Et stort samarbejde mellem internationale forskere og medicinalvirksomheder netop sikret finansieringen til den afgørende tredje testfase for en ny type coronavaccine, der dermed kan være færdigudviklet i løbet af 2023.
Nyheden kan virke aparte, når omkring en tredjedel af verdens befolkning allerede er vaccineret og de første booster-vacciner formentlig gives i efteråret 2021.
Men den nye vaccine har større ambitioner end de allerede godkendte fra AstraZeneca, Pfizer/BioNTech, Moderna og Johnson & Johnson.
Vaccinen, som er udviklet af forskere ved Københavns Universitet, sigter efter at virke længere, mindske behovet for booster-indsprøjtninger og udrydde SARS-CoV-2 totalt.
Udviklingen har tidligere fået EU-støtte, mens Bavarian Nordic har finansieret fase 1- og 2-forsøgene.
Den sidste og afgørende støtte er netop blevet bevilget i form af 800 millioner kroner fra den danske stat, der skal betales tilbage i form af vacciner – hvis alt går vel.
100 gange kraftigere
Forskerne jagter en vaccine, som overgår konkurrenterne på stort set alle parametre. Og indtil videre tegner det godt.
Foreløbigt har vaccinen vist, at den med ekstrem effektivitet skaber antistoffer hos aber, mus og kaniner. Dyrenes immunrespons var 100 gange kraftigere end ved andre vacciner.
Vaccinen, som går under navnet ABNCoV2, er udviklet med en såkaldt cVLP-teknologi (capsid virus-like particle).
Forskerne bruger en bakteriel superlim, som de selv har udviklet, til at klistre uskadeliggjorte virusmolekyler på nogle virus-lignende partikler. På den måde lærer immunforsvaret at gardere sig mod den rigtige coronavirus.
Forskerne har tidligere brugt lignende teknikker i vacciner mod malaria og livmoderhalskræft.
Sådan virker den potente vaccine
Colibakterier danner skaller
Ved at ændre i colibakteriers dna (tv.) kan forskerne instruere bakterierne i at danne tomme virusskaller (th.), der ligner corona-partikler.
Insektfarm producerer spikeproteiner
I insektceller kan forskerne producere store mænger af SARS-CoV-2’s overfladeproteiner (tv.) – de såkaldte spikeproteiner. (Fortegnet version th.)
Superlim tapetserer skaller
Med en ny teknik kan de danske forskere overklistre virusskallerne (øverst) med spikeproteiner (nederst), så skallerne ligner potente viruspartikler.
Anden generation af krigen mod corona
Den første generation af vacciner, som flertallet er ved at få, kan højst sandsynligt kun bremse pandemien. Anden generation, bl.a. den danske, skal så vidt muligt udradere virussen - ligesom andre vacciner tidligere har sejret over smitsomme sygdomme, fx kopper.
I fase 1-forsøgene for den danske vaccine fik 42 testpersoner en indsprøjtning. De fik forskellige doser, nogle med såkaldte adjuvanter – hjælpestoffer, der forstærker immunforsvarets reaktion på vaccine - og andre uden. Formålet var at teste for bivirkninger og fastslå, om vaccinen var lige så stærk for mennesker som dyr. Resultaterne var lovende.
I den igangværende fase 2 bliver vaccinens evner som booster-vaccine testet hos 210 færdigvaccinerede og tidligere smittede.
I den kritiske fase 3 tester forskerne vaccinen på et større antal forsøgspersoner. Her afprøver de, om vaccinen er sikker i en almindelig hverdag uden konstant opsyn.
Hvis alt går efter planen, kan den nye vaccine være klar til godkendelse i slutningen af 2022 og dermed blive godkendt i 2023, hvor vi ifølge forskere stadig vil kæmpe mod corona – særligt i tredjeverdenslande.