Siden den første vaccine mod koppevirus i 1796, har de fleste vacciner fungeret på samme måde: En svækket, død eller manipuleret dosis af den sygdomsfremkaldende virus eller bakterie bliver sprøjtet ind og gør kroppen immun mod sygdommen.
Alt ændrede sig i 2020, da de første mRNA-vacciner mod coronavirus så dagens lys. Den altafgørende forskel er, at disse vacciner kan produceres af hyldevarer i laboratoriet og skræddersyes efter behov.
Gennembruddet har ikke bare på rekordtid fundet en effektiv kur mod en verdensomspændende pandemi. Det har også banet vejen for en potentiel vaccinerevolution, der kan få bugt med HIV, malaria og visse kræftformer.
De nyeste forsøg har vist lovende resultater mod fx sklerose og HIV og indikerer, at en sand vaccinerevolution er lige om hjørnet.
Kroppens celler bliver vaccinefabrikker
Det såkaldte messenger RNA er et DNA-lignende molekyle, der kan fragtes ind i menneskelige celler og lære cellen at danne bestemte proteiner – fx virusproteiner.
Når cellen danner proteinerne, lærer immunforsvaret virussen at kende og kan derefter modvirke en udefrakommende infektion.
Rna gør immunforsvaret klar til kamp
En vaccine beskytter dig mod virus ved at lære immunsystemet at genkende og angribe virussen. Flere af de nye coronavacciner opnår målet via det dna-lignende stof rna, som får dine celler til at fremstille virussens proteiner.
1. Fedtkugler leverer mRNA til celler
Forskerne fremstiller mRNA (hvidt) med genetiske instruktioner til at bygge coronavirussens såkaldte spike-protein. Rna’et pakkes i fedtkugler (gule) og sprøjtes ind i kroppen. Fedtkuglerne leverer derefter rna’et til cellernes indre.
2. Celler bygger virusprotein
Dine celler bruger normalt mRNA – skabt ud fra generne i dit eget dna – til at bygge proteiner. Vaccinen udnytter dette maskineri (gult) til at bygge spike-proteiner (røde trekanter). De nybyggede proteiner bliver udskilt til blodet.
3. Immunceller skærer protein i stykker
Spike-proteinerne bliver optaget af celler fra immunsystemet kaldet antigenpræsenterende celler (hvid). De nedbryder proteinet til små fragmenter, som sætter sig på såkaldte MHC-II-molekyler (grå) på immuncellernes overflade.
4. Immunforsvaret forbereder sig til angreb
Immunforsvarets T-hjælperceller (lysegul) binder sig til fragmenterne og aktiverer derefter andre immunceller (gule og grønne) – bl.a. de såkaldte B-celler, der skaber antistoffer mod virussen, og T-dræberceller, som dræber inficerede celler.
mRNA-vaccinerne kan på langt kortere tid end andre vacciner produceres og justeres. Forskningen tegner allerede et billede af, hvilke sygdomme vaccinetypen nu retter skytset mod.
I et fase 1-forsøg har forskere hos 97 procent af patienterne formået at danne en særlig type antistoffer mod HIV, der rammer alle virussens mange mutationer.
Nu er vaccinen i fuld gang med at blive ombygget med Modernas mRNA-teknologi.
For nylig fik Yale-forskere patent på en vaccine mod malaria med en såkaldt selvforstærkende mRNA-vaccine, der ligner en mRNA-vaccine, men hvor dosen er mindre.
VIDEO: Derfor er det så svært at bekæmpe malaria
Biontechs mRNA-platform er blevet ændret til at behandle sklerose i forsøg med mus. Vaccinationen forhindrede sygdommen i at give symptomer hos alle de behandlede mus.
Nu arbejder Biontech på at justere deres teknologi til en kræftvaccine mod hudkræft, der ifølge firmaet kommer om ”et par år”.
Listen over spæde eller håbefulde forsøg med mRNA-vacciner fortsætter – også influenza, zika og rabies er under forskernes lup.
Vaccinerevolution rammer flere fronter
I årtier har mRNA-vaccinerne været teoretisk mulige, men deres store gennembrud har ladet vente på sig, fordi forskningen i dem har manglet en økonomisk saltvandsindsprøjtning.
Med udbruddet af coronapandemien opstod det økonomiske incitament, og de første mRNA-vacciner blev udviklet på rekordtid.
Samtidig vinder andre vaccineteknologier også frem. I Danmark udvikler forskere hos Københavns Universitet fx en COVID-19-vaccine, der skal skabe immunitet i tre år, med en helt ny platform kaldet cVLP-teknologi (capsid virus-like particle).
Forskernes oprindelige mål var at lave en malariavaccine – og hvis det lykkes dem at tackle COVID-19, så er endnu en vej banet mod at bekæmpe malaria.