Resistente bakterier er ifølge verdenssundhedsorganisation WHO et kæmpe problem for verdens sundhed. Bakterierne opbygger nemlig resistens over for den tilgængelige antibiotika i takt med, at vi prøver at behandle dem.
Derfor er der efterhånden mange forskellige resistente bakterier iblandt os - og de spredes hurtigt.
Se bakterier udvikle resistens på 11 dage
Forskere fra Harvard University har filmet E.coli-bakterier vokse i en kæmpe petriskål, som indeholdt områder med forskellige doser antibiotika. Videoen viser, hvordan bakterierne i løbet af 11 dage muterer og bliver immune overfor den kraftigste antibiotika-koncentration.
Bakterieresistens på hospitaler
På hospitaler står læger og patienter over for en enorm udfordring med de resistente bakterier.
Ifølge det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse- og kontrol, ECDC, bliver knap ni millioner europæere årligt smittet med en infektion i sygehusvæsenet. Af disse infektioner anslås det, at 1 ud af 3 er med en resistent bakterie, der kan have fatale konsekvenser for den smittede.
Nogle af de resistente bakterier, der forekommer hyppigt på hospitaler er blandt andet den resistente stafylokok-bakterie MRSA og de resistente tarmbakterier VRE og CPE, der alle kan udgøre en alvorlig trussel mod patienter, der fx skal opereres eller er svækket af kemoterapi eller anden behandling.
Multiresistent tuberkulose og super-gonoré
Udenfor hospitalernes vægge florerer de resistente bakterier også.
På verdensplan blev der i 2017 registreret 558.000 nye tilfælde af multiresistent tuberkulose, hvilket er en stigning på knap 14 procent fra året før. Hvert år dør 230.000 af den resistente bakterie.
Samtidig oplever man i USA flere og flere tilfælde af resistent salmonella, mens den såkaldte 'super-gonoré' nu også ses i flere lande og er tæt på at være uhelbredelig med tilgængelig antibiotika.
Små molekyler kan give antibiotika styrken tilbage
Det voksende problem med resistente bakterier har sat skub i forskningen for nye behandlingsmetoder – og der er heldigvis fremskridt, der kan bane vejen.
Et interessant gennembrud kommer fra University of North Carolina, hvor forskere har fundet ud af, at molekyler kaldt rhamnolipider kan gøre eksisterende antibiotika mere potent over for resistente bakterier.
I deres forsøg løsnede rhamnolipiderne overflademembranen på flere resistente bakterier. Det gjorde det lettere for antibiotika at trænge ind i bakterien og slå den ned.
Rhamnolipiderne var faktisk så effektive, at det lykkedes at nedkæmpe varianter af den resistente gule stafylokok-bakterie med et antibiotikum, der ellers normalt ikke påvirker dem.
Gule stafylokokker har længe været resistent over for penicillin, fordi bakterien danner penicillinase, der ødelægger penicillinens virkning. Dertil er der en variant gule stafylokokker, der også er resistens over for antibiotikummet meticillin – og denne variant kendes som meticillin resistent Stafylococcus aureus eller MRSA.
Gennembruddet er særlig interessant, fordi metoden kan give nyt liv til antibiotikatyper, som bakterier ellers har vist resistent over for.
Samtidig viser det også en behandlingsmetode, der ikke er knyttet til udviklingen af ny antibiotika.
For selvom nye antibiotikatyper kan slå resistente bakterier ihjel i dag, kan de over tid også blive udkonkurreret af bakteriernes konstante mutationer.
