Når kræftpatienter afslutter deres kemobehandling, er det sjældent med en endelig raskmelding, selvom svulsten er forsvundet fra skanningsbillederne.
Efterfølgende skal patienterne – særligt dem, der har haft kræft i blæren, lymfeknuderne eller æggestokken – gå til kontrol for at sikre, at sygdommen ikke pludselig vender tilbage.
Forskere har længe vidst, at nogle kræfttyper er i stand til at gå i en slags vinterhi, hvor svulsten ligger skjult i årevis, før den genopstår.
Nu har en undersøgelse afsløret, at én af dvalefænomenets centrale mekanismer, går igen hos alle kræftceller.
Opdagelsen vækker håb for udviklingen af én samlet kur, der - uanset kræftform - kan gøre kål på hele svulsten én gang for alle.
Tidslinje: Sådan opstår kræft
En celle ændrer sig
Cellen kan pludselig dele sig unaturligt hurtigt og adlyder ikke normale vækstsignaler.
Cellen løber løbsk
Cellen reparerer ikke nye fejl (mutationer) i generne, hvilket øger risikoen for, at farlige mutationer kan opstå.
Cellen bliver udødelig
En mutation gør cellen udødelig, så kroppen ikke kan slå den ihjel. De muterede celler er nu blevet til en svulst.
Blodårer dannes
Svulsten bygger nye blodårer for at sikre rigelig iltforsyning til kræftvævet, så det kan vokse yderligere.
Kroppen invaderes
Kræftceller fra svulsten rejser med blodbanen rundt i kroppen, hvor de invaderer nye organer og danner metastaser.
Kræft sover som en bjørn
Ifølge forskerne kan kræftens dvaletilstand sammenlignes med egenskaberne hos de over 100 pattedyr, som bjørne, sæler og mus, der er i stand til at forlænge deres drægtighed.
Under forlængelsen får fosteret sin sparsomme næring fra en mekanisme kaldet autofagi, hvor cellerne nedbryder sine egne proteiner og æder sig selv.
I den nye undersøgelse behandlede hjerneforskere fra University of Toronto en bred vifte af kræftceller fra tyktarmskræft i en petriskål.
Så længe behandlingen stod på, stoppede alle cellerne deres udvikling og krævede meget lidt næring. Kræften gik kort sagt i dvale ligesom bjørne i vinterhi.
Det er smart af kræftcellen, da kemoterapi kun angriber celler, der vokser og deler sig hurtigt, mens inaktive celler undviger giftens virkning.
Ved at tilføje et molekyle til kræftcellen kunne forskerne imidlertid forhindre dvaletilstanden. Derefter udslettede kemoterapien straks enhver kræftcelle i petriskålen.
🎬 Se hvordan kemoterapi virker:
Opvågning skal forstyrre kræftens vintersøvn
Forskningen i autofagi anses som et af den fremtidige kræftforsknings store håb.
De nye resultater viser, at alle kræftceller er i stand til at kannibalisere på sig selv. Samlet set giver den nye viden forskerne et nyt, potentielt våben i kampen mod kræft.
Den forestående udfordring er blandt andet at omsætte den nye metode til en sikker og effektiv behandling, der deaktiverer autofagi og vækker og angriber de slumrende kræftceller fra deres vintersøvn.