Spædbarn med slange i halsen.

Luftvejssygdommene sprudler efter corona

Nedlukningen har skabt perfekte vilkår for en række vira, der rammer os på stribe nu. Lær at genkende og nedkæmpe dem.

Nedlukningen har skabt perfekte vilkår for en række vira, der rammer os på stribe nu. Lær at genkende og nedkæmpe dem.

Shutterstock

I både USA og flere lande i Europa har myndigheder i sommermånederne allerede bemærket udbrud med sygdomme, der normalt hærger på andre tider af året.

Derfor advarer de offentlige sundhedsinstanser bl.a. imod, at vi står foran en slem influenzasæson, der kan have fatale konsekvenser.

Men sygdomme kan opdages, behandles eller helt undgås. Illustreret Videnskab guider dig igennem symptomer, snot og slim.

Mand med influenza

© Flashpop/Getty Images

Derfor har vira kronede dage netop nu

Mens coronavirussen SARS-CoV-2 har gået sin sejrsgang verden over, har forekomsten af andre luftvejssygdomme været historisk lave. Nu lader udviklingen til at vende – af tre årsager, mener forskere.

Genåbning

Mange lande har i løbet af 2021 genåbnet offentlige institutioner og ophævet restriktioner. Derfor er flere mennesker igen blevet samlet på fx virksomheder, skoler og dagtilbud.

Kontakten foregår ofte i små rum, hvor smitte spredes nemmere.

Manglende immunitet

En lang række smittebremsende tiltag under coronapandemien har forskånet børn fra mødet med virussygdomme, de normalt ville blive udsat for. Derfor forventes mange børn i daginstitutioner at blive smittet med sygdomme nu, fordi ikke har nogen foregående immunitet.

Håndsprit

I visse tilfælde kan stigningen forklares med, at mange har vænnet sig til at bruge håndsprit, hvor alternativet tidligere var vand og sæbe.

Men spritten dræber ikke alle vira. Fx kræver rotavirus grundig håndvask i ti sekunder.

RS-virus

Den hyppigste årsag til, at spædbørn op til seks måneder indlægges med luftvejsinfektion, er RS – respiratorisk syncytialvirus.

På globalt plan overlever over 96 procent af børn uden svækket immunforsvar indlæggelsen.

87 procent af alle børn har været smittet med RS, før de bliver 18 måneder gamle, men den meget smitsomme virus kan ramme alle aldersgrupper, og er lige så farlig for ældre. De fleste voksne vil opleve smitten som en forkølelse.

RS-virus aflange i lunger.

RS-virussen (lyseblå) springer fra person til person via mikroskopiske spytdråber fra luftvejene.

© NIAID / Wikimedia Commons

Smittetilfældene opstår typisk i vintermånederne, men efter coronanedlukningerne i 2021 har mange lande registreret usædvanlige RS-udbrud. I USA registrerede sundhedsmyndighederne fx 2000 tilfælde i løbet af blot en uge i juli, mens der i samme uge året før blev registreret under 12.

Antallet er dog i realiteten langt højere, da lægerne først opdager RS, hvis en patient bliver indlagt med symptomer.

Et udbrud med RS varer gennemsnitligt 5-6 måneder.

Forebyggelse og behandling

For de fleste vil smitten fortage sig efter 3-5 dage.

Under en indlæggelse foregår behandling typisk med kunstig tilførsel af ilt. Kun ét lægemiddel, ribavirin, er godkendt til behandling af en virusinfektion med RS.

Selvom RS-virus er den næsthyppigste årsag til spædbørnsdød efter malaria, eksisterer der i øjeblikket ingen vaccine til den primære risikogruppe, som er børn med nedsat immunforsvar.

Rotavirus

Lande som Danmark, Australien og Ukraine har i løbet af 2021 registreret ubetimelige og mere omfattende udbrud blandt børn med rotavirus.

Virussen inficerer tyndtarmen og medfører ligesom en række andre vira gastroenteritis – også kaldet maveinfluenza.

Rotavirus smitter gennem munden

Efter rotavirus (blå) trænger ind via munden, inficerer partiklerne cellerne i tyktarmens bugtede væg. De inficerede celler advarer immunceller (runde lilla, grønne og røde) i det underliggende væv, som igangsætter en immunrespons, som udløser symptomerne på smitte med rotavirus: Diarré og opkast.

© Alexandra I. Wells and Carolyn B. Coyne

I den australske delstat Victoria registrerede myndighederne fire gange flere tilfælde end gennemsnitligt.

Normalt har de såkaldte enterovira de bedste vilkår i kølige, tørre vintermåneder, men Danmark havde udbrud i maj og igen i august.

