Siden nytår har en mystisk leverbetændelse spredt sig blandt omkring 450 børn fordelt over store dele af verden. Og ingen kender endnu årsagen til udbruddene.
Leverbetændelse er normalt sjældent hos børn, og fælles for alle de nye tilfælde er, at de ikke er udløst af de virusser, som står bag de mest almindelige typer af leverbetændelse - kendt som varianterne hepatitis A-E
Hvor rammer den?
I Europa har myndighederne, ifølge WHO og European Disease Prevention and Control, registreret flere hundrede tilfælde af leverbetændelsen siden årsskiftet, hvoraf langt de fleste stammer fra England og Skotland.
Her har mindst 163 børn været ramt af sygdommen siden nytår, ifølge UK Health Security Agency.
Anders Koch er overlæge ved Statens Serum Institut og afdeling for infektionssygdomme på Rigshospitalet og følger udviklingen tæt. Ifølge ham er det lige nu vigtigt at skelne mellem to forskellige spor:
“I England og Skotland ser vi lige nu en overhyppighed af leverbetændelse af en ukendt årsag. Og så er der en række andre lande, hvor vi måske ser en forhøjet hyppighed. Her er tallene meget mindre, og det er derfor meget mere usikkert, hvad det konkret drejer sig om," siger han.
Sådan ser fordelingen af tilfælde ud i Europa:
- Storbritannien: Mindst 163 registrerede tilfælde, hvoraf 11 har fået levertransplantation.
- Spanien: 29 registrerede tilfælde
- Danmark: 7 registrerede tilfælde
- Irland: 6 registrerede tilfælde
- Holland: 14 registrerede tilfælde
- Italien: 27 registrerede tilfælde
- Norge: 5 registrerede tilfælde
- Cypern: 2 registrerede tilfælde
- Østrig: 2 registrerede tilfælde
- Grækenland: 3 registrerede tilfælde
- Belgien: 14 registrerede tilfælde
- Polen: 1 registreret tilfælde
- Serbien: 1 registrerede tilfælde
- Sverige: 9 registrerede tilfælde
- Portugal: 11 registrerede tilfælde
- Moldova: 1 registreret tilfælde
Udenfor Europa er der registreret mindst 181 udbrud af leverbetændelsen, med tilfælde i bl.a. Argentina, Indonesien, Japan, Brasilien og USA.
OBS: Tallene stammer fra Verdensundhedsorganisationen WHO og European Centre for Disease Prevention and Control og er opdateret den 20. maj 2022.
Hvem rammer den?
Børn i alderen fra 1 måned til 16 år er indtil nu blevet ramt af leverbetændelsen, men størstedelen har været over fem år gamle.
Og ifølge European Centre for Disease Prevention and Control er der indtil nu registreret 11 dødsfald, hvoraf 5 af dødsfaldene stammer fra Indonesien, 1 af dødsfaldene stammer fra Palæstina og 5 af dødsfaldene stammer fra USA.
Sygdomsforløbet kan udvikle sig meget forskelligt
Ifølge Anders Koch kan leverbetændelsen udvikle sig meget forskelligt for de børn, der bliver ramt. Og groft sagt kan der ske fire ting:
- Nogle af børnene kommer sig fuldstændig uden mén.
- Nogle får leversvigt, hvor leveren ikke kan varetage sin normale funktion. Her er det nødvendigt at hjælpe leveren med at rense blodet kunstigt for affaldsstoffer i en periode - men det livsvigtige organ kan stadig komme sig helt.
- Nogle børn bliver dog så syge, at det er nødvendigt med en transplantation af leveren. Indtil nu har omkring 10 procent af de børn, der er blevet ramt af leverbetændelsen fået en transplantation. I Danmark har ingen af de ramte børn dog haft brug for transplantation.
- I ekstremt sjældne tilfælde kan børnene blive så syge, at de ikke når at få en transplantation og i sidste ende dør af sygdommen. 11 børn i verden er ifølge European Centre for Disease Prevention and Control omkommet af det nye udbrud af leverbetændelse.
