En viruspartikel lander under et samleje på en slimhinde i kvindens livmoder, og verdens mest udbredte kønssygdom er blevet overført. De fleste opdager det aldrig nogensinde, men for over 500.000 af klodens kvinder fører infektionen HPV hvert år til en livmoderhalskræftdiagnose og dermed en truende dødsdom.
Indtil nu.
I Australien forventer forskere, at vacciner i 2022 vil have reduceret livmoderhalskræft til at ramme seks ud af 100.000 kvinder. Den dødelige kræftform vil dermed blive betragtet som sjælden og lede Australien i retning mod at blive verdens første land, der i praksis udrydder en kræftform.
Resultatet skyldes et effektivt vaccinationsprogram af både piger og drenge med vaccinen Gardasil, der forhindrer den kræftfremkaldende HPV-virus i at få et ben til jorden.
Men vaccinernes forebyggende effekt er blot begyndelsen. Nu blæser skræddersyede vacciner og gensplejsede immunceller til kamp mod allerede eksisterende kræftsvulster. De lovende laboratorieforsøg tyder på, at lægerne har fundet kræftens overmand.
Kræft kræver færre liv end tidligere
Siden antallet af kræftdødsfald i EU toppede i 1988 har forebyggelse, screening og effektiv behandling mindsket risikoen for at dø af kræft med over 25 pct. Alene de sidste fem år er tallene faldet markant for hhv. mavekræft hos mænd (rød), brystkræft hos kvinder (blå) og prostatakræft hos mænd (gul).
Angreb er det bedste forsvar
De seneste 30 år er antallet af kræftdødsfald faldet med 25 pct. i EU takket være fx mere effektiv behandling. Men de traditionelle metoder som stråling og kemoterapi har den bagside, at de i deres angreb på kræften også dræber kroppens raske celler.
Kræftvaccinernes tilgang er langt mere skånsom, fordi de ikke selv tager kampen op mod sygdommen, men i stedet styrker immunforsvaret. Behandlingsformen kaldes derfor også immunterapi.
For at udvikle vaccinerne har forskere gennem flere år kortlagt immunforsvarets kamp mod kræftcellerne, så de ved præcis hvordan kræft narrer kroppen. Kortlægningen bliver nu omsat til indsprøjtninger, der enten udnytter huller i kræftens forsvar eller styrker immuncellernes naturlige angreb.
HPV-infektion får i nogle tilfælde cellerne til at dele sig hurtigere, så de bliver gjort udødelige og udvikler sig til kræftceller i livmoderhalsen. HPV-vaccinen er fuld af små proteinstumper af HPV, og de lærer immunsystemet at genkende virussen og gå til angreb, når en virus inficerer cellerne i livmoderhalsens slimhinder.
I Australien får 79 pct. af pigerne og 73 pct. af drengene HPV-vaccinen i skolen, før de fylder 15. Den høje andel af immune borgere, medfører at HPV-infektioner har trange kår i landet. I 2066 mener forskerne, at kun en ud af 100.000 australske kvinder får livmoderhalskræft.
Til sammenligning er kun 36 pct. af Europas unge kvinder vaccineret ifølge en opgørelse fra 2016. I Afrika og Asien er tallet helt nede på én pct., og tallene er endnu lavere for unge mænd. Derfor vil kvinder og mænd i mange år fortsat blive smittet med HPV og udvikle kræft i livmoderhalsen, men også fx anus og halsen. Her kommer en anden vaccine på banen.
Eliminerer livmoderhalskræft
De mange kvinder, der allerede har udviklet kræft i livmoderhalsen, er dog langt fra dødsdømte. Læge og professor på University of Michigan, Diane Harper, har udviklet en såkaldt terapeutisk vaccine, der helbreder eksisterende sygdom. Hendes foreløbige resultater tyder på, at vaccinen fordobler immunforsvarets evne til at nedkæmpe HPV-inficerede celler.
Trænede dræberceller gennemhuller kræftsvulster
To virus kombineres til en vaccine
Forskerne overfører to forskellige kræftfremkaldende gener fra en HPV-virus til den harmløse MVA-virus, som udgør vaccinen. De gensplejsede MVA-partikler sprøjtes ind i huden, hvor de overfører generne til hudceller, som derfor danner proteinerne E6 og E7 på overfladen.
Immunforsvaret lærer at genkende kræftproteiner
En af immunforsvarets såkaldte dendritceller opdager E6 og E7- proteinerne på hudcellen. Derefter vandrer dendritten til lymfekirtlerne, hvor den via receptorer videregiver sin nyfundne viden om HPV-proteinernes form og udseende til immunforsvarets T-dræberceller.
