte millioner ihjel hvert år. I vores artikelserie om krigen mod kræft ridser vi stridens vigtigste slag op og giver dig indblik i, hvordan forskere verden over står sammen for at vinde dem med antistoffer, genteknologi og kunstige svulster.
Forskerne går til kamp mod kræft.
Alene brystkræft kan deles ind i 11 forskellige typer, og hver af typerne kan splittes yderligere op i underkategorier.
Ikke to patienter har præcis den samme slags svulst, og de vil derfor reagere forskelligt på behandlinger.
Den store variation skyldes for det første, at kræft kan opstå i forskellige celletyper – i brystet kan det fx være celler i mælkekirtlerne eller i bindevævet.
For det andet muterer kræftcellerne hurtigt, så de hver især opnår enestående egenskaber.
Forskellene mellem svulsterne betyder, at en behandling, der er ekstremt effektiv i en kræftpatient, slet ikke har nogen effekt i en anden patient.
Test afgør behandling
Forskerne farvelægger prøver af patientens svulst med antistoffer eller sekvenserer deres dna. De farvede antistoffer hænger kun ved, hvis bestemte proteiner er til stede på kræftcellernes overflade.
Sekvenseringen afslører mutationer i cellernes gener. Analysen giver et billede af, hvilke egenskaber svulsten har, og hjælper dermed lægerne med at vælge den rigtige behandling.
Forskerne har farvelagt proteinet HER2 på kræftcellernes overflade.
Metoden er allerede taget i brug, men forskerne bliver konstant bedre til at kategorisere svulsterne, og ny medicin skræddersyet til den enkelte kræfttype er på vej.
