Shutterstock
Kræftceller deler sig

Næsten halvdelen af alle kræftdødsfald kan forebygges

Der er særligt tre ting, du skal undgå, hvis du vil nedsætte din risiko for kræft. Det understreger en ny undersøgelse, der er en af de største af sin art.

Hele 44 procent af alle tilfælde af kræft i verden skyldes faktorer, der kan undgås, som fx, rygning, forurening og indtag af alkohol.

Det viser en ny, stor undersøgelse, hvor bl.a. amerikanske forskere har gransket tal for kræftsygdomme og dødsfald i 204 forskellige områder af verden.

Og gennemgangen afslører, at hele 4,5 millioner kræftdødsfald i 2019 skyldtes faktorer, der er mulige at forebygge.

Heraf bærer rygning, indtag af alkohol og et højt BMI ifølge forskerne stadig langt den tungeste del af ansvaret for dødsfaldene globalt set, hvilket bekræfter resultaterne i flere mindre undersøgelser.

Om undersøgelsen:

Se de 10 største risikofaktorer her

I den nye undersøgelse, som er en af de største af sin art, nærstuderede forskerne sammenhængen mellem 23 forskellige kræftformer og 34 forebyggelige risikofaktorer, som fx passiv rygning, fysisk inaktivitet og en fuldkornsfattig diæt.

Og det gjorde det muligt at udpege og rangere de 10 risikofaktorer, der kostede flest menneskeliv i 2019 og sammenligne dem med tal fra 2010.

Rygning, alkohol og et højt BMI indtager den triste førerposition begge årerne. Mens antallet af dødsfald forårsaget af overvægt står for langt den største stigning i perioden - særligt i lande med lav indkomst.

Risikofaktorer, der forårsager flest dødsfald:

Mændene kaprer farlig førsteplads

Kræft i luftrøret, bronkierne og lungerne ligger i toppen som de forebyggelige kræfttilfælde, der koster flest menneskeliv. Endetarmskræft og spiserørskræft indtager pladserne lige efter.

Forskerne opdagede også en stor forskel mellem kønnene. Hvor 50,6 procent af alle kræftdødsfaldene blandt mænd i 2019 kunne være forebygget, lå tallet blandt kvinder på 36,3 procent. Hvad årsagen til forskellen er, forklarer forskerne bag undersøgelsen ikke.

Men andre eksperter spekulerer i, at mænd og kvinder måske reagerer forskelligt på risikofaktorerne af biologiske grunde. Mens nogle forskere peger på, at kulturelle forskelle i adfærden også kan spille ind.