Siden den første vaccine mod koppevirus i 1796, har de fleste vacciner fungeret på samme måde: En svækket, død eller manipuleret dosis af den sygdomsfremkaldende virus eller bakterie bliver sprøjtet ind og gør kroppen immun mod sygdommen.
Alt ændrede sig i 2020, da de første mRNA-vacciner mod coronavirus så dagens lys. Den altafgørende forskel er, at disse vacciner kan produceres af hyldevarer i laboratoriet og skræddersyes efter behov.
Gennembruddet har ikke bare på rekordtid fundet en effektiv kur mod en verdensomspændende pandemi. Det har også banet vejen for en potentiel vaccinerevolution, der kan få bugt med HIV, malaria og visse kræftformer.
De nyeste forsøg har vist lovende resultater mod fx sklerose og HIV og indikerer, at en sand vaccinerevolution er lige om hjørnet.
Kroppens celler bliver vaccinefabrikker
Det såkaldte messenger RNA er et DNA-lignende molekyle, der kan fragtes ind i menneskelige celler og lære cellen at danne bestemte proteiner – fx virusproteiner.
Når cellen danner proteinerne, lærer immunforsvaret virussen at kende og kan derefter modvirke en udefrakommende infektion.