Kampen mod hjerte-kar-sygdomme skal give os et langt liv

Nøglen til længere liv: Klodens største dræber skal dø

Hjerte-kar-sygdomme er din største fjende, hvis du ønsker et langt liv. Men kampen mod lidelserne har vist sig at bygge på en løgn, så nu begynder forskerne forfra – ved at sætte et grisehjerte ind i en mand.

Hjerte-kar-sygdomme er din største fjende, hvis du ønsker et langt liv. Men kampen mod lidelserne har vist sig at bygge på en løgn, så nu begynder forskerne forfra – ved at sætte et grisehjerte ind i en mand.

MEDITERRANEAN/Getty Images

David Bennetts hjerte virkede ikke længere. Den 57-årige amerikaner var fuldt ud afhængig af en maskine, der iltede hans blod og pumpede det rundt i kroppen – hvis han forlod hospitalssengen, ville han dø. Kun en banebrydende ny behandling kunne redde hans liv.

Ligesom 126 millioner andre amerikanere led Bennett af en hjerte-kar-sygdom. Hvert år dør op mod en million af dem af deres sygdom – svarende til en hvert halve minut.

Men David Bennetts læger havde andre planer for deres patient. De ville afprøve en kontroversiel metode, som aldrig før er blevet brugt på mennesker: Bennetts hjerte skulle skiftes ud med et genmodificeret grisehjerte.

Mand fik indopereret et grisehjerte

Den 7. januar 2022 fik amerikaneren David Bennett som det første menneske nogensinde indopereret et hjerte fra en genmodificeret gris.

© University of Maryland School of Medicine/AFP/Ritzau Scanpix

Den nye behandling var ikke godkendt af sundhedsmyndighederne, men lægerne fik alligevel lov, fordi Bennett ikke havde andre muligheder.

Situationen understreger en generel mangel på våben i kampen mod hjerte-kar-sygdommene.

Forskningen på området så ellers længe ud til at gå i den rigtige retning. Kolesterol blev udpeget som en af hovedsynderne bag lidelserne, og nye behandlinger med stamceller viste lovende resultater. Desværre har begge fremskridt nu vist sig at bygge delvist på svindel.

Hjerteforskerne er nødt til at viske tavlen ren og begynde forfra – og Bennetts banebrydende operation markerer en dramatisk ny begyndelse.

Klodens største dræber

18 millioner årlige dødsfald – mere end 30 procent af alle dødsfald på verdensplan – skyldes hjerte-kar-sygdomme. Lidelserne udgør dermed tilsammen klodens ubestridt største dræber.

Til sammenligning slår den næststørste dræber, kræft, omkring ti millioner ihjel. Forholdet mellem de to varierer dog på verdensplan. I flere nordeuropæiske lande er de eksempelvis nogenlunde på niveau med hinanden.

Hjerte-kar-sygdommene er især dødelige i de ældre aldersgrupper. Blandt unge er de hyppigste dødsårsager i stedet ulykker, selvmord og stofmisbrug.

TEST DIG SELV: Se de hyppigste dødsårsager for din egen aldersgruppe

Den hyppigste dødsårsag i hvert land
© Shutterstock

Den hyppigste dødsårsag afhænger af landet

Betegnelsen hjerte-kar-sygdomme dækker over lidelser, som involverer hjerte og blodkar. Nogle af de almindeligste er iskæmisk hjertesygdom, hvor hjertemusklerne mangler ilt, og blodpropper i hjernen. David Bennett led af hjertesvigt, formentlig som et resultat af slem iskæmisk hjertesygdom.

De fleste af lidelserne opstår, når fedt fra blodbanen ophobes i blodkarrene. Den ophobede klump, kaldet plak, gør blodkarret snævrere, så mindre blod kan passere gennem. Fortsætter plakken med at vokse, kan den til sidst blokere karret helt eller briste og dermed give ophav til livsfarlige blodpropper andre steder.

Fedtklumper i blodkarrene skaber iltmangel i hjertet, også kaldet iskæmisk hjertesygdom. I værste fald fører det først til brystsmerter, så blodpropper i hjertet, hjertesvigt og endelig hjertestop.

