Mennesker med leversvigt kan i dag kun helbredes med en transplantation, hvor de modtager en ny lever. Men pga. mangel på donorlevere dør mange patienter, før en ny lever er klar til dem, og der er derfor behov for nye behandlingsmetoder.
Den nedsatte leverfunktion skyldes ofte skrumpelever, hvor organet fyldes med arvæv, som blokerer for blodtilførslen til levercellerne, de såkaldte hepatocytter.
Der er i dag lang ventetid på at få en levertransplantation. Forskere er derfor på jagt efter nye metoder, som kan forlænge og forbedre livet for leverpatienter.
Skrumpelever kan både skyldes alkohol, leverbetændelse og sygdomme, hvor immunsystemet fejlagtigt angriber vævet.
Når skaden først er sket, kan den ikke genoprettes, og leveren mister gradvist sin evne til at danne proteiner, producere galde og rense blodet for giftstoffer.
I en skrumpelever breder arvæv (blåt) sig og isolerer levercellerne (pink) i øer, hvor de både er afskåret fra blodforsyningen og ikke kan slippe af med giftstoffer.
Men måske kan leverens funktion alligevel genvindes. Forskere ved University of Pittsburgh i USA har opdaget, at hepatocytter fra en skrumpelever trives væsentlig bedre, hvis de flyttes til lymfekirtlerne.
Lymfekirtler bliver til små levere
Forskerne afprøvede metoden i et forsøg med seks grise, som med et kirurgisk indgreb havde fået nedsat deres leverfunktion. Først udtog forskerne et stykke af leveren og isolerede hepatocytterne, som de derefter sprøjtede ind i lymfekirtlerne på det samme dyr.
Leverpatient er både organdonor og -modtager
En ny metode kan hjælpe patienter med skrumpelever, ved at leverceller flyttes ud i lymfekirtlerne, hvor de fungerer som små hjælpelevere.
Patienten afgiver et stykke lever
Læger udtager et stykke af den syge lever, som er fuld af arvæv, der blokerer for cellernes blodtilførsel.
De sunde celler sorteres fra
I laboratoriet findeler lægerne vævet og udskiller sunde leverceller, såkaldte hepatocytter.
Cellerne får nyt liv i lymfekirtlerne
Hepatocytterne sprøjtes direkte ind i lymfekirtlerne, hvor de genoptager deres funktion.
Efter flytningen begyndte levercellerne hos alle grisene inden for 30-60 dage at genoptage deres opgaver. Klyngerne af hematocytter voksede sig større og etablerede nye blodårer og galdegange, så lymfekirtlerne udviklede sig til små hjælpelevere.
Hvis metoden virker på mennesker, kan den redde livet for mange leverpatienter – enten ved at genoprette leverfunktionen helt eller ved at udsætte behovet for en levertransplantation.
