Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Kvinde med mundbind

5 ting du skal vide om mundbind

Virker de? Hvordan virker de? Og hvornår virker de ikke? Mundbind er omgærdet af kontroverser og uopklarede spørgsmål. Videnskaben giver svar.

Shutterstock
Mand med mundbind på

Videnskaben afslører de 5 vigtigste ting, du skal vide om mundbind

© Shutterstock

Tre lag tekstil har opdelt verden.

En lejr mener, at mundbind udgør det stærkeste våben mod coronapandemien i øjeblikket. En anden lejr hævder, at mundbind knægter vores frihedsrettigheder uden en beviseligt gavnlig effekt – tværtimod.

Vi lader videnskaben fælde dom over mundbindene.

1. Virker mundbind mod coronavirus?

Tidligere var mange lande tilbageholdende med at anbefale mundbind som værktøj i bekæmpelsen af coronavirus SARS-CoV-2, fordi forskningen ikke entydigt kunne sige, om maskerne virkede.

Men den hidtil mest omfattende gennemgang af forskningen har samlet resultaterne fra 172 videnskabelige artikler om mundbinds virkning mod SARS-CoV-2 OG har inddraget 44 undersøgelser af andre, lignende virusser, som MERS og SARS.

Konklusionen er klar: En maske nedsætter risikoen for at blive smittet med corona med gennemsnitligt 85 procent.

Den bedste kvalitet – såkaldte FFP3-masker eller åndedrætsværn – yder den største sikkerhed og reducerer smitterisikoen med op til 96 procent.

Andre typer masker – dem, der kaldes mundbind – reducerer risikoen med 67 procent, og selv hjemmelavede mundbind kan beskytte mod smitte.

Blandt andet derfor vurderer den amerikanske sundhedsmyndighed, CDC, at et totalt maskepåbud i det offentlige rum kan udrydde COVID-19 i USA på fire-otte uger.

Metaanalysen konkluderer dog samtidig, at viruspartikler i et vist omfang vil trænge igennem selv de bedste masker.

Mundbind på gaden i Hong Kong

I Sydøstasien var befolkningen hurtige til at bruge mundbind efter coronavirussens udbrud, herunder i Hong Kong.

© Studio Incendo / Wikimedia Commons

Mundbind viser sit værd ude i virkeligheden

Statistikkerne taler sit helt klare sprog, når mundbind og masker i kombination med andre smittebremsende tiltag bliver testet på rigtige mennesker i samfundet.

Tre udvalgte undersøgelser understreger effekten af masker i hhv. byer – i Hong Kong – på et hospital og hos en frisør.

  • Hong Kong

    I Hong Kong bærer op til 98,8 procent af byens befolkning mundbind og har hidtil kun registreret 55 COVID-19-relaterede dødsfald – selvom byens 7,5 millioner borgere bor med en befolkningstæthed på 6690 pr. kvadratkilometer.

  • Hospital

    Brigham and Women’s Hospital i Massachusetts i USA halverede antallet af nye smittetilfælde blandt de ansatte ved at overgå til maskepåbud.

  • Frisør

    To amerikanske frisører med COVID-19 smittede ingen af de 139 kunder, som de henover ti dage klippede håret på. Både frisører og kunder bar mundbind.

2. Hvilken type mundbind skal jeg bruge?

Forskellige typer mundbind

Du kan vælge masker lige fra de effektive FFP-åndedrætsværn og til hjemmelavede stofbind. Nogle typer beskytter primært dig selv, mens andre snarere beskytter folk omkring dig mod potentiel smitte.

© Shutterstock

Coronaviruspartikler er gennemsnitligt 0,125 mikrometer i diameter – én mikrometer er en tusindedel af en millimeter.

Selv de bedste mundbind filtrerer ikke så fine partikler, men coronavirus svæver aldrig alene rundt i luften.

Partiklerne er klumpet sammen i spytdråber eller mikroskopiske aerosoler fra luftvejene, der er hovedmistænkt i at overføre smitte med COVID-19 fra person til person. Og dem kan ansigtsmasker fange – med varierende effektivitet.

Maskerne kan inddeles i tre kategorier:

  • Åndedrætsværn – eller FFP-masker
  • Operationsmasker – også kaldet mundbind
  • Stofmasker
Forskellige masker i form af åndedrætsværn, mundbind og stofmasker

Masker er ikke bare masker, men findes som både åndedrætsværn, mundbind og stofmasker.

Find din ansigtsmaske: Her er de 3 forskellige slags

  • FFP3-maske mod coronavirus

    Åndedrætsværn skal primært beskytte bæreren fra udefrakommende viruspartikler.

    © Shutterstock

    FFP-masken beskytter primært DIG

    Rund eller oval maske, der lukker tæt om ansigtet. Fås med indbygget ventil, der letter vejrtrækningen, men også lukker potentielt virusbærende partikler ud. Også kendt som åndedrætsværn.

