COVID-19 er en infektionssygdom, der primært angriber luftvejene, ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO. Men uge for uge bliver det tydeligt, at sygdommen påvirker hele kroppen – fra hjernen til fordøjelsessystemet og sågar tæerne.
Kroppens kredsløb bliver også ramt i et omfang, der overrasker lægerne. Undersøgelser fra Frankrig og Holland har vist, at mellem 20 og 30 procent af de indlagte på intensiv bliver ramt af blodpropper i alt fra hjernen, hjertet og nyrerne til lungerne, arme og ben. Det er især blodpropper, der står bag, når yngre patienter dør af COVID-19.
Mens sygdommen konstant afslører nye facetter, kæmper forskere for at forstå mekanismerne bag den aggressive blodpropdannelse. Noget tyder på, at forståelsen af COVID-19 skal skrives helt om.
Massevis af små blodpropper er unikt for COVID-19
En forhøjet risiko for blodpropper er i årevis blevet dokumenteret i forbindelse med andre infektionssygdomme som tyfus, blærebetændelse, SARS og helt almindelig influenza. Her er der typisk tale om store blodpropper, der starter i benene og sætter sig andre steder i kroppen.
Antallet af små blodpropper, der ifølge undersøgelser blokerer de fineste blodkar i lungevævet og i fx huden, er imidlertid umiddelbart unikt for COVID-19.
Blodpropper opstår, når dele af blodet størkner og danner en blød, sammenhængende masse.
Endnu kan forskere ikke præcist redegøre for, hvorfor blodpropperne opstår, men overordnet set florerer tre teorier:
Den nye coronavirus udløser en immunrespons, der højner patientens generelle betændelsestilstand. Betændelsen sætter gang i kædereaktioner, som øger risikoen for blodpropper.
Coronavirussen inficerer såkaldte endotelceller i blodårernes vægge. De inficerede celler frigiver unødigt proteiner, der får blodet til at størkne og danne blodpropper.
Blodpropperne udløses hos dele af befolkningen, der i forvejen er i risikozonen, fx overvægtige. Race kan også spille en rolle.
De små blodpropper i blodkarrene omkring lungerne bliver af forskere beskrevet som et dobbelt slag mod ilttilførslen, fordi lungernes evne til at optage ilt er blokeret af pus, samtidig med at blodets evne til at distribuere ilt er forringet pga. blodpropper.
COVID-19 skal måske tænkes helt om
Resultaterne er så overraskende, at COVID-19 ifølge nogle læger skal gentænkes som både en lungesygdom og en kredsløbssygdom – og måske endda primært en kredsløbssygdom.
Flere undersøgelser har fundet kraftigt forhøjet forekomster af D-dimer – en proteinrest, der bliver tilovers efter opløste blodpropper – i patienter, der bliver indlagt på intensiv. Niveauet af D-dimer kan bruges til at vurdere sværhedsgraden af den enkelte patients sygdom og på sigt medvirke til at give den mest effektive behandling.
I både USA, Canada og Schweiz er undersøgelser undervejs, der skal klarlægge den rette dosering af blodfortyndende medicin til coronaviruspatienter.