Solarie - hvor skadeligt er det?
Der hersker næppe tvivl om, at for meget sol kan give hudkræft. Men hvor farligt er det egentlig at tage solarie? Læs med, og bliv klogere på, om du helt bør holde dig fra de blåviolette rør.
Et solarie, eller solarium som det også kaldes, er et apparat, der er konstrueret med det formål at give huden en mørkere kulør, som det kendes fra traditionel solbadning. De fleste solarier er konstrueret sådan, at brugeren lægger sig ind i solariet, hvorefter toppen af solariet lukkes.
Her ligger brugeren på en plade af hård plast, som er placeret over en række solrør, som udsender et særligt UV-lys, som giver huden farve.
UV-strålerne, som det kunstige, ultraviolette sollys udsender er af typen UVA og UVB. De farligste stråler, som går under navnet UVC, bliver filtreret fra, men det er ikke ensbetydende med, at de øvrige stråler er ufarlige.
Hvad er farligst: solarie eller naturlig sol?
Ser man på styrken af UV-strålingen i henholdsvis solarier og ude i det fri på en solskinsdag, så er der ingen tvivl om, at der er større risiko for at få hudkræft og modermærkekræft ved at gå i solarie.
I følge Kræftens Bekæmpelse svarer strålingen i et solarie til et UV-indeks på 12, mens UV-indekset på en dansk sommerdag, sjældent kommer over 7.
Der er imidlertid flere årsager til, at solariet er farligst. En af dem er, at brugere af solarier får UV-stråler på begge sider af kroppen samtidig. Det betyder, at en meget stor del af kroppen udsættes for UV-stråler. Opholder man sig derimod i solen, vil det typisk kun være en side af kroppen, der er udsat for solens stråler ad gangen.
Mindsker brugen af solarie risikoen for at blive solskoldet?
Der er ikke noget, der indikerer, at det gør huden mere hårdfør overfor solens UV-stråler at "forbrune" den i et solarie inden sommerferien for eksempel.
Faktisk er effekten af forbruning ganske lille, hvorfor det anbefales at beskytte sig mod, solen, når man skal ud i den i stedet for at bruge tid i solariet.
Tværtimod, så kan såkaldt forbruning give en falsk tryghed for dem, der fejlagtigt tror, at deres hud er blevet hærdet og kan klare sig uden solcreme, når solen står højt. Dette er nemlig ikke tilfældet.
En anden årsag til, at forbruning ikke kan anbefales, er, at UV-strålingen i et solarie ofte vil være stærkere end den, du vil møde på ferien.
Det er derfor bedre at vænne sig langsomt til solen samt at følge de gængse råd om at holde sig ude af solen i tidsrummet 12 til 15 fra april til september - og i øvrigt huske solcreme, solhat samt jævnligt at opsøge skygge.
Du trenger bare noen minutter i solen hver dag for å danne nok D-vitamin.
Hvordan kommer hudkræft til udtryk?
Solarier udsender såkaldte UV-stråler (ultraviolette stråler) fra sine mange solrør. Strålingen består blandt andet af såkaldt UVA-stråling, der kan forårsage hudkræft, men også tidligere ældning af huden, rynker og øjenskader.
Basalcellekræft
Hudkræft, eller basacellekræft som det også kaldes, kommer blandt andet til udtryk ved sår, der ikke vil hele og mindre knuder under huden.
Modermærkekræft
Symptomer på modermærkekræft kan blandt andet være, at modermærket ændrer størrelse, form, tykkelse, begynder at klø eller at bløde.
Foruden UVA-stråler udsender solarier også UVB-stråler, som er dem, der kan give solskoldninger, men også pigmentpletter og forstadier til hudkræft.
Symptomer på hudkræft (basalcellekræft) kan ifølge Sundhed.dk blandt andet komme til udtryk ved:
- 1. sår, der ikke vil hele
- 2. knuder, der vokser og engang imellem væsker eller bløder
- 3. røde og skællende hudforandringer, som kan forveksles med eksem
Hudkræft kan behandles på mange forskellige måder. Udover operation, så er lysterapi, afskrabning, frysning, strålebehandling og behandling med særlige cremer også muligt. I sjældne tilfælde gøres der brug af pillekure. Behandlingen kan både foregå hus hudlæger, plastikkirurger eller specialiserede kræftlæger. Visse former for hudkræft kan dog også behandles af eksempelvis øjenlæger, praktiserende læger og ørelæger.
Øget risiko for modermærkekræft
Brugen af solarie øger ikke blot risikoen for hudkræft. Den øger også risikoen for at udvikle modermærkekræft (malignt melanom), som er den mest alvorlige form for hudkræft. Faktisk stiger risikoen ifølge Kræftens Bekæmpelse med 20 procent, og for dem der bruger solarium, som er under 35 år, stiger risikoen med hele 60 procent.
Den øgede risiko blandt børn og unge skyldes både, at kroppen stadig er under udvikling, men også at de potentielt kan ende med at bruge solarie i mange år.
Faktisk viser en rundspørge foretaget af Kræftens Bekæmpelse blandt nuværende og tidligere solariebrugere under 25 år, at cirka 70 procent fik deres solarie-debut, inden de var fyldt 18 år.
En anden væsentlig faktor at have in mente, hvis man er lys i huden, er, at personer med lys hud har en 10 gange højere risiko for at få modermærkekræft sammenlignet med mørkhudede.
Der registreres hvert år cirka 2.500 nye tilfælde af modermærkekræft i Danmark. Overlevelsesprocenten efter 5 år er heldigvis forholdsvis høj. Her er 95 procent af de kræftramte nemlig stadig i live.
Hvert år dør cirka 270 mennesker af modermærkekræft.