Johnson og Johnsons længe ventede vaccine er nu nødgodkendt i EU. Den virker efter kun ét stik, og kan derfor blive altafgørende, når vi skal bekæmpe nye udbrud af Covid-19.
Vaccinen er den fjerde i rækken - efter vacciner fra Pfizer/BioNTech, Moderna og AstraZeneca.
Vaccinen fra medicinalfirmaet Johnson & Johnson og Janssen Pharmaceuticals tilbyder ikke blot en kærkommen mulighed for at skrue vaccinationstempoet op.
Den adskiller sig også grundlæggende fra de øvrige vacciner på markedet i både type, dosering og virkning på mutationer – og kan dermed blive en gamechanger.
Hvor effektiv er Johnson & Johnsons vaccine?
Undersøgelser har vist, at Johnson & Johnsons vaccine:
- Forhindrer COVID-19 hos 66 procent af de vaccinerede.
- Forhindrer knap 85 procent af alvorlige tilfælde.
- Tyder på at virke lige så godt mod den sydafrikanske variant som andre varianter
- Tyder på at virke lige så godt hos forsøgspersoner over 60, som hos yngre.
Selvom vaccinen ved første øjekast virker dårligere end fx Pfizers vaccine med en effektivitet på ca. 95 procent, advarer forskere mod at sammenligne tallene.
Anthony Fauci anbefaler Johnson & Johnson-vaccinen uden forbehold
Johnson & Johnson-vaccinen er modsat de øvrige godkendte vacciner testet på et tidspunkt, hvor mere smitsomme virusmutationer var i omløb. Mod den sydafrikanske variant beskytter vaccinen 64 procent – hvilket er bedre end fx AstraZeneca-vaccinen.
Desuden understreger forskere, at vaccinen udfylder sin vigtigste rolle: At modvirke behandlingskrævende tilfælde af COVID-19.
Af de 22.000, der har fået vaccinen under Fase-3 forsøg, er ingen døde af COVID-19. Derudover ser vaccinen ud til kun at have milde bivirkninger.
Hvordan virker Johnson & Johnsons vaccine?
Vaccinen bygger på en uskadeliggjort såkaldt adenovirus. Virussens arvemateriale har fået tilføjet et stykke dna-kode fra SARS-CoV-2.
Når adenovirussen bliver indsprøjtet med en vaccine, trænger den ind i cellerne og danner coronavirussens spikeproteiner.
Næste gang immunforsvaret møder proteinerne, genkender den infektionen og går til modangreb.
Når coronavirussen støder på en af kroppens celler, fungerer spikeproteinene som en slags nøgle, der binder sig til molekyler på overfladen af cellen, såkaldte receptorer. Forskere opdagede tidligt i pandemien at coronavirussens overfladeproteiner binder sig til en speciel receptor på vores celler som kaldes ACE2 – som blandt andet findes i lungerne.
Vaccinens trumfkort er, at den blot kræver én indsprøjtning. Dermed kan den hjælpe udsatte befolkningsgrupper fx hjemløse, der kan vaccineres nu og her fremfor med ugers mellemrum.
Den ene dosis gør også Johnson & Johnson-vaccinen interessant i forhold til at sætte hurtigt ind mod spirende udbrud i fremtiden.
Tilmed kan vaccinen opbevares i køleskab i tre måneder, hvilket øger brugbarheden i tredjeverdenslande uden ressourcer til at holde vacciner nedfrosset.
Vaccinen er nødgodkendt i USA.