Abekopper spreder sig lige nu i flere lande. Og vi har aldrig haft så mange tilfælde i Europa, som vi har nu.
Vi har talt med professor og overlæge ved Statens Serum Institut Anders Fomsgaard, som giver dig svar på de vigtigste spørgsmål om sygdommen lige her.

Hvem er eksperten?
- Anders Fomsgaard
- Professor og overlæge indenfor Virus & Mikrobiologisk Specialdiagnostik / Virus Forskning og Udvikling ved Statens Serum Institut.
Der er netop bekræftet flere tilfælde af abekopper i Danmark. Hvor bekymrede skal vi være?
Vi er ikke bekymrede endnu. Selvom der er potentiale til større spredning, regner de fleste med, at det her er en virus, der kan inddæmmes.
Når vi kigger på virussens gener ser det ud til, at der måske bare er tale om ét enkelt smittetilfælde, som har spredt sig i en smittekæde, og at smitten er sket i miljøer med mænd, der har sex med mænd. Der er altså endnu ikke sket samfundssmitte.
Mistanken er, at det kan være sket under nogle af de pride-parader, der er blevet afholdt nu her efter nedlukningen i mange lande. Det kan være forklaringen. Og det burde være muligt at inddæmme virussen ved hjælp af sikker sex og isolation af dem, der er blevet syge og smitter.
Samtidig smitter de syge ikke i inkubationstiden, og det gør virussen langt nemmere at opdage og bremse end fx SARS CoV-2, som smittede i inkubationstiden, inden man blev syg.

Abekoppevirus set gennem et mikroskop.
Abekopper smitter ved meget tæt kontakt
- Navn: Abekopper (MPV or MPXV) eller på engelsk monkeypox.
- Oprindelse: Der er uvist, hvor og hvordan abekopper først er opstået, men i dag er sygdommen generelt begrænset til flere vest- og centralafrikanske lande.
- Symptomer: Abekopper giver symptomer, der kan minde om den beslægtede, men mere alvorlige sygdom, kopper. Symptomer er hævede lymfekirtler, muskelsmerter, feber, hovedpine, træthed og blærer, der på et tidspunkt brister, efterlader sår og i sjældne tilfælde ar.
- Smitte: Abekopper spredes primært ved dråbesmitte og smitte sker ved tæt og længerevarende fysisk kontakt. Sygdommen kan dog også spredes ved direkte kontakt med kropsvæsker eller tæt kontakt med tøj eller sengetøj, der er forurenet med virus fra bristede blærer.
- Sygdomsforløb: Sygdomsforløbet varer typisk to-fire uger.
- Risiko for svær sygdom: Risikoen for svær sygdom er lav, da det europæiske udbrud formodes at være forårsaget af den mildere vestafrikanske variant, hvor dødeligheden uden behandling er på omkring én procent. Børn, gravide og folk med nedsat immunforsvar har dog en større risiko for et svært sygdomsforløb med abekopper.
- Behandling: Der er ikke nogen behandling eller vaccine, der er skræddersyet til at bekæmpe abekopper. Der er dog eksisterende anti-vitale midler mod fx kopper, som kan tages i brug.
Hvorfor sker smitten netop i de miljøer?
Det ved vi ikke. Men det er en sygdom, der smitter ved meget tæt kontakt - og selvfølgelig også seksuel kontakt.
Og så er der mistanke om, at der kan være opstået superspreder-begivenheder under nogle af pride-arrangementerne, hvor mange er tæt samlet, og nogle måske rejser på tværs af landegrænser fra ét arrangement til et andet.
Derfor kan det være et sammenfald af flere uheldige omstændigheder ovenpå nedlukningerne. Og det kan måske også forklare, hvorfor det sker lige nu og ikke for et år siden.

Der findes to varianter af abekoppevirussen i Afrika. Den vestafrikanske, som lige nu spreder sig over store dele af verden, og den centralafrikanske abekoppevariant. Dødeligheden for smittede med den vestafrikanske variant ligger på omkring 1-3 procent i Afrika, mens dødeligheden for smittede med den centralafrikanske variant i Afrika ligger på mellem 10 og 11 procent. Men vi savner tal for det aktuelle udbrud.
Hvorfor spreder smitten sig til resten af verden netop nu?
Abekopper er en DNA-virus, som ellers ikke er så glad for at ændre sig eller mutere.
Alligevel har forskere fundet nogle mutationer, som antyder, at virussen måske har ændret nogle af sine egenskaber allerede i Afrika. Og de ændringer kan gøre, at den lettere smitter mennesker.
Man mener, at der kan være sket en mutation i nogle gener, som har at gøre med et enzym, der hedder apobec3 og er et såkaldt antivirus-enzym i vores celler. Og det kan gøre det lidt sværere at komme af med abekoppe-virussen igen hos mennesker end tidligere. Det er noget, der diskuteres lige nu.
Desuden holdt man op med at koppevaccinere omkring 1980. Og det betyder, at personer yngre end cirka 50 år ikke er beskyttet mod abekopper og kopper.

