Menneskelopper bragte pesten til Europa
Nye undersøgelser tyder på, at det var menneskers lopper – og ikke rotters – som var bærere af pestbakterien i 1300-tallet.
Da den dødbringende pest rullede op gennem middelalderens Europa i midten af 1300-tallet, var det ikke rotter, som spredte smitten. Det har ellers været den fremherskende teori, at pestbakterien, Yersinia pestis, blev spredt via den sorte rottes lopper.
Nu er teorien blevet efterprøvet og udfordret af norske forskere fra Senter for økologisk og evolusjonær syntese i Oslo.
Forskerne gennemførte computersimuleringer af spredningen i forskellige scenarier – et af dem havde rotten som bærer af sygdommen.
Resultaterne overrasker
Simuleringen lignede slet ikke den udvikling, vi kender fra arkæologiske undersøgelser og historiske kilder: Hvis rotternes lopper havde været bærere af sygdommen, ville den have spredt sig meget langsommere.
Derfor afprøvede forskerne også en simulering, hvor pesten blev spredt af menneskets lus og lopper, og her stemte udviklingen meget bedre overens med den historiske dokumentation.
Rotten frikendt
Andre undersøgelser bakker op om den nye teori, der frikender rotten for at sprede den sorte død. Hvis det havde været tilfældet, burde vi have fundet læssevis af rester fra døde rotter i de områder, hvor pesten hærgede.
Andre forskere mener derfor også, at det er mennesket selv, der har spredt pestbakterien fra person til person, formentlig gemt i vores eget utøj.
Den nye viden har ikke kun historisk betydning. Den kan også hjælpe forskere til at forudsige fremtidige epidemiers spredning.