Modermærkekræft er den mest udbredte cancersygdom blandt 15-34-årige og samtidig den farligste form for kræft i huden.

Nu indleder medicinalfirmaet BioNTech de første forsøg på mennesker med en vaccine, der bekæmper selv fremskreden modermærkekræft – med hjælp fra teknologien bag coronavacciner.

Vaccine skal lære kroppen at jagte kræft

Den nye kræftvaccine hedder BNT111, og bygger på mRNA-teknologi lige som de første to EU-godkendte coronavacciner.

I det netop igangsatte fase 2-forsøg modtager 120 personer med en særlig type modermærkekræft enten den nye vaccine eller anden behandling. Hos forsøgspersonerne er kræften i stadie 3 eller 4 – de to mest fremskredne.

Vaccineforskernes forhåbning er, at deres indsprøjtning i ledtog med et andet godkendt cancerpræparat kan lære kroppen selv at bekæmpe kræftsvulsterne ved at producere antistoffer.

Fase 1-forsøgene viste, at vaccinen genererede de rette antistoffer og desuden var ufarlig hos 89 forsøgspersoner.

Vaccinetype kan udrydde kræftformer på stribe

mRNA-vacciner har i årtier været udråbt, som en potentiel mirakelkur mod alskens sygdomme. Men ind til coronavaccinerne fra BioNTech og Moderna blev godkendt, var teknologien kun teoretisk mulig.

Denne type vaccine er skabt 100 procent i laboratoriet og adskiller sig dermed fra andre vacciner, der typisk bruger en svækket, død eller manipuleret version af en levende virus eller bakterie.

Inde i kroppen imiterer vaccinen såkaldt messenger RNA – mRNA – et DNA-lignende molekyle, der kan fragtes ind i menneskelige celler og lære cellen at danne bestemte proteiner, fx virusproteiner.

Når cellen danner proteinerne, lærer immunforsvaret virussen at kende og kan derefter modvirke en udefrakommende infektion.

En vaccine beskytter dig mod virus ved at lære immunsystemet at genkende og angribe virussen. Flere af de nye coronavacciner opnår målet via det DNA-lignende stof RNA, som får dine celler til at fremstille virussens proteiner.

Corona-vaccine - Pfizer BioNTech
© Shutterstock & Malene Vinther

1. Fedtkugler leverer mRNA til celler

Forskerne fremstiller mRNA (hvidt) med genetiske instruktioner til at bygge coronavirussens såkaldte spike-protein. Rna’et pakkes i fedtkugler (gule) og sprøjtes ind i kroppen. Fedtkuglerne leverer derefter rna’et til cellernes indre.

Corona-vaccine - Pfizer BioNTech
© Shutterstock & Malene Vinther

2. Celler bygger virusprotein

Dine celler bruger normalt mRNA – skabt ud fra generne i dit eget DNA – til at bygge proteiner. Vaccinen udnytter dette maskineri (gult) til at bygge spike-proteiner (røde trekanter). De nybyggede proteiner bliver udskilt til blodet.

Corona-vaccine - Pfizer BioNTech
© Shutterstock & Malene Vinther

3. Immunceller skærer protein i stykker

Spike-proteinerne bliver optaget af celler fra immunsystemet kaldet antigenpræsenterende celler (hvid). De nedbryder proteinet til små fragmenter, som sætter sig på såkaldte MHC-II-molekyler (grå) på immuncellernes overflade.

Corona-vaccine - Pfizer BioNTech
© Shutterstock & Malene Vinther

4. Immunforsvaret forbereder sig til angreb

Immunforsvarets T-hjælperceller (lysegul) binder sig til fragmenterne og aktiverer derefter andre immunceller (gule og grønne) – bl.a. de såkaldte B-celler, der skaber antistoffer mod virussen, og T-dræberceller, som dræber inficerede celler.

Med få justeringer i laboratoriet kan vaccinen målrettes mod såkaldte antigener i den specifikke kræftform. BioNTech bruger derfor samme vaccineplatform kaldet FixVac i et andet forsøg, der skal bekæmpe prostatakræft.

Hen over de seneste årtier er antallet af patienter, der får konstateret modermærkekræft, mangedoblet i mange lande med primært lyshudede befolkninger.

I Danmark er antallet af tilfælde mere end tredoblet på 30 år.