Abekopper er en DNA-virus, som normalvis ikke muterer særlig ofte. Årsagen er, at dna-virusser har såkaldte proofread-enzymer, som tjekker kopier af virussen igennem, hver gang den deler sit arvemateriale for at sikre, at der ikke sker fejl eller mutationer. Er der fejl, bliver de rettet. Og det gælder ikke for rna-virusser som fx den nye coronavirus.
Smitten må på en eller anden måde være blevet overført fra et dyr, en gnaver, i Vestafrika til et menneske og derfra til resten af verden.
Det kan være gennem en rejsende, der først har været i kontakt med dyret i Afrika. Men det kan også være sket gennem illegal eksport af dyr.
I 2003 eksporterede en amerikansk dyrehandel fx gambianske kælerotter til USA. Kælerotterne var smittet med abekopper, og det endte med at hele dyrehandlen, inklusiv flere kunder og kundernes omgangskreds også blev smittet. Så det er også en mulig forklaring - at afrikanske dyr som gnavere er blevet importeret.
Hvordan ser det ud for folk i risikogruppen, der bliver ramt?
Børn, gravide og personer med nedsat immunforsvar menes at være i risiko for at få et lidt mere alvorligt forløb med abekopper.
Tal fra Afrika, i få opgørelser, antyder, at omkring 10-15 procent af dem, der bliver smittet, risikerer et mere alvorligt forløb. Men de har kun meget få eksempler - og derfor ved vi heller ikke, hvordan virussen opfører sig uden for Afrika.
Det kan jo være, den opfører sig anderledes. Vi har fx endnu kun hørt om milde tilfælde af abekopper blandt de nu over 150 smittede.
Sygdommen er meget mildere end kopper. Og den er meget nemmere at inddæmme, fordi den ikke smitter i inkubationsperioden, som er relativ lang, cirka 10 dage.
Det burde være tilstrækkeligt med sikker sex og isolation af dem, der bliver syge til at inddæmme virussen, inden der sker samfundsspredning. Anders Fomsgaard, overlæge og professor ved Statens Serum Institut.
Men eksperter sagde jo også, at vi ikke skulle være bekymrede for coronavirus i begyndelsen. Hvordan kan I være sikre?
Ja, og hvis vi læner os tilbage og intet gør, har den potentialet til at sprede sig og lave stor skade.
Men grunden til at vi ikke er så bekymrede endnu er, at vi netop regner med, at vi gør noget ved at oplyse befolkningen, smitteopspore, isolere osv. Hvis ikke vi gør noget, må du spørge mig igen til den tid.
Abekopper giver influenza-lignende symptomer
Abekopper giver symptomer, som for mange vil minde om influenza. Den største forskel er dog de blærer, der, efter nogle dages sygdom, opstår rundt om på kroppen. Blærerne opstår som regel, når feberen har fortaget sig.
Symptomer på abekopper er:
- Feber
- Hovedpine
- Hævede lymfeknuder
- Mukelsmerter
- Ondt i ryggen
- Træthed
- Blærer
Hvis du har symptomer, der giver mistanke om abekopper, skal du ringe til din læge.
Hvordan skal man som almindelig borger forholde sig herfra?
Man skal ikke være sammen med en, der er syg, har pletter på huden og kan have været udsat for abekopper.
Og så skal man praktisere sikker sex og gå i isolation, hvis man oplever træthed, ondt i musklerne og hævede lymfeknuder. Og holde øje med det karakteristiske udslæt der kan minde om skoldkopper og kontakte lægen, hvis der er mistanke.
Udslættet kommer på tredje- eller fjerdedagen, og det er vigtigt at være opmærksom på, at antallet af pletter kan variere meget fra nogle få stykker til flere tusinde, fx i ansigtet og på hele kroppen.
Blærer gennemgår flere stadier
De karakteristiske blærer gennemgår flere stadier før, de forsvinder.

Her ses stadierne af blæredannelse hos en britisk mand med abekopper i maj 2022.