    Lag: 3-5 eller flere.

    Filtreringsevne: De europæiske standarder for filtre – FFP – er baseret på evnen til at stoppe partikler med en diameter på 0,3 mikrometer eller større.

    • FFP1 stopper med sikkerhed mindst 80%.
    • FFP2 stopper med sikkerhed mindst 94%.
    • FFP3 stopper med sikkerhed mindst 99,95%.

    Åndedrætsværnene er designet til at beskytte bæreren mod udefrakommende virus med finmaskede filtre af ikke-vævet plast.

    Men forsøg viser, at værnene også beskytter andre, da de ligeledes fanger stort set alle potientielt virusbærende spytdråber på vej ud.

  • Mundbind operationsmaske type

    Mundbind skærmer primært omgivelserne fra bærerens host og nys.

    © Shutterstock

    Operationsmasken beskytter primært ANDRE

    Rektangulær, ofte farvet, og typisk med en bøjelig metalskinne, der former masken om næsen. Også kendt som medicinske eller kirurgiske mundbind.

    Lag: Typisk tre

    Filtreringsevne: Opgaven for operationsmasker er primært at skærme omgivelserne fra bærerens host og nys og derigennem forhindre smittespredning fra COVID-19-patienter til andre personer.

    Mundbind er inddelt i tre kvaliteter, der indikerer, hvor meget, de holder inde.

    • Type I mundbind filtrerer 95% af bakterier fra bærerens udånding.
    • Type II mundbind filtrerer 98%.
    • Type IIR mundbind filtrerer 98% og beskytter mod udefrakommende væskestænk.

    Selvom mundbind primært er designet til at beskytte andre omkring bæreren, så beskytter de også bæreren selv. En ikke fagfællebedømt undersøgelse konkluderer, at mundbind beskytter lige så godt som åndedrætsværn, men understreger, at begge masker skal bruges rigtigt.

  • Stofmasker mod coronavirus

    Stofmasker beskytter både bæreren og omgivelserne i et ukendt, men begrænset omfang.

    © Shutterstock

    Stofmasken beskytter DIG OG ANDRE (lidt)

    Varierende udseende og materialer. Kan være lavet af fx bomuld og polyester.

    Lag: Varierer, Verdenssundhedsorganisationen WHO anbefaler mindst tre – et vandabsorberende indre lag, et vandafvisende ydre lag og ideelt et filtrerende midterlag af syntetiske fibre, fx polypropylen, der ikke optager, men transporterer fugt.

    Filtreringsevne: Hjemmelavede eller købte stofmasker beskytter i et ukendt, men begrænset omfang. Et britisk forsøg fra 2013 viste, at hjemmelavede masker af bomuld filtrerede ca. halvdelen af viruspartikler.

    Præcis hvor effektive de er, afhænger imidlertid af sammensætningen af tekstiler, formen, vævningens tæthed og antallet af lag.

Mundbind består typisk af tre lag forskelligt materiale, og deres effektivitet afhænger bl.a. af materialernes sammensætning og tæthed. Modsat åndedrætsværn sidder mundbind ikke helt tæt omkring ansigtet, og ad den vej finder spytdråber både ind og ud.

Åndedrætsværn giver den bedste beskyttelse i laboratorietests, men i forsøg i den virkelige verden har medicinske mundbind vist sig at beskytte lige så godt.

Selv en hjemmelavet maske er bedre end ingen maske, peger flere coronarelaterede forskningresultater på.

En ny undersøgelse fra USA har undersøgt reduktionen af spytdråber med forskellige typer mundbind.

FFP-masker og medicinske mundbind blokerede langt størstedelen af dråberne, men alle de testede masker – med undtagelse af halskraver af fleece – blokerede faktisk mindst halvdelen af væskepartiklerne.

Se hvorfor din fleecekrave ikke dur som maske:

Jo flere grønne glimt, jo flere partikler slap igennem forsøgene med hhv. ingen maske, en bomuldsmaske, et medicinske mundbind og en fleecekrave.

WHO anbefaler alene hjemmelavede masker i perioder med mangel, og så længe andre smittebremsende tiltag også overholdes.

I Danmark anbefaler Sundhedsstyrelsen kun at bruge hjemmelavede og købte stofmasker, hvis det ikke er muligt at bruge en operationsmaske. Stofmundbindet bør bestå af tre lag tætvævet stof, lukke tæt om ansigtet og kunne holde til at blive vasket dagligt ved 60 grader.

3. Hvordan bruger jeg mundbind rigtigt?

Forkert brug af mundbind

Medicinske mundbind er kun til engangsbrug, og må ikke under brugen sidde i panden, på hagen eller om håndleddet.

