Tre lag tekstil har opdelt verden.
En lejr mener, at mundbind udgør det stærkeste våben mod coronapandemien i øjeblikket. En anden lejr hævder, at mundbind knægter vores frihedsrettigheder uden en beviseligt gavnlig effekt – tværtimod.
Vi lader videnskaben fælde dom over mundbindene.
1. Virker mundbind mod coronavirus?
Tidligere var mange lande tilbageholdende med at anbefale mundbind som værktøj i bekæmpelsen af coronavirus SARS-CoV-2, fordi forskningen ikke entydigt kunne sige, om maskerne virkede.
Men den hidtil mest omfattende gennemgang af forskningen har samlet resultaterne fra 172 videnskabelige artikler om mundbinds virkning mod SARS-CoV-2 OG har inddraget 44 undersøgelser af andre, lignende virusser, som MERS og SARS.
Konklusionen er klar: En maske nedsætter risikoen for at blive smittet med corona med gennemsnitligt 85 procent.
Den bedste kvalitet – såkaldte FFP3-masker eller åndedrætsværn – yder den største sikkerhed og reducerer smitterisikoen med op til 96 procent.
Andre typer masker – dem, der kaldes mundbind – reducerer risikoen med 67 procent, og selv hjemmelavede mundbind kan beskytte mod smitte.
Blandt andet derfor vurderer den amerikanske sundhedsmyndighed, CDC, at et totalt maskepåbud i det offentlige rum kan udrydde COVID-19 i USA på fire-otte uger.
Metaanalysen konkluderer dog samtidig, at viruspartikler i et vist omfang vil trænge igennem selv de bedste masker.
I Sydøstasien var befolkningen hurtige til at bruge mundbind efter coronavirussens udbrud, herunder i Hong Kong.
Mundbind viser sit værd ude i virkeligheden
Statistikkerne taler sit helt klare sprog, når mundbind og masker i kombination med andre smittebremsende tiltag bliver testet på rigtige mennesker i samfundet.
Fire udvalgte undersøgelser understreger effekten af masker i hhv. lande, byer på et hospital og hos en frisør.
2. Hvilken type mundbind skal jeg bruge?
Du kan vælge masker lige fra de effektive FFP-åndedrætsværn og til hjemmelavede stofbind. Nogle typer beskytter primært dig selv, mens andre snarere beskytter folk omkring dig mod potentiel smitte.
Coronaviruspartikler er gennemsnitligt 0,125 mikrometer i diameter – én mikrometer er en tusindedel af en millimeter.
Selv de bedste mundbind filtrerer ikke så fine partikler, men coronavirus svæver aldrig alene rundt i luften.
Partiklerne er klumpet sammen i spytdråber eller mikroskopiske aerosoler fra luftvejene, der er hovedmistænkt i at overføre smitte med COVID-19 fra person til person. Og dem kan ansigtsmasker fange – med varierende effektivitet.
Maskerne kan inddeles i tre kategorier:
- Åndedrætsværn – eller FFP-masker
- Operationsmasker – også kaldet mundbind
- Stofmasker
Masker er ikke bare masker, men findes som både åndedrætsværn, mundbind og stofmasker.
Find din ansigtsmaske: Her er de 3 forskellige slags
Mundbind består typisk af tre lag forskelligt materiale, og deres effektivitet afhænger bl.a. af materialernes sammensætning og tæthed. Modsat åndedrætsværn sidder mundbind ikke helt tæt omkring ansigtet, og ad den vej finder spytdråber både ind og ud.
Åndedrætsværn giver den bedste beskyttelse i laboratorietests, men i forsøg i den virkelige verden har medicinske mundbind vist sig at beskytte lige så godt.
Selv en hjemmelavet maske er bedre end ingen maske, peger flere coronarelaterede forskningresultater på.
En ny undersøgelse fra USA har undersøgt reduktionen af spytdråber med forskellige typer mundbind.
FFP-masker og medicinske mundbind blokerede langt størstedelen af dråberne, men alle de testede masker – med undtagelse af halskraver af fleece – blokerede faktisk mindst halvdelen af væskepartiklerne.
Se hvorfor din fleecekrave ikke dur som maske:
Jo flere grønne glimt, jo flere partikler slap igennem forsøgene med hhv. ingen maske, en bomuldsmaske, et medicinske mundbind og en fleecekrave.
WHO anbefaler alene hjemmelavede masker i perioder med mangel, og så længe andre smittebremsende tiltag også overholdes.