Hvad kan årsagen være?
Grunden til udbruddet af leverbetændelse blandt børn er endnu et mysterie.
Men ifølge overlæge Anders Koch arbejder forskere verden over lige nu ud fra flere forskellige hypoteser:
Én teori er, at leverbetændelsen er opstået i kølvandet på corona-pandemien, hvor vi generelt er blevet udsat for færre virusser. Det kan få immunforsvaret til at reagere unormalt på en virus, den normalt ikke ville reagere på.
En anden teori er, at leverbetændelsen rammer i kombination med andre virusser. Fx coronavirus eller en helt almindelig forkølelsesvirus.
En tredje teori er, at betændelsen skyldes giftstoffer, medicin eller en bestemt fødevare. Men netop det har forskere, ifølge Anders Koch, lavet flere undersøgelser på i England uden at finde en sammenhæng mellem børnene.
En fjerde teori er, at udbruddet af leverbetændelse skyldes infektion med såkaldt adenovirus, som er en virus, der bl.a. kan give feber, ondt i halsen og influenza-lignende symptomer. Ifølge nogle forskere kan det også være en kombination mellem netop adenovirus og coronavirus, der skaber den alvorlige tilstand hos nogle børn.
Og nu er engelske og amerikanske forskere netop kommet med en ny, mere konkret teori, som de har udgivet i det videnskabelige tidsskrift The Lancet.
De mener, at udbruddene kan skyldes, at børnene først er blevet smittet med coronavirus, og at proteiner fra virussen efterfølgende ligger og lurer nede i tarmen i forskellige "reservoirer", som aktiverer immunforsvaret.
Når børnene bagefter bliver inficeret med adenovirus, får det immunforsvaret til at overreagere og frigive store mængder inflammatoriske proteiner, som angriber leveren.
Ifølge Anders Koch er den nye hypotese en mulig forklaring, men ikke ensbetydende med at vi nu har fundet et endegyldigt svar:
"Det kan være én forklaring. Men det er ikke sådan, at vi nu allesammen bare nikker og siger, at det her uden tvivl er den rigtige," siger han. Anders Koch, overlæge ved Statens Serum Institut og afdeling for infektionssygdomme på Rigshospitalet.
Han fremhæver bl.a., at langt fra alle børnene har været inficeret med adenovirus. Men at det samtidig er en stor usikkerhed, om lægerne når at fange børnene, mens de er inficeret med virussen.
Hvorfor rammer den kun børn?
"Vi ved ikke, hvorfor den kun rammer børn. Og vi ved reelt set heller ikke, om den også rammer voksne. Det er bare børn, vi har set registreret indtil nu."
Sådan lyder det fra Anders Koch, som understreger, at han endnu ikke har set systematiske opgørelser, der viser, om sygdommen også rammer voksne.
Skal forældre være bekymrede?
Tankerne om en alvorlig leverbetændelse uden kendt årsag, der lige nu rammer børn i flere lande, lyder nok som lidt af et skrækscenarie for de fleste forældre.
Men ifølge overlæge Anders Koch, er der endnu ingen grund til bekymring.
"Forældre skal ikke være bekymrede. Både fordi det er meget små tal, vi taler om. Og fordi vi endnu ikke ved, hvad det her reelt drejer sig om." Anders Koch, overlæge ved Statens Serum Institut og afdeling for infektionssygdomme på Rigshospitalet.
Hvad er symptomerne?
Anders Koch understreger, at det er meget tydeligt at se, at dit barn ikke har det godt, hvis det bliver ramt af leverbetændelsen:
"Børnene bliver blandt andet gule i øjnene og huden. De får ondt i maven, kvalme og opkast og kan også opleve feber og affarvet afføring," forklarer han.
Derfor skal man ifølge ham bare opføre sig, som man ellers ville gøre:
"Som altid skal man gå til lægen, hvis barnet er sygt. Der er ingen grund til at tænke, at 'nu får mit barn leverbetændelse' - for tallene er stadig så små," siger han.