Den 15. marts 2021 – godt et år efter COVID-19 lukkede verden ned – rundede danske forskere en milepæl.
De testede for første gang deres nye vaccine på mennesker.
Nyheden kan virke aparte, når EU allerede har godkendt fire coronavacciner, og 22 andre er i den afsluttende tredje test-fase.
Men den nye vaccine har større ambitioner end de allerede godkendte fra AstraZeneca, Pfizer/BioNTech, Moderna og Johnson & Johnson.
Vaccinen, som er udviklet af forskere ved Københavns Universitet, sigter efter at udrydde SARS-CoV-2 totalt.
Vaccinen er skabt i et stort samarbejde mellem internationale forskere og medicinalvirksomheder.
Udviklingen får EU-støtte, og danske Bavarian Nordic regner med at starte masseproduktion i 2022.
100 gange kraftigere
Forskerne jagter en vaccine, som overgår konkurrenterne på stort set alle parametre. Og indtil videre tegner det godt.
Foreløbigt har vaccinen vist, at den med ekstrem effektivitet skaber antistoffer hos aber, mus og kaniner. Dyrenes immunrespons var 100 gange kraftigere end ved andre vacciner.
Vaccinen, som går under navnet ABNCoV2, er udviklet med en såkaldt cVLP-teknologi (capsid virus-like particle).
Forskerne bruger en bakteriel superlim, som de selv har udviklet, til at klistre uskadeliggjorte virusmolekyler på nogle virus-lignende partikler. På den måde lærer immunforsvaret at gardere sig mod den rigtige coronavirus.
Forskerne har tidligere brugt lignende teknikker i vacciner mod malaria og livmoderhalskræft.
Sådan virker den potente vaccine
Forskerne har benyttet en såkaldt cVLP-teknologi, der består af en proteinskal plastret til med coronavirussens overfladeproteiner. Proteinskallen ligner coronavirussen, men indeholder ikke noget af det genetiske materiale, der i SARS-CoV-2 inficerer kroppens celler.
Derfor er kombinationen harmløs. Men for kroppen ligner skallen en ultrapotent SARS-CoV-2-viruspartikel.
Anden generation af krigen mod corona
Den første generation af vacciner, som flertallet er ved at få, kan højst sandsynligt kun bremse pandemien. Anden generation, bl.a. den danske, skal så vidt muligt udradere virussen - ligesom andre vacciner tidligere har sejret over smitsomme sygdomme, fx kopper.
For at fremskynde processen prikker forskerne hul på både forsøgenes fase 1 og 2 samtidigt.
I første omgang får 42 testpersoner vaccinen. De får forskellige doser, nogle med såkaldte adjuvanter – hjælpestoffer, der forstærker immunforsvarets reaktion på vaccine - og andre uden. Formålet er at teste for bivirkninger og fastslå, om vaccinen er lige så stærk for mennesker som dyr.
Går vaccinen videre til den kritiske fase 3, tester forskerne på et større antal forsøgspersoner. Her afprøver de, om vaccinen er sikker i en almindelig hverdag uden konstant opsyn.
Hvis alt går efter planen, kan den nye vaccine være klar i 2022, hvor vi ifølge WHO stadig vil kæmpe mod corona.