I Danmark anbefaler Sundhedsstyrelsen kun at bruge hjemmelavede og købte stofmasker, hvis det ikke er muligt at bruge en operationsmaske. Stofmundbindet bør bestå af tre lag tætvævet stof, lukke tæt om ansigtet og kunne holde til at blive vasket dagligt ved 60 grader.
3. Hvordan bruger jeg mundbind rigtigt?
Medicinske mundbind er kun til engangsbrug, og må ikke under brugen sidde i panden, på hagen eller om håndleddet.
Både WHO og sundhedsmyndighederne i 160 lande enten kræver eller anbefaler, at den generelle befolkning bærer mundbind, hvor smitterisikoen er højest og afstandskrav er umulige at holde, fx i offentlig transport og i supermarkeder.
Forskning har vist, at partikler sætte sig på mundbindenes forside, og netop derfor er korrekt håndtering af maskerne ekstremt vigtig. Ellers risikerer mundbindene at sprede smitte frem for at bremse den.
Sådan bruger du mundbind rigtigt
WHO har udformet retningslinjer, der gør det nemt at bruge mundbind korrekt.
Forberedelse
Vask dine hænder grundigt, før du tager mundbindet på.
Påføring
Vend mundbindets farvede side udad, placér metalskinnen over næsen og elastikkerne bag ørerne.
Justering
Sikr dig, at mundbindet dækker mund, næse og kinder uden mellemrum ved siderne.
Håndtering
Undgå at røre mundbindets forside. Fjern mundbindet ved at tage fat i øresløjferne.
Bortskaffelse
Smid mundbindet i skraldespanden og vask efterfølgende hænderne grundigt.
Stofmasker kan vaskes og genbruges, men de skal vaskes og tørres grundigt efter brug.
4. Hvordan køber jeg det rigtige mundbind?
CE-mærket er en dokumentation af, at mundbindet overholder EU’s sikkerhedskrav til værnemidler. Mærkningen omfatter blandt andet, at producenten stiller teknisk dokumentation til rådighed og lader sit produkt teste af en EU-godkendt tredjepart.
FFP3-masker yder sandsynligvis den stærkeste beskyttelse, men fordi der er risiko for knaphed på verdensplan anbefaler WHO, at de primært benyttes af personale i sundhedsvæsnets linje og blandt udsatte befolkningsgrupper.
Stofmasker anbefaler WHO kun i nødstilfælde.
Til daglig brug vil medicinske mundbind af typerne I, II eller IIR både være mest hensigtsmæssige – og fuldt ud tilstrækkelige, så længe andre smittebremsende tiltag som hyppig håndvask og social afstand også overholdes.
Europæiske myndigheder konfiskerede i marts 34.000 falske eller ikke-godkendte mundbind, som i værste fald kan forværre coronavirussens spredning.
Når du køber mundbind, bør du derfor:
- Sikre, at udstyr af medicinsk kvalitet har et tydeligt CE-mærke på pakken.
- Købe mundbind i en ubrudt pakke med en brugsvejledning på køberens sprog. Det er ikke tilladt at sælge mundbind enkeltvis.
- Undersøge producenten, hvis navn bør fremgå tydeligt på pakken. Et såkaldt LOT-nummer og referencenummer skal desuden stå på pakken, så det præcise produkt kan identificeres.
I Danmark har Lægemiddelstyrelsen samlet en liste over godkendte forhandlere.
5. Kan jeg blive syg af mundbind?
Internettet myldrer med konspirationsteorier om de potentielle farer ved at bære mundbind. De cirkulerende anklager spænder fra iltmangel og forhøjet niveau af CO2 i blodet til ophobning af væske og svamp i lungerne.
Alle påstandene er uunderbyggede.
Mundbind er designet til at lukke iltmolekyler ind og CO2 ud, men samtidig blokere for større partikler.
I en undersøgelse, hvor sundhedspersonale under en times gang i rask tempo fik målt puls, iltmætning og CO2 i blodet og fugtophobning, fandt forskerne ingen målbar forskel på at bære maske eller ej.
Se hvordan brugen af seks mundbind ikke ændrer iltindholdet i blodet:
En undersøgelse har dog vist, at ca. hver tredje, der bruger FFP3-masker længere tid ad gangen, kan opleve hovedpiner. Nogle oplever hudgener.
Flere lande har fastsat regler for, hvor længe ansatte må bære åndedrætsværn. I Danmark er grænsen tre timer i løbet af et døgn, men den er i forbindelse med coronapandemien blevet ophævet.
WHO anbefaler, at FFP3-masker ikke bruges i længere tid end fire timer.