Dræbercellerne nedkæmper kræftcellen
Hvis kræft i livmoderen stammer fra HPV-virus har kræftcellerne også E6 og E7-proteiner på overfladen. Derfor kan T-cellerne spotte svulsten og udskille to kemiske våben. Perforin gennemhuller kræftcellernes skal og granzym nedbryder celleindholdet, så kræftcellen dør.
Vaccinen med det knap så mundrette navn Tipapkinogen Sovacivec lærer immunsystemets soldater, T-celler, at genkende kræftceller, som har udviklet sig fra en HPV-infektion.
Blandt 129 vaccinerede kvinder var celleforandringer i livmoderhalsen forsvundet hos 24 pct. efter et halvt år. Det samme var kun tilfældet for ti pct. af en kontrolgruppe, der ikke blev vaccineret.
Diane Harper fulgte de kvinder, der tilsyneladende var blevet kureret i to år. Blandt dem var 76 pct. fortsat fri for celleforandringer, mens det kun var tilfældet for 50 pct. af de kvinder, der ikke havde fået vaccinen.
Dna er nøglen til præcise angreb
Tidligere vacciner fungerer ved at immunforsvaret lærer at genkende detaljer fx et protein på kræftcellen og angribe det, når den møder proteinet igen. Men hvis fx et protein har ligget i en kunstig væske en medicinampul i månedsvis, forgår det efterhånden og mister ligheden med det tilsvarende protein på en kræftcelle.
En række nye vacciner, heriblandt den nye HPV-vaccine, går derfor et spadestik dybere og baserer sig på det lille stykke dna i kræftsvulstens gener, der producerer proteinet.
Dna er mere stabilt og håndterligt end proteiner, og er derfor nemmere at arbejde med. Desuden får de såkaldte dna-vacciner patienten til at danne en mere naturtro kopi af kræftcellernes kendetegn, så immunforsvaret bedre kan genkende og gå til angreb på svulsten.
Kroppens T-celler kan vha. en vaccine fjerne svulster i livmoderen.
Hvis alt går efter planen, kommer den terapeutiske HPV-vaccine på markedet om fem år. Men først skal vaccinen afprøves på mænd og flere kvinder for at forstå, hvorfor den helbreder nogle patienter, mens andre patienter ikke reagerer på behandlingen.
Vacciner bliver skræddersyet
Kræftvaccinernes helt store akilleshæl er, at både kræftceller og patienter er forskellige. Men en metode kaldet T-celleterapi sikrer, at vaccinerne i højere grad virker som ventet. De specialiserede immunceller, T-celler, udgør kroppens soldater, der genkender og dræber kræftceller. De kan sammenlignes med specialstyrker, der hver især er ekspert i én type fjende.
I T-celleterapi tager læger prøver af patientens blod eller lymfevæske, opformerer T-cellerne og sprøjter milliarder af dem ind i patienten igen som en vaccine. Forsøg med metoden har fx mere end fordoblet overlevelseschancerne for patienter med tarmkræft efter to år.
For nylig er forskere lykkedes med at gensplejse ændringer ind i de receptorer på T-cellernes overflade, som genkender kræftcellerne. Receptorerne kaldes med en fælles betegnelse chimeric antigen receptor – eller CAR.
De kan designes til at gå målrettet efter andre og flere kendetegn ved kræftcellerne, så vaccinen rammer svulsten på mange fronter. Den nye metode kaldes CAR T-celleterapi og har indtil videre været særlig succesfuld til behandling af kræfttyper, som ikke danner store svulster.
I 2017 afprøvede lægen Sattva Neelapu fra University of Texas en CAR T-vaccine på 111 patienter med lymfekræft, der igen og igen vendte tilbage efter traditionel behandling.
I løbet af seks måneder faldt antallet af kræftceller hos 82 pct. af patienterne, og hos 54 pct. kunne forskeren overhovedet ikke finde nogen kræftceller. Selv efter 15 måneder var kræftcellerne stadig forsvundet hos 40 pct. af de vaccinerede.
Et forsøg med 21 patienter med tilbagevendende blodkræft har opnået lignende resultater. Her var 73 pct. efter behandlingen helt kræftfri.
Forskerne har store forventninger til CAR T-celleterapi, og de første vacciner er blevet godkendt til behandling af netop lymfe- og blodkræft. Næste skridt er at få metoden til at virke mod kræftformer, der danner store, kompakte svulster, og her har andre typer vacciner allerede vist vejen.
Kræft skiller sig ud
Kræftceller adskiller sig fra kroppens øvrige celler i kraft af proteiner eller kulhydrater på overfladen, kaldet antigener.
Immunceller lærer at genkende kræft
Kræftvacciner udnytter antigenernes afslørende effekt ved at isolere et antigens genetiske kode og klippe den ind i en uskadelig virus. Når vaccinen med generne bliver sprøjtet ind i kroppen, lærer immunforsvarets soldater, T-cellerne, at genkende antigenet, så de kan finde og nedkæmpe kræftcellerne.
