Ny forskning åbner for tidlig behandling af aggressiv hjernekræft
Et nyt kæmpestudie med genetisk data fra mere end 30.000 mennesker kan hjælpe forskere med at opdage og forebygge aggressiv hjernekræft langt tidligere.

En af de farligste former for kræft der findes, er en særlig aggressiv hjernekræft kaldet glioblastom, der kun har en overlevelsesrate på fem procent over fem år.
Men det kan forhåbentlig ændre sig takket være den største undersøgelseaf hjernekræft nogensinde.
Undersøgelsen er udført af engelske og amerikanske forskere, der har indhentet genetisk data fra flere tusinde personer og udpeget en række genetiske mutationer, der bærer skylden for den aggressive kræftform.
Kan diagnosticere tidligere
Og det kan betyde, at vi i fremtiden kan stille diagnosen langt før og dermed redde liv, vurderer Richard Houlston, der er en af forskerne bag undersøgelsen.
”Ved at forstå genetikken bag glioblastom, kan vi begynde at udpege personer med en nedarvet risiko,” lyder det.
Han og kollegerne er kommet frem til resultatet ved at scanne det menneskelige genom og lede efter afvigelser, der kan øge risikoen.
Data fra mere end 30.000 personer
Samtidig analyserede de genetisk data fra mere end 30.000 personer, der tidligere havde deltaget i undersøgelser af kræftformen:
12.496 personer med glioblastom og 18.190 uden.
Det hjalp dem til at udpege 13 mutationer i alt, der forøger risikoen for at udvikle kræftformen. Og selvom det ikke lyder af meget, kan det få afgørende betydning i kampen mod den dødelige sygdom.
Og nu håber forskerne, det kan hjælpe dem med at målrette og udvikle nye behandlingsformer.