Person i kørestol.

Ny teknik kan hjælpe folk med lammelser på benene igen

En lille gruppe patienter har genvundet deres evne til at gå på trods af kroniske skader på rygmarven.

En lille gruppe patienter har genvundet deres evne til at gå på trods af kroniske skader på rygmarven.

Shutterstock

Faldulykker og trafikulykker kan have alvorlige konsekvenser. Og for mange af os er skrækscenariet nok en skade på rygsøjlen og hermed rygmarven, som kan medføre lammelser.

For i modsætning til andre dele af kroppen kan rygmarven ikke hele sig selv.

Hvis uheldet er ude vil graden af lammelse afhænge af, hvilken del af rygmarven, der er blevet beskadiget og i hvilket omfang. I den nederste del af ryggen findes blandt andet neuroner, som modtager de signaler fra hjernen, som får os til at gå.

Bliver disse neuroner beskadiget, så de ikke kan modtage kommandoer fra hjernen længere, er der stor risiko for at førligheden svækkes.

Men nu er der måske håb forude.

I et nyt studie med ni forsøgspersoner har den schweiziske forskergruppe NeuroRestore nemlig identificeret en undergruppe af neuroner, der kan bidrage til at genoprette evnen til at gå - selv efter rygmarvsskader.

Nyopdagede neuroner

Tidligere forsøg på mus har hjulpet forskerne med finde frem til en gruppe neuroner i den nedre del af ryggen, som har vist sig at være værdifulde, når det handler om at genvinde evnen til at gå.

Disse neuroner tyder nemlig ifølge undersøgelsen på at være i stand til agere bindeled mellem hjernen og “gang-neuronerne”, når kroppens foretrukne kommandovej er spærret på grund af skader på rygmarven.

“Når du lærer noget og bliver bedre til opgaven, så aktiveres der færre og færre neuroner.” Grégoire Courtine, neuroforsker

De nyopdagede neuroner kan stimuleres ved hjælp af en såkaldt elektrisk epiduralstimulation

Den fungerer ved, at man indopererer en særlig neurostimulator, som stimulerer rygmarven ved hjælp af elektroder, som genererer elektriske impulser.

Ved siden af den elektroniske behandling modtog patienterne intensiv fysioterapi, ligesom de undervejs blev hjulpet af et særligt robotsystem, når de skulle gå for at mindske belastningen på deres ben.

En lang proces

Efter et 5 måneder langt forløb med elektrisk stimulation og fysioterapi 4-5 gange om ugen, var alle patienterne i stand til at tage skridt, mens de støttede sig til en rollator.

Til forskernes overraskelse viste patienterne sig efter forløbet at have en nedsat neural aktivitet i den nedre del af rygmarven, når de gik. Men det undrer ikke neuroforsker Grégoire Courtine.

“Når du lærer noget og bliver bedre til opgaven, så aktiveres der færre og færre neuroner,” siger han.

Selvom undersøgelsen blot er ét tiltag ud af mange, så håber forskerne bag undersøgelsen på, at den nye viden kan bane vej for flere behandlingsmuligheder, og på sigt bedre livskvalitet, for patienter med lammelser af forskellig art.