Shutterstock
En sygeplejerske foretager en næsepodning til lyntest på en passager i en lufthavn

Lyntest - hvor sikker er en lyntest?

Med lyntests kan lommer af samfundet holdes åbne. Men hvordan virker testen og er trygheden, den giver, i virkeligheden falsk? Videnskaben svarer.

Lyntest

Som navnet afslører, kan en lyntest opdage en coronavirusinfektion på kort tid.

Der findes overordnet set to slags tests for coronavirus:

  • Diagnostiske tests, der viser, om du lige nu har COVID-19. Her indgår lyntests.
  • Blodprøvetests, der viser, om du tidligere har været smittet med coronavirus.

I øjeblikket benytter sundhedsmyndighederne primært forskellige slags diagnostiske tests, baseret på at en patient får taget en slim- eller spytprøve med en podepind i næsen eller munden.

En lyntest foretages oftest ved en podning i næse og giver svar efter 15 minutter.

Hvor sikker er en lyntest?

Siden september har Verdenssundhedsorganisationen WHO anbefalet at bruge lyntests til sikring og som led i smitteopsporing, mens fx danske myndigheder har været nervøse for en for høj fejlmargen, som nogle undersøgelser viste.

Derfor har vi i Danmark længe lænet os op af den følsomme PCR-test, hvor en podning fra næse eller svælg bliver behandlet og analyseret i et laboratorium for at finde genetisk materiale – RNA – fra coronaviruspartikler.

Hvis prøven tages og håndteres korrekt, er en PCR-test 98-99 procent sikker og kan afsløre helt ned til én viruspartikel hos patienten. Der går dog typisk dage før, at patienten får sit svar, hvilket er en svaghed ift. hurtig smitteopsporing.

Men nu har en direkte sammenligning kvalificeret brugbarheden af de meget hurtigere lyntests.

Danske forskere udsatte 5000 borgere for både en PCR-test og en lyntest. Resultatet viste, at lyntests fandt 70 procent af de tilfælde, som PCR-testene også testede positive.

De resterende 30 procent, som er smittede, men ikke bliver taget af lyntesten, er såkaldt falsk negative prøver. De er uhensigtsmæssige, for de betyder at patienter med en negativ test kan fortsætte sin hverdag og ubevidst videreføre smitten.

Lyntest viser et positivt resultat

En lyntest er udstyret med en kontrol- (C) og en teststreg (T), som begge bliver farvede, hvis testen er positiv. Bliver kun C farvet, er testen negativ. Andre udfald er en ugyldig test.

© Shutterstock

Ingen testtype er 100 procent sikker, og selv med PCR-test er der en risiko for at blive erklæret COVID-19-fri, selvom patienten rent faktisk er smittet med coronavirus.

PCR-testen fanger desuden også corona-patienter, der ikke længere smitter.

Derfor argumenterer nogle forskere for, at lyntests er optimale, fordi de hurtigt og let finder de corona-smittede, der udskiller flest viruspartikler og dermed smitter mest – og automatisk sier de mindst smittende fra.

Dermed kan lyntests være et godt supplement til at håndtere genåbningen af samfundet.

Sådan virker en lyntest

En lyntest er en såkaldt lateralflowtest, som giver et øjebliksbillede på din sygdomstilstand lige nu, og besvarer om du har COVID-19 eller ej.

Lyntests ligner og fungerer på mange måder som en graviditetstests.

Udtrækningsvæske tilføjes et reagensglas
© Shutterstock

1. Udtræksvæske hældes i reagensglas

Prøvetagningen begynder med, at udtræksvæske bliver hældt på reagensglas. Væsken gør både prøven flydende og sikrer en fast pH-værdi.

Slimprøve tages med en podepind i næsen hos en COVID-19-patient
© Shutterstock

2. Podepind skraber på næsevæg

Patienten får fortaget en podning, typisk i næsen, hvor podepinden berører næsehulens bagvæg dybt inde i kraniet. Hvis patienten er smittet, vil coronaviruspartikler i slim sætte sig på pindens spids.

Coronaprøve overføres til reagensglas som forsegles
© Shutterstock

3. Slim bliver fyldt i reagensglas

Podepinden med prøven bliver indført i reagensglasset og drejet 8-10 gange. Derefter bliver glasset lukket med en prop, der kan dosere prøven dråbe for dråbe.

Prøve dryppes i testkassette
© Shutterstock

4. Prøven bliver testet

Væsken dryppes ned i en testkassette og løber igennem mikroskopiske forgrenede kar. Eventuelle antigener i prøven – såsom spikeproteinet på coronavirussens overflade – binder sig til molekyler i kassetten, som derfor flyder med væsken videre. Molekylerne er designet til at reagere med og farve to teststreger i kassettens ende, som afslører at patienten har coronaviruspartikler i kroppen.