Rotavirussen er den hyppigste synder bag diarré blandt børn. Diarréen medfører væsketab og i de værste tilfælde må barnet indlægges.

Hvert år bliver to millioner globalt alvorligt syge med virussen.

215.000 dør i gennemsnit – særligt i udviklingslande.

Virussen smitter via den fækale/orale rute, dvs. typisk når viruspartikler fra afføring eller opkast bliver spredt til andres munde eksempelvis via overflader eller mikrodråber fra toiletskyl.

Toiletter kræver særlig desinficeringsindsats

Små, tætte rum som omklædningsrum og offentlige toiletter kan være et hotspot for smittespredning. Foruden de mange håndtag og knapper, som mange dagligt berører, tyder forskning også på, at viruspartikler fra afføring hænger i luften.

© Shutterstock

Skyl hvirvler virus op

Virus kan ofte spores i afføringen. Når toilettet skyller, kan vandet hvirvle små dråber med viruspartikler op og potentielt sprede sygdomme i luften.

© Shutterstock

Bræt indkapsler smitte

Undersøgelser har vist, at antallet af bakterier i luften fra syge patienters afføring, er 12 gange lavere 90 minutter efter skyl - hvis altså brættet er slået ned.

© Shutterstock

Udluftning mindsker risiko

Spor efter fx coronavirus i luften er blevet fundet på toiletter, mens større og mere ventilerede rum ikke havde spor. Udluftning på badeværelser tyder dermed på at være vigtig.

© Shutterstock

Overflader kræver hyppig rengøring

Fra toilettets trykknap er der risiko for såkaldt fækal-oral smitte. Derfor bør toilettet rengøres hyppigt og grundigt.

Udbruddene varer typisk 11-16 dage.

Forebyggelse og behandling

God håndhygiejne udgør den letteste vej til at minimere spredningen af rotavirus.

I mange lande, herunder Norge, Sverige, Finland og USA, bliver alle børn tilbudt vaccinen som en del af børnevaccinationsprogrammet.

Trods programmet er fx USA tidligere blevet ramt af udbrud, grundet lav tilslutning til vaccinen.

I andre lande bliver befolkningens immunitet opbygget i barndommen. Første gang et barn bliver smittet, ses de værste sygdomstilfælde. Senere i livet forløber infektionen typisk uden symptomer.

Influenza

Influenza er en tilbagevendende virussygdom, der angriber de øvre luftveje.

Influenza optræder som regel i bestemte sæsoner, og derfor er der hvert år fokus på den såkaldte influenza-sæson, der optræder i bølger af flere ugers varighed gennem vinterhalvåret.

Sæsonen for influenza i begynder normalt i oktober, hvor årets influenza-vaccine også bliver gjort tilgængelig.

USA har været ramt af lidt øgede forekomster af såkaldt parainfluenza, der typisk rammer børn. I 2021 forventer forskere, at influenzasæsonen bliver særligt slem, og opfordrer derfor til at lade sig vaccinere.

Det er endnu uvist, hvilke influenza-stammer der vil dominere i 2021, og derfor ved sundhedsmyndigheder heller ikke, hvor effektiv årets influenza-vaccine er.

Der er tre overordnede typer af influenza:

  • Influenza A, der giver de kraftigste symptomer
  • Influenza B, der giver lidt mildere symptomer
  • Influenza C, der giver de mildeste symptomer

Bag de værste influenza-epidemier står influenza A. Den type af influenza er særligt farlig, fordi den har flere virus-stammer, der igen findes i mange forskellige underarter, som alle ændrer sig fra år til år for at kunne slippe forbi immunforsvaret.

På overfladen af viruspartiklerne sidder proteinerne hemagglutinin, H, og neuraminidase, N. Proteinerne findes i forskellige udgaver, som giver navn til virussen – fx H1N1, som er den mest almindelige underart. Men virussens proteiner kan mutere meget hurtigt, så deres udseende ændres en lille smule.

Hvert år møder kroppen dermed en ny udgave af influenzavirus, som immunforsvaret derfor har svært ved at genkende og nedkæmpe.

Influenza skifter ham

Forebyggelse og behandling

Influenza er en virussygdom, og derfor virker antibiotika ikke mod sygdommen. I svære tilfælde behandles influenza med særlig antiviral medicin.

I langt de fleste tilfælde kan influenza dog bekæmpes med hvile, rigeligt med væske og febernedsættende og smertestillende medicin som fx panodiler.

Hvis influenza-vaccinen rammer de rette influenza-stammer, vil vaccinen yde beskyttelse mod influenza med op til 90 procent hos yngre, raske mennesker. For personer, der er ældre end 65 år, er effektiviteten lavere. Det skyldes bl.a., at immunforsvaret bliver dårligere med alderen.