Hjerte-kar-sygdomme skyldes fedtklumper i blodkarrene
© Shutterstock & Lotte Fredslund

1. Fedt hober sig op i hjertet

Aflejringer af fedt, kaldet plak, vokser støt i hjertets små blodkar. Plakken mindsker forsyningen af ilt og næringsstoffer til hjertets muskler og kan give ophav til brystsmerter, afhængigt af plakkens størrelse og placering.

Hjerte-kar-sygdomme skyldes fedtklumper i blodkarrene
© Shutterstock & Lotte Fredslund

2. Plakken vokser og brister

Hvis plakken får lov til at vokse, bremser den blodet yderligere og kan i sidste ende briste, så en række skadelige stoffer og fedt frigøres. De giver ophav til blodpropper, der fører til udbredt iltmangel og celledød i hjertet.

Hjerte-kar-sygdomme skyldes fedtklumper i blodkarrene
© Shutterstock & Lotte Fredslund

3. Hjertet svigter og dør

Iltmanglen kan forstyrre hjertets rytme eller svække hjertemusklerne så meget, at de har svært ved at pumpe blodet rundt i kroppen. I værste fald stopper hjertet helt, og overlevelse er kun mulig med øjeblikkelig behandling.

Forskerne har længe ment, at en kost med store mængder mættet fedt er en af de førende årsager til hjerte-kar-sygdomme. Ifølge teorien fører det mættede fedt til høje niveauer af kolesterol i blodet – og kolesterolet sætter sig så i blodkarrene.

Sammenhængen mellem kolesterol og hjerte-kar-sygdomme betragtes af mange som en videnskabelig sandhed – og mange lægemidler er blevet udviklet med udgangspunkt i den. Men flere forskere er begyndt at sætte spørgsmålstegn ved den populære teori.

Nye undersøgelser viser, at personer med et meget højt kolesterolniveau lever længere end folk med et meget lavt.

De har set nærmere på de oprindelige undersøgelser, der koblede kolesterol til hjerte-kar-sygdomme, og mener, at resultaterne i flere tilfælde var manipulerede – fx ved at forskerne dengang kun udvalgte tal, der underbyggede deres teori.

Kritikerne påpeger også, at nye undersøgelser viser, at personer med et meget højt kolesterolniveau lever længere end folk med et meget lavt.

Kolesterolteorien er dog ikke død – store dele af den bakkes op af solide forsøg, og mange forskere mener stadig, at kolesterol bidrager til hjerte-kar-sygdomme. Men den nye kritik betyder alligevel, at forskerne må tage et skridt tilbage og overveje andre muligheder – muligheder, som kan føre til nye effektive lægemidler.

Grise kan redde liv

Hvis kolesterolforskningen er en blindgyde, har forskerne brug for en alternativ vej fremad – og den mest lovende vej så længe ud til at være belagt med stamceller.

I 2001 viste amerikanske forskere, at beskadigede musehjerter kunne repareres med stamceller. Forsøget affødte en bølge af entusiasme og tonsvis af nye forsøg.

Desværre viste forsøgets resultater sig at være fabrikerede, og entusiasmen for stamceller er nu mere eller mindre kollapset – omend den ikke er helt forsvundet.

Derfor er forskerne vitterlig nødt til at begynde helt forfra. Heldigvis er et væld af nye idéer kommet på bordet, heriblandt genmodificerede grisehjerter som det, David Bennett fik opereret ind i sin krop.

Normalt ville et menneskes immunforsvar gå heftigt til angreb på et organ fra en anden art, men grisen, som hjertet kom fra, havde fået fjernet en række af de gener, som normalt ville provokere vores immunsystem.

Ingen vidste dog med sikkerhed, om genændringen ville forhindre en voldsom immunreaktion hos Bennett. Derfor ventede læger og forskere i spænding efter operationen i januar 2022.

Indgrebet gik over al forventning. Bennett fik det markant bedre og kunne endda påbegynde genoptræning kort efter.

Desværre døde han to måneder senere – tilsyneladende på grund af en uopdaget virus i det nye hjerte. De to måneder var dog formentlig længere, end han ellers ville have levet – og uanset hvad indgyder hans historie nyt håb.

At Bennett overlevede så længe med et hjerte fra en gris, viser, at metoden er værd at arbejde videre med. Den kan potentielt redde millioner af mennesker med alvorlige hjertesygdomme. Men endnu vigtigere: Den baner vejen for andre innovative våben mod klodens største dræber.