Ni faktorer afgør risikoen for epidemier
Se listen over ni faktorer, der gør, at smitsomme sygdomme kan erobre verden.
De nye smitsomme sygdomme skyldes flere faktorer i en globaliseret verden med stor mobilitet af såvel mennesker som dyr og madvarer.
Læs også: Hvad er en epidemi?
En globaliseret verden med handel på tværs af kloden, 800 millioner turister, 1,5 milliarder flyrejser og flere hundrede millioner importerede dyr om året.
Det stigende behov for kød giver nye industrialiserede landbrugsformer, hvor enorme dyrehold stimles sammen under ofte katastrofale hygiejniske forhold.
Antibiotikamisbrug i produktionen af kød fører til udvikling af resistens hos sygdomsfremkaldende mikrober.
De rige lande i Vesten har gennem årtier svigtet ulandene ved at være ude af stand til at sikre de vacciner og den medicin, som kan bremse sygdomme.
Naturkatastrofer, krige, storbyslum og flygtningelejre skaber mangel på sundhedssystemer og sanitet, som giver anledning til nye epidemier.
Menneskets indtrængen på uberørt natur med ukendte mikrober har lige siden den gule feber i forbindelse med anlæggelsen af Panamakanalen i 1914 været en kendt kilde til nye plager.
Kød fra eksotiske dyr er en direkte billet til sygdomme hos mennesker, hvor hiv/aids er det alvorligste eksempel.
Årligt importeres millioner af kæledyr, som mødes i lufthavnenes opbevaringsrum, hvor mikrober fra forskellige kontinenter “lærer” hinanden, hvordan man nedbryder artsbarrierer.
Manglende politisk vilje, farlige seksuelle vaner og stofmisbrug.
Virusforskere jagter den næste store dræber
Globale epidemier kan kaste sig over menneskeheden nårsomhelst - men det bliver ikke uden kamp.
Læs også: Hvordan defineres en pandemi?