Norsk molekylærbiolog forsker i kræft.

“Nanorobotter kan sparke dørene ind til en ny æra”

Fahri Saatcioglu forsker i prostatakræft og er specialist i, hvordan kræftcellerne påvirker vores krop. Han ser nanorobotter som fremtidens store forskerlandvinding og vil særligt gerne møde en bestemt nu afdød indisk filosof.

Fahri Saatcioglu forsker i prostatakræft og er specialist i, hvordan kræftcellerne påvirker vores krop. Han ser nanorobotter som fremtidens store forskerlandvinding og vil særligt gerne møde en bestemt nu afdød indisk filosof.

Shane David Colvin

Hvornår vidste du, at du skulle være forsker?

Jeg har altid været enormt fascineret af naturen og biologi, men det var først, da jeg fik mulighed for at se biologien gennem et mikroskop i mit sidste år i gymnasiet, at jeg vidste, jeg ville være forsker.

Jeg blev fuldstændig optaget af den her mikroskopiske verden og har været det siden.

Charles Darwins indflydelse på vores forståelse af verden kan ikke overvurderes.

Hvad er din største kilde til inspiration?

Mange store videnskabsmænd har inspireret mig gennem årene.

Den nobelprisvindende fysiker Richard Feynman havde en fantastisk indsigt i livet såvel som videnskaben. Charles Darwins indflydelse på vores forståelse af verden kan heller ikke overvurderes.

Hans enorme tålmodighed til at udvikle og udbrede sine observationer er også en enorm inspiration for mig.

Hvad er menneskets største bedrift?

Albert Einsteins opdagelse af relativitetsteorien i 1905 og den efterfølgende teori om kvantemekanikken, der blandt andet beviste, at alle objekter opfører sig både som partikler og som bølger, der er udstrakt over en del af rummet.

Disse opdagelser har fuldstændig transformeret vores syn på livet og livets opståen, som vi kender det.

Kvantemekanikken mangler stadig at slå igennem i biologien, som er mit felt, men jeg er sikker på, at det vil ske i fremtiden. Når det sker, vil det sandsynligvis åbne op for en lang række nye opdagelser og teorier.

Norsk molekylærbiolog forsker i kræft.

© Shane David Colvin

Blå bog

Navn og titel

Fahri Saatcioglu, født i 1963, er norsk molekylær- og cellebiolog. Han er professor ved Institut for Biovidenskab ved Oslo Universitet og har blandt andet studeret ved University of California og Harvard i USA.

Videnskab

Fahri Saatcioglu har studeret prostatakræft på cellulært og molekylært niveau i over 15 år og forsket i, hvordan hormoner påvirker cellerne i vores krop. Senest hvordan mandlige kønshormoner har indflydelse på at udvikle prostatakræft.

I 2019 fik han udgivet en undersøgelse om en ny behandling af prostatakræft i tidsskriftet Nature. Den handler om stoffet MKC8866, som ødelægger en kædereaktion i kræftcellerne og gør dem ukampdygtige. Han er blevet belønnet med en stribe priser for sit arbejde og fungerer som gæsteforelæser på Harvard.

Privat

Bor i Oslo, men er født og opvokset i Tyrkiet. Flyttede til Norge i 2005.

Hvad er du mest stolt af at have opnået i dit arbejde?

Jeg er særlig stolt over vores resultater for behandling af prostatakræft.

Kræftceller kaprer normale cellers såkaldte stressresponsmekanismer til deres egen fordel for at overleve og sprede sig. Men et kemisk stof ved navn MKC8866
blokerer kræftcellernes evne til at kapre denne funktion fra de andre celler, og dermed ophører de med at fungere.

Vi håber at have en helt ny forbedret behandling klar om fem til seks år.

Hvad er de største ubesvarede spørgsmål?

Har universet en grænse? Findes der andre universer end det, vi kender til? Eksisterer der fremmede livsformer?

De spørgsmål har optaget os i tusinder af år, men på trods af store landvindinger inden for det videnskabelige felt er vi stadig ikke kommet nærmere svarene.

Jeg er særlig optaget af de ubesvarede spørgsmål, der knytter sig til den menneskelige bevidsthed – både fra et filosofisk, psykologisk, spirituelt og biologisk synspunkt. Jeg forsøger selv at forstå min egen bevidsthed gennem meditation og yoga.

Hvilken person vil du gerne møde – død eller levende?

Adi Shankara. Han var en indisk filosof og teolog i det tidlige 8. århundrede, som udviklede metoder til subjektivt at udforske bevidsthed gennem avancerede meditationsteknikker. Hans lærebøger er både simple og enormt dybe.

Adi Shankara var en indisk filosof.

Teologen og filosoffen Adi Shankara er blandt andet kendt for at have grundlagt fire forskellige klostre i Indien.

© Raja Ravi Varma

Forskning har sidenhen vist, at meditation har en positiv indvirkning på både krop og sjæl. Jeg bruger stadig Adi Shankaras teknikker, når jeg mediterer.

Hvilken videnskabelig opdagelse blæste dig sidst bagover?

Brugen af nanorobotter i kræftbehandling og som medicinsk behandling generelt set.

Nanorobotter har potentialet til at sparke dørene ind til en helt ny æra af lægevidenskaben. Vi skal ikke mange år tilbage, før idéen om mikroskopiske robotter, der kan behandle kroppen indefra, var science fiction.

I dag er der lavet adskillige succesfulde forsøg med nanorobotter, der kan bekæmpe sygdom. Det er enormt fascinerende.