Kroppen kan ikke klare det selv
Men ofte har kroppen for få af immunforsvarets T-celler til at nedkæmpe hele svulsten.
Hæren bliver klonet i laboratoriet
I en blodprøve fra patienten eller en anden kræftpatient udpeger forskerne derfor de målrettede T-celler, som bekæmper kræftcellerne, og opformerer dem i laboratoriet. Milliarder af de krigeriske celler bliver til en vaccine, der kan ramme svulsten med større kraft.
Gensplejsning udruster immunceller med særlige evner
Kræftceller muterer, og derfor ændrer antigenerne på deres overflade sig også. For at rette immunforsvarets angreb mod de maskerede kræftceller, isolerer forskerne de målrettede T-celler fra en patient og justerer deres gener, så de genkender andre antigener. Specialhæren af T-celler opformeres og indgår i en vaccine, der får bugt med svulsten.
Kæmpesvulst forsvandt på få uger
Kroppens eget våben mod kræft, antistoffer, kan være særdeles effektive som vaccine. Det mærkede en amerikansk kvinde, da hun henvendte sig på Memorial Sloan Kettering Cancer Center i New York med en omkring fire centimeter stor svulst af modermærkekræft under det ene bryst.
Lægen Jedd Wolchok gav hende en vaccine, og tre uger efter var svulsten helt væk og havde kun efterladt sig et gabende hul uden skyggen af knuder. Kræftcellerne havde slukket for kvindens immunforsvar ved at trykke på to kontakter på T-cellernes overflade, hvilket lammede dem.
Vaccinen bestod af to antistoffer, som blokerer T-cellernes kontakter, så kræftcellerne ikke kan nå dem. Derefter bliver kræftcellerne udsat for immunsystemets naturlige, uhæmmede angreb for fuld kraft. De to antistoffer virkede simpelthen langt bedre sammen end hver for sig.
Kun 1 ud af 100.000 kvinder i Australien vil i 2066 få livmoderhalskræft
Han testede efterfølgende vaccinen på 142 patienter med modermærkekræft. Efter fire injektioner med tre ugers mellemrum var svulsterne helt væk hos 22 pct. af alle patienterne, mens de hos 61 pct. var svundet kraftigt ind.
Den enestående vaccinehistorie tog kræftlæger med storm i 2015 og i 2018 blev opdagelsen af de to antistoffer hædret med Nobelprisen i medicin.
Siden har andre forskere fundet ud af, at begge antistoffer også effektivt bekæmper fx lunge- og nyrekræft. Faktisk er forskerne en smule bekymrede over styrken i angrebet. Udfaldet kan være fatalt, hvis en kræftsvulst bliver nedbrudt for hurtigt og fx efterlader et stort hul i tarmvæggens følsomme væv.
Svulster bliver vaccinefabrik
Banebrydende nye metoder knopskyder i disse år og understreger vaccinernes endeløse potentiale. I 2019 præsenterede lægen Joshua Brody fra Icahn School of Medicine i New York fx en vaccine, der bliver sprøjtet direkte ind i en svulst og omdanner den til en slags vaccinefabrik.
Indsprøjtningen består af en blanding af stoffer, som på hver deres måde aktiverer immunforsvaret. Ét stof hidkalder immunsystemets generaler, dendritcellerne, til svulsten. Et andet stof aktiverer dendritterne, så de beordrer T-cellerne til at dræbe kræftcellerne.
Den krigsvante immunhær rejser efterfølgende med blodet rundt i resten af kroppen og nedkæmper kræftceller uden behov for yderligere indsprøjtninger.
Cocktailen blev afprøvet i 11 patienter med fremskreden lymfekræft. Hos otte af dem lykkedes det at bremse eller vende kræftsvulsternes udvikling. Hos én patient forsvandt alle kræftsvulsterne fuldstændig.
Arsenalet tager form
Flere lovende kræftvacciner er allerede på markedet, mens fx udviklingen af nye CAR T-vacciner er i fuld gang.
Lige nu kæmper forskerne med at udvælge de detaljer på kræftcellernes overflade, som de gensplejsede T-celler skal gå efter. Detaljerne skal fx være unikke, så immunsystemet ikke går til angreb på kroppens raske celler.
Kræftsvulster i hjernen, brysterne, maven, nyrerne og bugspytkirtlen kan snart behandles med vacciner, der enten kan beskytte kroppen eller bekæmpe knuderne. I takt med at forskerne udbygger arsenalet, får patienter gradvist langt bedre odds i kampen mod kræft.
Håbet er, at flere kræftformer i en nær fremtid følger i fodsporene på livmoderhalskræft i Australien og bliver slettet fra listen over væsentlige sundhedsproblemer.