© Shutterstock

Både WHO og sundhedsmyndighederne i 160 lande enten kræver eller anbefaler, at den generelle befolkning bærer mundbind, hvor smitterisikoen er højest og afstandskrav er umulige at holde, fx i offentlig transport og i supermarkeder.

Forskning har vist, at partikler sætte sig på mundbindenes forside, og netop derfor er korrekt håndtering af maskerne ekstremt vigtig. Ellers risikerer mundbindene at sprede smitte frem for at bremse den.

Sådan bruger du mundbind rigtigt

WHO har udformet retningslinjer, der gør det nemt at bruge mundbind korrekt.

  • Vask hænder før du rører ved mundbindet
    © WHO

    Forberedelse

    Vask dine hænder grundigt, før du tager mundbindet på.

  • Påfør mundbindet korrekt

    Påføring

    Vend mundbindets farvede side udad, placér metalskinnen over næsen og elastikkerne bag ørerne.

  • Juster i øresløjferne på mundbindet

    Justering

    Sikr dig, at mundbindet dækker mund, næse og kinder uden mellemrum ved siderne.

  • Berør aldrig mundbindet

    Håndtering

    Undgå at røre mundbindets forside. Fjern mundbindet ved at tage fat i øresløjferne.

  • Bortskaf straks mundbind efter brug

    Bortskaffelse

    Smid mundbindet i skraldespanden og vask efterfølgende hænderne grundigt.

Stofmasker kan vaskes og genbruges, men de skal vaskes og tørres grundigt efter hver brug.

4. Hvordan køber jeg det rigtige mundbind?

Køb de rette mundbind CE mærke

CE-mærket er en dokumentation af, at mundbindet overholder EU’s sikkerhedskrav til værnemidler. Mærkningen omfatter blandt andet, at producenten stiller teknisk dokumentation til rådighed og lader sit produkt teste af en EU-godkendt tredjepart.

FFP3-masker yder sandsynligvis den stærkeste beskyttelse, men fordi der er risiko for knaphed på verdensplan anbefaler WHO, at de primært benyttes af personale i sundhedsvæsnets linje og blandt udsatte befolkningsgrupper.

Stofmasker anbefaler WHO kun i nødstilfælde.

Til daglig brug vil medicinske mundbind af typerne I, II eller IIR både være mest hensigtsmæssige – og fuldt ud tilstrækkelige, så længe andre smittebremsende tiltag som hyppig håndvask og social afstand også overholdes.

Europæiske myndigheder konfiskerede i marts 34.000 falske eller ikke-godkendte mundbind, som i værste fald kan forværre coronavirussens spredning.

Når du køber mundbind, bør du derfor:

  • Sikre, at udstyr af medicinsk kvalitet har et tydeligt CE-mærke på pakken.
  • Købe mundbind i en ubrudt pakke med en brugsvejledning på køberens sprog. Det er ikke tilladt at sælge mundbind enkeltvis.
  • Undersøge producenten, hvis navn bør fremgå tydeligt på pakken. Et såkaldt LOT-nummer og referencenummer skal desuden stå på pakken, så det præcise produkt kan identificeres.

I Danmark har Lægemiddelstyrelsen samlet en liste over godkendte forhandlere.

5. Kan jeg blive syg af mundbind?

Internettet myldrer med konspirationsteorier om de potentielle farer ved at bære mundbind. De cirkulerende anklager spænder fra iltmangel og forhøjet niveau af CO2 i blodet til ophobning af væske og svamp i lungerne.

Alle påstandene er uunderbyggede.

Mundbind er designet til at lukke iltmolekyler ind og CO2 ud, men samtidig blokere for større partikler.

I en undersøgelse, hvor sundhedspersonale under en times gang i rask tempo fik målt puls, iltmætning og CO2 i blodet og fugtophobning, fandt forskerne ingen målbar forskel på at bære maske eller ej.

Se hvordan brugen af seks mundbind ikke ændrer iltindholdet i blodet:

En undersøgelse har dog vist, at ca. hver tredje, der bruger FFP3-masker længere tid ad gangen, kan opleve hovedpiner. Nogle oplever hudgener.

Flere lande har fastsat regler for, hvor længe ansatte må bære åndedrætsværn. I Danmark er grænsen tre timer i løbet af et døgn, men den er i forbindelse med coronapandemien blevet ophævet.

WHO anbefaler, at FFP3-masker ikke bruges i længere tid end fire timer.

Læs også:

coronavirus
Sygdomme

Coronavirus update: Få overblikket her

113 minutter
Immun coronavirus
Sygdomme

Forskernes bedste bud - så ofte kan du blive smittet med den nye coronavirus

6 minutter
Vaccine trækkes ud af en ampul i en kanyle
Sygdomme

Coronavacciner på vej: Her er det bedste – og værste – scenarie

5 minutter

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul