Den første generation af coronavacciner har alle et fælles mål: De såkaldte spike-proteiner på viruspartiklernes overflade.
Men et andet protein – nucleokapsid eller bare N – kan meget vel blive målet, når forskere skal skræddersy den næste generation af våben mod COVID-19 – og give stor modstandsdygtighed overfor mutationer.
Protein åbner bagvej til virusbekæmpelse
Vacciner fungerer ved at fremprovokere en reaktion i kroppen, svarende til at blive smittet med sygdommen, som vaccinen beskytter imod.
De nye coronavacciner rummer en del af spike-proteinet, enten koblet på en anden uskadelig virus eller som såkaldt mRNA, og lærer på den måde immunforsvaret at genkende rigtige coronaviruspartikler.
Immunforsvaret opsporer imidlertid alle de proteiner, der udgør virussens struktur. Og en vaccine kan derfor teoretisk set bygges op om hvert protein.
Coronavirus består af 4 primære proteiner:
Dyk ned i coronavirussens anatomi
Nucleocapsid/N
Lægger sig rundt om arvemassens spiralstreng og guider bl.a. viruspartiklens opbygning.
Spikeproteinerne/S
Baner vejen ind i menneskelige celler via receptorer
Membrane-proteinerne/M
Kommunikerer bl.a. mellem partiklens indre og ydre.
Envelope-protein/E
Styrer bl.a. overfladens tæthed.
N-proteinet har ikke været i fokus, fordi en vaccine baseret på N ikke i sig selv vil forhindre infektion. Proteinets formål er at pakke virussens arvemasse, eller RNA, ind, og egentlig ikke at indgå i smitteoverførelsen fra celle til celle.
Men en ny undersøgelse foretaget af molekylærbiologer ved Cambridge University har vist, at N-proteinet i andre virusser bliver opfanget af en receptor inde i cellerne kaldet TRIM21. Receptoren danner N-proteiner på cellens overflade, som immunforsvarets dræberceller opdager, hvorefter de nedkæmper cellen.
Kroppens forsvar sporer med andre ord N-proteinerne og angriber og uskadeliggør derefter coronavirussen i kroppen.
🎬 Få den hurtige forklaring på en vaccine:
N-protein-vacciner kan redde os fra mutationer
Mange af mutationerne i SARS-CoV-2 har været i det velkendte spike-protein, og det har skabt frygt for, at vaccinerne over tid bliver uvirksomme over for virussen.
Men hvis forskerne i stedet for spike-proteinet begyndte at målrette vaccinerne mod N-proteinet, kunne det imødegå mutationstruslen og styrke kroppens forsvar mod coronavirus af flere grunde:
- N-proteinet er mere stabilt og har færre mutationer end spike-proteinet.
- N-proteinet afføder en højere produktion af antistoffer end de andre proteiner.
- N-proteinet er afgørende for at aktivere immunforsvarets T-celler, der angriber indtrængende virus.
Tilmed vurderer forskerne, at N-proteinets lighed med andre virusser kan betyde, at en vaccine også beskytter mod fx SARS og MERS.
I øjeblikket er der én vaccine under udvikling, der inddrager N.